Versionen fra 13. jan. 2016, 09:04 redigér 87.54.11.22 (diskussion) No edit summary Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 17. jan. 2016, 18:37 redigér fjern redigering Nico (diskussion \| bidrag) Administratorer 123.893 edits m exit særskrivning mm Gå til næste forskel →
Linje 6: Øverst til højre på illustrationen ses hvad der "sker" med et sinusformet signal i lavpasleddet: Omkring de tidspunkter hvor indgangssignalet nærmer sig en "top" eller en "bund", søger strømmen <math>i</math> i kredsløbet at op- eller aflade kondensatoren. Hvis signalet har en høj frekvens, dvs. skifter retning hurtigt, "når" kondensatoren ikke at blive ladet til særlige store spændinger. Ved lavere frekvenser får kondensatoren derimod bedre "tid" til at nå op i nærheden af indgangssignalets spænding. Den lavere spænding over kondensatoren ved højere frekvenser skyldes, at kondensatorens reaktans (vekselstrømsmodstand) bliver mindre ved stigende frekvens. ~~Spændingsfalder~~Spændingen falder derfor over C, men bliver tilsvarende større over R, så der til sidst ligger hele indgangssignalet over R. Det ses at der opstår en vis "forsinkelse", eller ''fasedrejning'', benævnt θ, mellem ind- og udgangssignalet: Denne fasevinkel kan være alt mellem en anelse over 0, til lige knap 90 [[Grad (vinkelmål)\|grader]], og er størst for høje frekvenser, dvs. når leddet dæmper signalet kraftigt.<br /> Da udgangssignalet er "bagud" i forhold til indgangssignalet, ser man ofte denne vinkel angivet med negativt fortegn, altså som et tal mellem −90 og 0. ~~Lavpas ledet~~Lavpasleddet giver 90 [[Grad (vinkelmål)\|grader]] pr pol. Det viste ~~lavpas led~~lavpasled er af 1 orden og vil derfor giver en fasedrejning på -90 [[Grad (vinkelmål)\|grader]]. Ved 3db knækfrekvensen vil fasedrejningen være -45 [[Grad (vinkelmål)\|grader]],og 1 dekade før vil den være 0[[Grad (vinkelmål)\|grader]],og en dekade efter være -90 [[Grad (vinkelmål)\|grader]]. == Frekvensgang og overgangsspænding ==

Lavpasled: Forskelle mellem versioner