Forskel mellem versioner af "Wilhelm 2. af Tyskland"

m
Rettet flere formulerings- og stavefejl. (Ej færdigrettet).
(udvidet, fra norsk wiki)
m (Rettet flere formulerings- og stavefejl. (Ej færdigrettet).)
 
== Familiebaggrund ==
Han var søn af [[Frederik 3. af Preussen|kronprins Frederik]] og [[Viktoria af England (tysk kejserinde)|prinsesse Victoria af Storbritannien og Irland]], af huset [[Sachsen-Coburg-Gotha]] og sønnesøn af [[Wilhelm 1.]]. Hans moder var tante til [[Alexandra af Hessen-Darmstadt|Alexandra af Hessen]], gift med zar [[Nikolaj 2. af Rusland|Nikolaj II2.]] (af huset [[Huset Oldenburg|Oldenburg]]) af Rusland, og søster til kong Edward VII7. af StorbritanniaStorbritannien. Han var ældste barnebarn af dronning [[Victoria af Storbritannien]] (af [[huset Hannover]]) og prins [[Albert af Sachsen-Coburg-Gotha]]. Han blev døbt med de traditionelle preussiske kongenavne Frederik og Vilhelm, og blev desuden opkaldt efter sine bedsteforældre i Storbritannien. Hans moder var den britiske dronnings ældste barn, og havde mænd ikke gået foran kvinder i arvefølgen, ville han også være blevet britisk konge.
 
[[Fil:Wil2-F.jpg|thumb|Vilhelm med sin fader, [[Fredrik III af Tyskland|kronprins Fredrik]], på [[Balmoral Castle]] i [[Skotland]] i [[1863]]]]
 
Vilhelm havde et nært, personligt venskab med sine fætre, zar [[Nikolaj II af Rusland|Nikolaj 2. af Rusland]] og kong [[Georg V af Storbritannien|Georg 5. af Storbritannien]].<ref>Miranda Carter: ''George, Nicholas and Wilhelm: Three Royal Cousins and the Road to World War I'' (2010)</ref> Han prøvede ofte at drille og plage sine kongelige slægtninge.<ref>Roderick R. McLean: ''Kaiser Wilhelm II and the British Royal Family: Anglo-German Dynastic Relations in Political Context, 1890-1914'' – ''History'' 2001 86(284): 478-502</ref>
 
== Opvækst ==
 
=== Medfødte fysiske skader ===
Vilhelm blev født med flere fysiske skader som følge af en kompliceret [[sædefødsel]], blandt andet var hans venstre arm omkring skulderen, hvilket skadede nervene ([[Erbs parese]]) i den øvre del af armen således, at denneden aldrig voksede helt ud. Som voksen var derfor den venstre arm 13 cm kortere end den højre. Hans venstre hånd var omtrent halvt så stor som hans højre, og han holdt denne skjult på de fleste fotografier af ham. Desuden var han plaget af nedsat førlighed og kroniske øresmerter hele livet.<ref>Svein Skotheim: ''Keiser Wilhelm i Norge'', [[Spartacus Forlag]] 2011 ISBN 978-82-430-0563-1, side 15</ref> Historikere har formodet, at hans fysiske handicap har påvirket hans emotionelle udvikling.<ref>William L. Putnam :''The Kaiser's merchant ships in World War I'' (2001) s. 33</ref>
 
=== Skolegang ===
Hans skolegang begyndte som 6-årig under ledelse af den 39 år gamle huslærer Georg Ernst Hinzpeter.<ref>* John C. G. Röhl: ''Wilhelm II., Die Jugend des Kaisers 1859–1888''. C. H. Beck, München 1993, ISBN 3-406-37668-1.</ref><ref>Catrine Clay: ''King, Kaiser, Tsar: three royal cousins who led the world to war'' (2007) a. 14</ref> Denne var en alvorlig [[Kalvinisme|kalvinist]], som gav en streng og autoritær opdragelse med 12 timers arbejdsdage.<ref>Skotheim, sidene 17-18</ref>
 
Til trods for sine fysiske handicap fik han en militær uddannelse i den kejserlige residensby [[Potsdam]]. Han studerede også ved [[Rheinische Friedrich-Wilhelms-Universität]] i [[Bonn]] blandt konservative studenter fra den tyske elite.<ref name=skotheim18>Skotheim, side 18</ref> Han havde et kvikt hoved og blev kundskapsrigkundskabsrig, men dette blevhvilket imidlertid ofte blev overskygget af hans heftige temperament.
 
