Frederik Vermehren: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved MGA73bot, fjerner ændringer fra 87.72.78.201 (diskussion | bidrag)
ret
Linje 1:
{{flertydigperson|Frederik Vermehren (læge)}}
 
[[Fil:Frederik Vermehren 1823-1910 by Hansen & Weller.jpg|thumb|Frederik Vermehren{{byline|[[Hansen & Weller]]}}]]
{{Infoboks kunstner | bgfarve = | navn = | billede = Frederik Vermehren 1823-1910 by Hansen & Weller.jpg | billedestr = | billedtekst = Frederik Vermehren{{byline|[[Hansen & Weller]]}} | fødselsnavn = Johan Frederik (Frits) Nikolai Vermehren | fødselsdato = [12. maj]] [[1823]] | fødselsted = [[Ringsted]] | død = {{Dødsdato og alder|1910|1|10|1823|5|12}} | dødssted = [[København]] | nationalitet = dansk | felt = | uddannelse = | periode = | kendte værker = | beskyttere = | inspireret af = | inspirerede = | udstilling = | offentlig = | indkøbt = | højeste_auktionspris = | priser = <!-- NB: hæder, udmærkelser --> | signatur = <!-- Er en billedfil, fx: Harald Slott-Møller signatur.jpg --> | signaturstørrelse = <!-- Til manuel justering --> }}
 
'''Johan Frederik (Frits) Nikolai Vermehren''' ([[12. maj]] [[1823]] i [[Ringsted]] – [[10. januar]] [[1910]] i [[København]]) var en dansk [[maler]] og [[professor]], far til lægen [[Frederik Vermehren (læge)|Frederik Vermehren]] og malerne [[Gustav Vermehren|Gustav]] og [[Sophus Vermehren]].
 
Line 16 ⟶ 18:
I 1855 rejste Vermehren med Kunstakademiets understøttelse til [[Italien]], hvor han opholdt sig 2 år og malede en del figurstudier, fornemmelig dog interiører, gadepartier fra småbyerne og landskabsbilleder; en kortere tid tilbragte han i [[Paris]], hvor han lærte at beundre, ingenlunde dog at efterligne, de udmærkede franske kolorister og især modtog et mægtigt indtryk af Meissoniers kunst. Af malerierne fra Italien blev flere udstillede, således ''En italiensk Hyrdedreng'' og ''Parti fra Byen Gerano'', begge 1858, det sidstnævnte nu i Kunstmuseet; ligesom flere andre af Vermehrens senere arkitektur- og landskabsbilleder indtager det ved sin fine og skønne farveharmoni en fremragende plads i mesterens produktion.
 
Efter sin hjemkomst vendte Vermehren sig imidlertid atter til de danske emner; i 1858 kom således ''En gammel Fisker, som hviler sig ved Stranden'' (Museet i [[Århus]]), i 1860 2to hovedværker[[hovedværk]]er, ''[http://130.226.236.38/smkweb/VarkBillede.asp?objectid=9344 En Sædemand]'' og ''Huslig Scene i en fattig Bondestue''. Begge disse malerier blev købt til Kunstmuseet; det sidstnævnte hædredes med udstillingsmedaljen. ''En Sædemand'' er det højest vurderede og oftest gengivet arbejde af Vermehren; ikke mindre betydeligt er dog det mindre billede med dets fuldendte behandling af rummet og dets lysforhold og med de kostelig gennemførte figurer året efter købte Museet atter et af hans skønneste værker, ''Tiggerbørn i et Bondekøkken'', 1862 kom hans prægtige ''Parti i Landsbyen Vindstrup'', der tillige med ''Parti ved Særslev'' (1864) og ''Det indvendige af en Bondegaard'' (1865, Kunstmuseet) hører til hans elskværdigste og med størst finfølelse gennemførte danske Friluftsbilleder. Fra 1862 stammer et af hans mest påskønnede interiører, ''En Hestgardist, beskæftiget med at pudse sine Vaaben'', der erhvervedes af kong [[Frederik 7.]]; hvad der i dette kunstværk særlig interesserede, var den mesterlige, til det yderste detaillerede gennemførelse så vel i farve og stofkarakteristik som i formen.
 
Samme år som ''Hestgardisten'' blev malet, foretog Vermehren med [[Det anckerske Legat]] sin anden store rejse, besøgte gallerierne i Holland og gik derpå over [[Frankrig]] til Italien. Mellem hans senere kompositioner kunne nævnes «En fattig Bondestue ved Middagstid», 1867 (Kristiania Kunstforening), ''En ung Dame ved sit Skrivebord'', 1879, ''En Mand, der stopper sin Pibe'', 1882, ''En ung Mand fra Midten af det 18. Aarhundrede'', 1883, ''Besøg hos det gamle Tyende'', 1885 (Kunstmuseet), ''Skakspillere'', 1891 (Nationalmuseet i [[Stockholm]]), og ''Bedstefader'', 1896. Men fra 1870 har Vermehren dog væsentlig virket som portrætmaler. I dette år var det, han sikrede sig rang som en af fagets ypperste ved det på bestilling af udstillingskomiteen udførte billede af maleren [[Jørgen Valentin Sonne|Jørgen Sonne]], et kunstværk, som stod lige højt ved sin grundige og åndfulde karakteropfattelse, ved fuldendt tegning og modellering og ved skønhed i foredraget. For udstillingskomiteen malede han senere ypperlige portrætter af sig selv og af billedhuggeren professor [[August Saabye]]; tre af hans fremragende arbejder af samme art, General Jonquiéres', skuespillerinde [[Anna Nielsen]]s og skuespiller Phisters Portrætter, kom til Museet på [[Frederiksborg]], [[Bruun Juul Fog|biskop Fogs]] til [[Roskilde Domkirke]], mange andre af hans portrætbilleder: Pastor Ferdinand Fenger, Godsejer A. Hage, Dr. Gotfred Rode, professor [[Frederik Ludvig Høedt]] osv. – er i privat eje. Endnu efter at være fyldt 80 år fortsatte han sin virksomhed som portrætmaler og viste sig i beundringsværdig grad som herre over de kunstneriske virkemidler.