Nikolaus Ludwig von Zinzendorf: Forskelle mellem versioner

Zinzendorf mødte i 1722 tømreren og pietisten [[Christian David]], der fortalte om de hussitiske flygtninges vanskelige trosvilkår. Zinzendorf tilbød dem en plads ledet af Christian David i skoven ved Hutbjerget. Snart voksede en lille by frem. Lederne af Sachsen betragtede Zinzendorfs aktiviteter som politiseren, han blev landsforvist, og hans møder i Dresden blev forbudt.<ref name=dds/>

I 1727 opstod der stridigheder blandt brødrene. Brødremenigheden skabte en fast organisation og valgte Zinzendorf som deres leder. DerudoverDer ud over valgtes fire overældste og 12 ældste. Zinzendorf blev præst i Herrnhut i 1734 og biskop 1737. Han var meget optaget af Jesus og Jesu blod. Han afgjorde tvivlstilfælde ved lodkastning og mente at gennemføre Jesu vilje.

Zinzendorf var halvfætter til moderen til kronprinsesse [[Sophie Magdalene af Danmark]]. Ved kroningen af kronprinseparret i 1731 tog Zinzendorf på eget initiativ til København. Den nye pietistisk inspirerede konge sendte i 1732 tre herrnhutiske missionærer til Grønland.<ref> [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1969-2-Artikel03.pdf Preben Andersen(1969) "Herrnhuterne i Grønland"], Tidskriftet Grønland</ref>

Han fik [[Danne­brogordenensbrogsordenen]]s storkors – og fikfik frataget det igen, da hans ideer om brødrekoloni og universituniversitet i Slesvig blev kongen for meget.

Da han faldt i unåde, rejste han til de [[Vestindiske øer]] og Nordamerika. Da han måtte vende tilbage til Sachsen, slog han sig ned i Hernnhaag, en ny herrnhutby.

Hans første kone, med hvem han fik 12 børn, døde i 1754, og året efter giftede han sig med Anna Nitschmann. Zindendorf døde den 9. maj 1760.<ref name=dds/>