Litauen: Forskelle mellem versioner

I [[1300-tallet]] var Litauen det største land i [[Europa]], og dagens Hviderussland, [[UkrainaUkraine]] samt dele af Polen og [[Rusland]] var underlagt [[Storfyrstendømmet Litauen]]. Med [[Lublinunionen]] fra [[1569]] formede Polen og Litauen en ny stat, [[Den polsk-litauiske realunion]]. Realunionen varede i over to hundrede år, indtil nabolandene systematisk afviklede den fra [[1772]] til [[1795]]. Ved [[Polens tre delinger|delingen af realunionen]] overtog [[Russiske Kejserrige|Det Russiske Kejserrige]] størstedelen af det litauiske territorium.

Der har været gjort flere forsøg på at forbinde ''"Lietuva"'' med [[Keltiske sprog|Keltiske]] [[stednavn]]e med latinske eller [[Italiensk (sprog)|italienske]] ord. Men disse forsøg mangler støtte i sprogforskningen. Ifølge en udbredt folkelig opfattelse stammer ordet ''"Lietuva"'' (Litauen) fra det litauiske ord ''"lyti"'' (at regne). Der er imidlertid ingen seriøs videnskabelig støtte for denne teori, idet ordet ''Lietuva'' har endelsen ''-uva'', da det oprindelige ord ikke har nogen endelse. En sandsynlig kandidat er ''"Lietā"''. Da mange baltiske etnonymer[[etnonym]]er stammer fra hydronymer[[hydronym]]er, har lingvister søgt efter oprindelsen blandt de lokale hydronymer. Normalt har sådanne navne udviklet sig som en proces: hydronym → stednavn → etnonym.

Litauen var oprindeligt befolket af splittede baltiske stammer. De samledes i 1230 af fyrst [[Mindaugas]] (ca. 1200-1263). Da han [[1251]] lod sig døbe, blev det muligt for ham at slutte fred med litauernes gamle fjende, [[Den Liviske Orden]]. Den 6. juli [[1253]] blev han kronet til [[konge af Litauen]] af [[ærkebiskop]]pen af [[Riga]], og han herskede over mellem 300.000 og 400.000 undersåtter. Han brød med Den Liviske Orden i [[1261]] og afsværgede sandsynligvis kristendommen, slog ordensridderne i [[slaget ved Durbė]] og opmuntrede de hedenske preussiske nabostammers til opstand mod [[Tyske Orden|Den Tyske Orden]]. I [[1263]] blev han myrdet af sin nevø [[Treniota af Litauen|Treniota]], og det hedenske Litauen blev igen mål for den Tyske Orden og Liviske Ordens korstog.

Ved delingen blev størstedelen af Litauen en del af det russiske imperium. Efter resultatløse opstande i [[Novemberopstanden|1831]] og [[Januaropstanden (1863)|1863]] gennemførte tsaristiske myndigheder en række [[russificering]]spolitikker, herunder et [[forbud mod den litauiske presse]] og lukning af kultur- og uddannelsesinstitutioner, og Litauen blev en del af en ny administrativ region kaldet [[Nordvestlige Kraikraj]].

Efter [[den russisk-tyrkiske krig (1877-1878)]], da de [[Tyske Kejserrige|tyske]] diplomater på [[Berlinerkongressen]] krævede, at Rusland tilbageleverede områder til det [[Osmanniske Rige]], blev forholdet mellem Rusland og Det tyske Kejserrige kompliceret, og det russiske imperium genoptog opførelsen af borge ved dets vestlige grænser som forsvar mod Tyskland. Blandt andet opførtes et 65 km²² stort fort i [[Kaunas]].<ref name=kaunas/>

I 1926 gennemførte militæret et [[Kuppet i Litauen i 1926|kup]], der afsatte den demokratisk valgte regering og bragte "Litauens nationale union", et af de mindste og tidens mest konservative parti, til magten. De kristelige demokrater støttede kuppet og indsatte [[Antanas Smetona]] som præsident. I flere omgange ændrede Smetona forfatningen, hjemsendte Seimas og undlod at udskrive nyvalg. Antanas Smetona regerede Litauen i 14 år som autoritær præsident frem til 1940, hvor han og hans familie flygtede til [[Nazityskland]].