Vedø Hovedgård: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Pgroen (diskussion | bidrag)
mNo edit summary
Udbygget artiklen med integration af det tidligere indhold.
Linje 1:
{{Kortpositioner
'''Vedø Hovedgård''' er gammel [[hovedgård]] i [[Koed Sogn]] på [[Djursland]]. Gården har navn efter landsbyen "''Vede''", som har ligget umiddelbart nord for gården; landbyen blev dog nedlagt efter kongelig bevilling [[1786]].
|Midtjylland
|label=Vedø
|billedtekst = Vedø ligger ved vestenden af den udtørrede sø, Kolindsund, midt på på Djursland.
|bredde_grad=56|bredde_min=22
|længde_grad=10|længde_min=36
|position=left
|marksize=5
|width=250
|float=right
}}
[[File:Vedø.jpg|thumb|250px|Vedø's hvoedbygning fra 1918 er opført i Skønvirke-stil (Jugend) af arkitekt Anton Rosen (1859 - 1928)]]
 
'''Vedø Hovedgård''' er en gammel [[hovedgård]] på [[Djursland]], der ligger ved den vestligste ende af den drænede sø, [[Kolindsund]], 4 kilometer nordøst for [[Kolind]]. Der hører 152 haktar jord til<ref name=autogeneret1>Dansk center for Herregårdsforskning</ref>. Landbruget har siden 1994 været drevet i et driftsfælleskab med sundgården, [[Koustruplund]], 8 kilometer øst for.<ref name=autogeneret2>Historiker Vilfred Friborg Hansen</ref>
Hovedbygningen på Vedø er opført i [[bindingsværk]] og ombygget af [[Anton Rosen]] i [[1918]] og gården er 232 [[hektar]] med Haustedgård.
 
'''Vedø Hovedgård''' er gammel [[hovedgård]] i [[Koed Sogn]] på [[Djursland]]. Gården har navn efter landsbyen "''[[Vede]]''", som har ligget umiddelbart nord for gården; landbyenlandsbyen blev dog nedlagt efter kongelig bevilling [[1786]].
 
== Arkitektur ==
Hovedbygningen fra 1918 er tegnet af arkitekten [[Anton Rosen]] (1859-1928). Hans stil var en slags ”fri historisme”, hvor han anvendte historiske forbilleder frit sammensat, afpasset efter bygningernes brug.<ref name=autogeneret2>Historiker Vilfred Friborg Hansen</ref>
 
Vedøs hovedbygning er oven over stueetagen opført i traditionel dansk bindingsværk og passer dermed også sammen med hovedbygningens to andre fløje, der er i egebindingsværk og formodentlig omkring 300 år gamle.<ref name=autogeneret2>Historiker Vilfred Friborg Hansen</ref>
 
Anton Rosen var som mange af sine samtidige arkitekt-kolleger optaget af udsmykningen og hægede om detaljen – på dansk en stil der kaldes ”skønvirke” – i udlandet taler man om Jugend eller ”art nouveau”.<ref name=autogeneret2>Historiker Vilfred Friborg Hansen</ref>
 
På Vedø er der særprægede detaljer både ude og inde – udendørs bemærker man især det 6 meter høje vindue i gavlen mod vest til havesiden. Vinduet, der er inddelt i 44 lige store felter, går over to etager og er med til at oplyse hallen, der også præges af flere bemærkelsesværdige udsmykninger.<ref name=autogeneret2>Historiker Vilfred Friborg Hansen</ref>
 
Anton Rosen er samtidig med arkitekt [[Hack Kampmann]] (1856-1920), og en sammenligning med Hack Kampmanns Jagtslot på [[Kalø]] melder sig uundgåeligt. Både hvad angår den arkitektoniske stil og hvad angår udsmykning og detaljer.<ref name=autogeneret2>Historiker Vilfred Friborg Hansen</ref>
 
