|
BARE PIK
{{Forsker
| navn = Adam Smith
| billede = AdamSmith.jpg
| billedbredde =
| billedtekst = Adam Smith ca. 1787
| født = [[5. juni]] [[1723]] ([[Skiftet fra juliansk til gregoriansk kalender|gs]])
| fødselssted = [[Kirkcaldy]], [[Fife]], [[Skotland]]
| død = [[17. juli]] [[1790]] (67 år)
| dødssted = [[Edinburgh]], Skotland
| bopæl =
| nationalitet = {{flagland|Skotland}}
| område = [[Klassisk økonomi]], [[Politisk filosofi]], [[Etik]], [[Økonomi]]
| arbejdspladser = [[Glasgow Universitet]], [[University of Oxford]]
| alma_mater = [[Glasgow Universitet]]
| akademisk_vejleder =
| betydningsfulde_elever =
| kendt_for = [[Klassisk økonomi]], det moderne [[frie marked]], [[Arbejdsdeling]], [[Den usynlige hånd]]
| hovedværk = [[The Theory of Moral Sentiments]] (1759)<br />[[The Wealth of Nations]] (1776)
| indflydelse_af = [[Aristoteles]], [[Joseph Butler|Butler]], [[Richard Cantillon|Cantillon]], [[Anders Chydenius|Chydenius]], [[Thomas Hobbes|Hobbes]], [[David Hume|Hume]], [[Francis Hutcheson|Hutcheson]], [[John Locke|Locke]], [[Bernard Mandeville|Mandeville]], [[William Petty|Petty]], [[François Quesnay|Quesnay]]
| indflydelse_på = [[Manuel Belgrano|Belgrano]], [[Auguste Comte|Comte]], [[Charles Darwin|Darwin]], [[Friedrich Engels|Engels]], [[Milton Friedman|Friedman]], [[Henry George|George]], [[Friedrich Hayek|Hayek]], [[Georg Wilhelm Friedrich Hegel|Hegel]], [[William Stanley Jevons|Jevons]], [[Immanuel Kant|Kant]], [[John Maynard Keynes|Keynes]], [[Thomas Malthus|Malthus]], [[Noam Chomsky|Chomsky]], [[Karl Marx|Marx]], [[Carl Menger|Menger]], [[John Stuart Mill|Mill]], [[Ayn Rand|Rand]], [[David Ricardo|Ricardo]], [[Semyon Desnitsky]], [[Amartya Sen|Sen]], [[Founding Fathers of the United States|US Founding Fathers]], [[Christian Ditlev Frederik Reventlow|C.D.F. Reventlow]]
| priser =
| religion = [[Vestlig filosofi]]
| signatur = AdamSmithsignature.png
| fodnoter =
}}
'''Adam Smith''' (døbt [[5. juni]] [[1723]], [[Skiftet fra juliansk til gregoriansk kalender|gs]] og 16. juni [[Skiftet fra juliansk til gregoriansk kalender|ns]]) – død [[17. juli]] [[1790]]) var en britisk/skotsk [[økonom]] og [[moralfilosofi|moralfilosof]]. Han kaldes også for den økonomiske liberalismes fader.
== Liv og karriere ==
Adam Smith blev født i [[Kirkcaldy]], [[Skotland]]. Han studerede på universiteterne i [[Glasgow]] og [[Oxford]]. I [[1751]] blev han [[professor]] ved [[Glasgow Universitet]], hvor han underviste i problemer med moralfilosofi. 1764—66 ledsagede Smith en ung hertug af Buccleugh på rejser i Italien og Frankrig, med et længere Ophold i Paris, hvor han kom i forbindelse blandt andet med [[fysiokrater]]ne og [[Voltaire]]. Senere levede han dels i sin fødeby, dels i London og Edinburgh, hvor han var optagen af forberedelserne til sit epokegørende socialvidenskabelige værk ''Inquiry into the nature and causes of the wealth of Nations'', der udkom i 2 bind i London den 9. marts 1776, og som hurtig gjorde hans navn berømt. 1778 blev han kongelig toldkommissær for Skotland og levede som sådan indtil sin død i Edinburgh.
== Moralfilosofi ==
Adam Smith var hele voksenlivet en god ven af den lige så berømte skotske [[utilitarisme|utilitarist]] og [[empiri]]ker [[David Hume]]. I modsætning til denne mente han ikke at nytte burde bestemme vores handlinger og [[moral]]. I Smiths moralfilosofiske bog fra [[1759]], ''The Theory of Moral Sentiments'' (''Teorien om Moralens Grundlag''), udpeger og betoner han ''sympatien'', de altruistiske følelser mellem mennesker, som den specifikt moralske følelse. Værket udgør et supplement til hans senere hovedværk, hvor selvinteressen, egoismen, opfattes som motivet for menneskets økonomiske virksomhed. Efter hans død blev det således afsløret at han igennem sit liv havde doneret en stor del af sin indkomst til godtgørende formål.de havde også været onde mod ham fordi han havde en lille pik. hvor hans far havde en støre.