=== Politisk brik ===
Både gennem sin uddannelse og miljø blev Vilhelm en ægte [[junker]] og preusser,<ref name=skotheim18 /> men dette i opposition til sine mere liberalt indstillede forældre.<ref name=snl>[http://snl.no/Vilhelm_2/tysk_keiser_1888-1918 Vilhelm II på Store norske leksikon]</ref> Da han blev kejser efter, at faderen Frederik døde af [[spiserørskræft]] efter blot tre måneder på tronen, brød moderen med sønnen.<ref>Skotheim, side 21</ref>
 
Vilhelm kom i konflikt mellem sin baggrund og [[Otto von Bismarck]]s ambitioner på vegne af ham og for Tyskland. Begge sider af Vilhelms familie havde haft psykiske lidelser, og dette kan forklare hans ustabile emotioner. Begge Vilhelms forældre, Frederik og Victoria, beundrede [[prinsgemal]]-forholdet som Victorias fader var i forhold til dronning Victoria. De planlagde derfor at styre på samme måde som dronning Victoria og prisprins Albert i Storbritannien, og planlagde at reformere styreformen, som Bismarck havde indført for sig selv og balancere denne ved at give [[Rigsdagen (Det tyske kejserrige)|Rigsdagen]] større indflydelse ved, at regeringen skulle være ansvarlig over den i en [[parlamentarisme]] i stedet for at være ansvarlig over for kejseren. Videre skulle regeringens beslutninger tages på grundlag af konsensus således, at de stod ansvarligansvarlige over for hinanden. Frederik kaldte Bismarcks forfatning for "genialt kaos".<ref>Michael Balfour: ''The Kaiser and his Times'', Houghton Mifflin (1964) s. 69</ref>
 
Kronprinseparret stod politisk nær [[Deutsche Fortschrittspartei]], og Bismarck var meget bange for, at hvis den da i 701870-erne kejser [[Vilhelm I af Tyskland|Vilhelm I]] skulle dø, så ville en politiker fra Deutsche Fortschrittspartei blive kansler. Han sørgede derfor for at holde kronprinsen væk fra al politisk indflydelse og prøvede at gøre ham upopulær.<ref>Michael Balfour: ''The Kaiser and his Times'', Houghton Mifflin (1964) s. 70</ref>
 
Da Vilhelm var i begyndelsen af 20-erne, prøvede Bismarck, ganske vellykket, at skille ham fra sine liberale forældre, og ønskede at bruge den unge prins som et politisk våben mod forældrene for at sikre sin egen politiske dominans. Vilhelm udviklede gennem dette et dysfunktionelt forhold til sine forældre, særlig over for sin engelske moder. I et udbrud i april 1889, som kejserinde Victoria senere refererede over for sin moder, dronning Victoria, havde Vilhelm rasende sagt, at "''en engelsk læge (Morell Mackenzie) dræbte min fader, og en engelsk læge ødelagde min arm – hvilken er min moders fejl''", som ikke skulle have tilladt nogen tysk læge at behandle hverken sig selv eller sin nærmeste familie.<ref>John C. G. Röhl: ''Young Wilhelm: the Kaiser's early life, 1859-1888'' (1998) s. 12</ref>
 
== Som person og politisk syn ==
Vilhelm var veltalende og havde sans for dramatiske effekter.<ref name=snl /> Han var samtidens ubestridelige berømthed og medieyndling,<ref name=skotheim23>Skotheim, side 23</ref> og er blevet kaldt den første ugebladskonge, idet han fyldte pressen med billeder og stof fra sine rejser og arrangementer.<ref name=skotheim23 /> Han var musikalsk og sprogkyndig, en ret god taler og havde et udpræget socialt væsen, som satte pris på selskabslege og [[slapstick]]-humor.<ref name=skotheim23 /> Da han var meget kundskabsrig, kunne han konversere over et bredt felt.<ref name=skotheim23 />
[[Fil:Karl F. Wunder PC 0560 Kaisertage in Hannover. Begrüßung auf dem Marktplatze.jpg|thumb|Fra ''kejserdagene'' i [[Hannover]] i 1897]]
Han er omtalt som talentfuld, med en kvik og nogennogle gange en helt fremragende forståelse, med sans for moderne, tekniske nyvindinger og industriudvikling. Men samtidig kunne han være overfladisk, forhastet, rastløs og mangle dybere forståelse og ønske om at nå mål gennem hårdt arbejde eller nok drivkraft til at se, hvad arbejdet skulle føre til. Han ville, at dagene skulle være morsomme og hyggelige samtidig, som han søgte anerkendelse fra omgivelserne.<ref>Nipperdey, Thomas: ''Deutsche Geschichte 1866-1918. vol. 2: Machtstaat vor der Demokratie'' (1992) s. 421</ref>
 
SamtidigDesuden havde han et krævende gemyt, kunne være opfarende og vanskelig for sine omgivelser. Han havde vanskeligheder med at tage krævende beslutninger og kunne bliblive hysterisk, deprimeret og sengeliggende, hvis det gik galt.<ref name=skotheim23 /><ref name=langer />
 
Politisk var han et produkt af sin tid, men var meget konservativ og lidet fremtidsorienteret. MenMed hanssit omskiftelige sind blev han i sin samtid kaldt "Wilhelm der Plötzliche",<ref name=skotheim23 /> og det gjorde, at han pludselig kunne gå ind for en sag uden, at dette synspunkt var en naturlig del af den politiske tænkning.<ref name=langer>William L. Langer et al. '' Western Civilization'' (1968) s. 528</ref>
 
Historikere diskuterer i hvilken grad sider ved hans lynnesind har haft konsekvenser for særlig hans udenrigspolitik. Han havde tiltro til magtbrug og ''[[Survival of the fittest]]'' både i indenrigs- og udenrigspolitikken. Samtidig kunne han skjule sin dybe usikkerhed bag djærve taleformer.<ref name=langer />
 
== Tid som kejser ==
60

redigeringer