 
== Vedø fra 1500- til 1700-tallet ==
Vedø kan i dag betegnes som en [[proprietærgård]], men den har fra gammel tid været et større gods med både [[rigsråd]]er og andre fornemme adelige som ejere.<ref name=autogeneret2>Historiker Vilfred Friborg Hansen</ref> Den første kendte ejer er [[Anders Christensen Sandberg]] til [[Quelstrup]] på [[Mols]], der ejede Vedø i 1500-tallet – han døde i 1567. I [[Koed kirke]]s kor ses endnu i dag en gravsten med portræt af Anders Christensen Sandsted og hans hustru Gertrud Krabbe og en datter.<ref name=autogeneret2>Historiker Vilfred Friborg Hansen</ref> Der har tidligere stået tre kister med de omtalte i koret, men de er senere blevet nedsat på kirkegården. [[Koed]] kirke har hørt til Vedø helt op til moderne tid.<ref name=autogeneret2>Historiker Vilfred Friborg Hansen</ref>
 
[[File:Kalø, Jagtslottet.jpg|thumb|left|En sammenligning af Vedø med arkitekt Hack Kampmanns (1856-1920) Jagtslot på Kalø (billedet) er nærliggende. Både hvad angår arkitektoniske stil, udsmykning og detaljer.]]
 
De fornemste ejere har nok været rigsråderne [[Frederik Reedtz]] og derefter hans søn rigsråd [[Jørgen Reedtz]], der ejede Vedø i 1600-tallet. Jørgen Reedtz havde en betydningsfuld administrativ rolle under [[svenskekrigene]] 1657-60.<ref name=autogeneret2>Historiker Vilfred Friborg Hansen</ref> Han var med til at indføre [[enevælden]] i 1660 og var derefter [[amtmand]] på Sjælland. Familien Reedtz ejede foruden Vedø også [[Fævejle]] i [[Lyngby]] sogn ved [[Grenå]].<ref name=autogeneret2>Historiker Vilfred Friborg Hansen</ref>
 
En senere ejer af Vedø var oberstløjtnant [[Palle Kragh Hoff]] til [[Ryomgård]]. Han og hustruen Anne Margrethe Galten lod 1776 tårn og våbenhus ved Koed kirke ombygge og opsatte på [[våbenhus]]ets gavl et karakteristisk [[solur]].<ref name=autogeneret2>Historiker Vilfred Friborg Hansen</ref>
 
== Fra 1800-tallet til i dag ==
Vedø ligger ud til Kolindsund og blev derfor opkøbt af [[Aktieselskabet Kolindsund]], efter at udtørringen af sund-søen var begyndt i 1872.<ref name=autogeneret2>Historiker Vilfred Friborg Hansen</ref> Vedø fik efter udtørringen tillagt 120 tdr. land sundjord, der dog blev solgt fra i begyndelsen af 1930´erne. Aktieselskabet afhændede Vedø igen i 1884.<ref name=autogeneret2>Historiker Vilfred Friborg Hansen</ref>
 
Køberen i 1884 var Henning Møller, der i 1907 solgte et større areal fra til et konsortium, der derefter udstykkede 22 [[husmandsbrug]] på arealet.<ref name=autogeneret2>Historiker Vilfred Friborg Hansen</ref> Resultatet blev landsbyen [[Sundby]], der hurtigt udviklede sig til et tæt og virksomt lokalsamfund med eget [[vandværk]], [[forsamlingshus]] m.m. Forsamlingshuset blev dog nedlagt i 1966, vandværket i 1975. Folketingsmedlem [[Frants Mortensen]] kom herfra og havde foræret jorden til forsamlingshuset.<ref name=autogeneret2>Historiker Vilfred Friborg Hansen</ref>
 
Af de 22 husmandsbrug er der i dag kun et enkelt selvstændigt landbrug tilbage, mens de øvrige er [[fritidslandbrug]] eller har bortforpagtet eller frasolgt jorden.<ref name=autogeneret2>Historiker Vilfred Friborg Hansen</ref>
 
Den vandrige, og hvad [[havørred]]bestand i Kolindsundå-systemet betydende, [[Nimtofte Å]], går forbi Vedø, og der hørte tidligere en stor og travl [[vandmølle]] til.<ref name=autogeneret2>Historiker Vilfred Friborg Hansen</ref> Det er måske det, der fik mølleejer J. P. Petersen til at købe gården omkring 1916. Han ejede [[Munke Mølle]] ved Odense og blev derfor i daglig tale kaldt ”Munkemølleren”.<ref name=autogeneret2>Historiker Vilfred Friborg Hansen</ref> Det var ham, der i 1918 hyrede arkitekten Anton Rosen til at bygge en ny sydfløj til gården.<ref name=autogeneret2>Historiker Vilfred Friborg Hansen</ref> Man må sige, at det dermed lykkedes ham at sætte et afgørende aftryk på gården, som han i øvrigt solgte videre i begyndelsen af 1920´erne. Den store vandmølle ophørte driften i 1956.<ref name=autogeneret2>Historiker Vilfred Friborg Hansen</ref>
 
