Atom: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
stavefejl |
|||
Linje 5:
Et '''atom''' defineres som den mindste kendte kemiske bestanddel, der stadig har stoffets egenskaber.
Ordet atom stammer fra det [[Græsk (sprog)|græske]] ord ''atomos'' der betyder udelelig: Grækerne forestillede sig [[Demokrit#Atomteorien|atomet som en absolut "mindste" enhed, som materien kan opdeles i]].
Atomer består af en [[atomkerne|kerne]] og en række [[elektronskal]]ler med negativt ladede [[elektron]]er i. Kernen er meget lille, og er kun ca. en hundredetusindedel af atomet, men rummer næsten al massen. Kernen består af to slags partikler, positivt ladede [[proton]]er og neutrale [[neutron]]er, og sammensætningen af disse bestemmer, hvilket [[grundstof]] og hvilken [[isotop]] atomet er.
Selvom atomet i virkeligheden består af [[Elementarpartikel|elementarpartikler]], var den græske antagelse korrekt for så vidt, at et atom er den mindste mængde af et grundstof (f.eks. [[svovl]] der har nr. 16 i [[det periodiske system]]), som man kan have. Hvis man nemlig delte et enkelt svovlatom i to lige store dele, ville slutresultatet være to [[ilt]]-atomer snarere end to "mindre" portioner svovl.
En [[kemi]]sk sammensætning af atomer kaldes en [[kemisk forbindelse]]. Eksempler på kemiske forbindelser er [[molekyle]]r og [[salt]]e.
== Historie ==
Filosoffen [[Demokrit]] (460-370 f.Kr) menes at være den første, som i 440 f.Kr. fremsatte en teori om, at verden består af en masse små dele. Dem kaldte han ''atomos''. Han postulerede, at atomerne udførte [[mekanik|mekaniske]] bevægelser, at de hang sammen vha. kroge, og at de havde forskellige størrelser og omkredse.
Denne teori mødte stor modstand. Folk kunne ikke acceptere, at alt bestod af atomer, også immaterielle begreber, som f.eks. [[sjæl]] og [[Mod (følelse)|mod]], og de kunne ikke acceptere den [[determinisme]], som lå i teorien.
Linje 22:
Sådan stod det på i mange hundrede år. Aristoteles' teori blev efterhånden integreret i religionen, og man blev betragtet som [[kætter]], hvis man ikke troede på Aristoteles. Demokrits teori gik i glemmebogen.
Man skal helt frem til 1500-tallet for at finde eksempler på folk, som trodsede Aristoteles og kirken. [[Peter Ramus]] forkastede Aristoteles' teorier ved at påvise, at vindampe kunne trænge igennem 4 lag papir. Dette indikerede, at der muligvis kunne være noget om Demokrits teori.
I 1600-tallet blev atomteorien fremstillet på sådan en måde, at den var mere forenelig med religionen. [[Pierre Gassendi]] sagde, at atomerne var skabt af [[Gud]], så man var ikke nødvendigvis kætter ved at tro på Demokrits atomteori.
| |||