Efter ”Munkemølleren” havde Vedø en omtumlet tilværelse med skiftende ejere, indtil gården i 1957 blev købt af Anna og [[Julius Grand Pedersen]]. Vedø er i privat eje, og man må nøjes med at se på stedet fra hovedlandevejen mellem Kolind og Grenå.<ref name=autogeneret2>Historiker Vilfred Friborg Hansen</ref>
 
==Ejere af Vedø Hovedgård==
* (-1567) [[Anders Christensen Sandberg]]
* (1567-1587) [[Gjertrud Krabbe]] (enke) og Tyge Sandberg (søn)
* (1587-1602) Gjertrud Krabbe og Ellen Rostrup (Tyge Sandbergs enke)
* (1602-ca. 1618) [[Ellen Rostrup]]
* (ca. 1618-?) Kirsten Tygedatter Sandberg (datter) og [[Gert Bryske]] (ægtemand)
* (?- ca. 1632) [[Ulrik Sandberg]]
* (ca. 1632-?) [[Abel Bryske]] (datter af Gert Bryske)
* (?-1659) [[Frederik Reedtz]]
* (1659-1682) [[Jørgen Reedtz]] (søn)
* (1682-1685) Jørgen Reedtz arvinger
* (1685) [[Edvard Holst]]
* (1685-1692) Erik Henriksen og Anders Christensen
* (1692-?) Erik Henriksen (eneejer)
* (?-1714) [[Anne Svendsdatter]] (enke)
* (1714-?) [[Nille Marie Behr]] og [[Anders Nicolai Behr]] (Anne Svendsdatters børn af 1. ægteskab)
* (?-1734) Nille Marie Behr og Frederik Thomesen (ægtemand) (eneejere)
* (1734-1758) Nille Marie Behr (enke)
* (1758-1775) [[Nille Olerica Reinfranck]] (stedsøns sønnedatter) og [[Henrik Jacobi Boesen]]
* (1755-1795) [[Palle Kragh Hoff]]
* (1795-1803) Rasmus Christensen
* (1803-1811) Elisabeth Thorbjørnsen
* (1811-1824) [[Jørgen Rosenkrantz (f. 1774)|Jørgen baron Rosenkrantz]]
* (1824-1825) N. J. Kastrup
* (1825-1835) [[Christine Frederikke Sahlgreen]] (enke)
* (1835-1847) [[Jacob Bergh Secher]]
* (1847-1873) [[Anker Jørgen Secher]] (søn)
* (1873-1884) [[A/S Kolindsund]]
* (1884-1907) [[Henning Marius Møller]]
* (1907-1909) Konsortium
* (1909-1916) A. C. Petersen
* (1916-1921) Carl Petersen
* (1921) J. P. Petersen
* (1921-1927) [[V. P. Høyer Kruse]]
* (1927-1933) J. Hansen
* (1933) [[Jydsk Land-Hypotekforening]]
* (1933-1949) [[Gerhard Maximilian Rosencrone von Benzon]]
* (1949-1957) [[Grethe Inger Kirsine Barchalia]] gift von Benzon
* (1957-1994) [[Julius Grand Pedersen]]
* (1994-2009) Julius Grand Pedersen / Niels Arve Pedersen (søn)
* (2009-) [[Niels Arve Pedersen]]
 
{{coord|56|22|4544.8040|N|10|35|4851.2280|E|display=title}}
__NOTOC__
 
== Eksterne kilder og henvisninger ==
{{Reflist}}
* Dansk Center for Herregårdsforskning, 2011, http://www.danskeherregaarde.dk/16922.aspx
* Historiker Vilfred Friborg Hansen, til Syddjursportalen, 2011, http://www.friborghansen.dk/index.php
 
[[Kategori:Syddjurs Kommune]]
[[Kategori:Lokaliteter i Syddjurs Kommune]]
[[Kategori:Herregårde i Syddjurs Kommune]]
[[Kategori:Herregårde i Randers Amt]]