== Økonomisk tænkning ==
[[Fil:Smith - Inquiry into the nature and causes of the wealth of nations, 1922 - 5231847.tif|thumb|''Inquiry into the nature and causes of the wealth of nations'', 1922]]
I sin mest kendte bog ''An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations'' (fra [[1776]]) angreb han det [[England|engelske]] [[handel]]ssystem, som satte grænser for den frie handel, og som desuden stadig var dybt influeret af den [[merkantilisme|merkantilistiske]] ideologi, der påstod at store beholdninger af [[ædelmetal]]ler var den eneste sikring af statens rigdom. I ''[[The Wealth of Nations]]'' beskrev Smith [[arbejdsdeling]]en som et af de mest potente midler til at opnå øget effektivitet og dermed større generel velstand. Adam Smith argumenterede desuden for at de frie markedskræfter var selvregulerende, idet enhver, som handlede i strid med markedets interesser og ønsker, blev økonomisk straffet. Han var følgelig fortaler for et [[kapitalisme|kapitalistisk]] system med fri konkurrence, men med fokus på at adskille stat og erhverv, og på at forhindre skabelsen af [[monopol]]er og [[kartel]]ler.
=== Teorien om arbejde som en vares værdi ===
Ifølge Adam Smith er arbejdet kilden til al rigdom og grundlaget for al samfundshusholdning. Den sande målestok for alle goders værdi er den mængde arbejde, der er nedlagt i varen. I det oprindelige primitive samfund er derfor en vares bytteværdi bestemt af det arbejde, der medgår til varens fremskaffelse. Dette ændres så snart, nogle personer råder over kapital, idet der da i den færdige vares pris ud over råstofudgift og arbejdsløn også ligger en godtgørelse til den person, der har ladet sin kapital medvirke til varens produktion. Hertil kommer, når jorden er i privat eje, en afgift til jordbesidderen for benyttelse af jorden. Denne lære om de tre produktive faktorer: arbejdet, kapitalen og jorden, stammer fra Smith. Svarende til de tre produktionsfaktorer gives der også tre arter af indtægt: arbejdsløn, kapitalrente og jordrente. Når en vares pris ikke er hverken højere eller lavere end den pris, der er nødvendig for at betale sædvanlig arbejdsløn, kapitalrente og jordrente — disses normaludbytte er dog ikke fast, men varierer fra sted til sted og fra tid til tid — har varen sin "naturlige" pris.
=== Teorien om udbud og efterspørgsel ===
I det enkelte øjeblik kan den faktiske pris, markedsprisen, dog afvige betydelig herfra, idet denne bestemmes af forholdet mellem den udbudte og den efterspurgte varemængde, i forbindelse med forholdet mellem de priser, køberne vil give, og de priser, sælgerne forlanger, idet forøget udbud sænker den øjeblikkelige pris, mens forøget efterspørgsel driver prisen op. En sådan kunstig nedsættelse eller forhøjelse af prisen er en opfordring til producenterne om henholdsvis at indskrænke eller udvide produktionen, og gennem denne forandring i produktionens mængde bringes markedsprisen til i det lange løb at nærme sig den naturlige pris.
=== Teorien om fri konkurrence ===
Afgørende for, at hele denne prisudvikling kan få det skildrede forløb, er, at der hersker fri konkurrence for arbejdere, producenter og handlende, og at enhver er besjælet af under de vekslende forhold efter bedste evne at varetage sine egne interesser: arbejderne går, for at få den størst mulige arbejdsløn, bort fra fag med lav over til fag med høj arbejdsløn, producenterne udvider og indskrænker deres produktion efter prisforholdene for at tjene mest muligt, de handlende køber varer på det sted, hvor priserne er lave, og sælger der, hvor priserne er høje, idet dette giver dem den størst mulige profit. Når hvert enkelt individ således i det økonomiske liv varetager sin egen private interesse, fremmer han også det hele samfunds interesser, og det er derfor en af statens vigtigste opgaver at sørge for, at der er økonomisk frihed overalt. Endvidere må staten sørge for, at enhver virkelig kan nyde frugterne af sit arbejde, det vil sige, at staten må garantere retssikkerheden, lige som den må tage sig af de opgaver, der har beydning for Samfundets velfærd uden, at borgernes egoisme tilskynder dem til at løse opgaverne: sikkerheden over for udlandet, undervisningen, visse samfærdselsopgaver med videre (denne sidst nævnte problemstilling skulle senere [[John Kenneth Galbraith]] tage op).
=== Egoismens berettigelse ===
Gennem Adam Smiths lære får egoismen, når den ikke drives til overmål, således en etisk berettigelse og er for så vidt en økonomisk dyd og nødvendighed.
=== Betydning for nationaløkonomien ===
Hele Adam Smiths lære skabte for første gang en fast økonomisk lærebygning, der, selv om den på mange punkter maåtte uddybes og under de senere ændrede økonomiske forhold måtte berigtiges, suppleres og modificeres, dog kunne dannet rammen for hele den moderne (nu klassiske) videnskabelige nationaløkonomi, og for så vidt kaldes Adam Smith med rette den moderne nationaløkonomis fader. Til Adam Smiths store betydning bidrog ikke mindst den uddybning af hans lære, der kort efter hans død foretoges navnlig af [[Thomas Malthus]] (befolkningslæren) og [[David Ricardo]] (jordrentelæren). Disse skærpede på flere punkter Adam Smiths krav om fri konkurrence, der senere gennem den så kaldte "Manchesterskole" blev drevet ud i de yderste konsekvenser. Adam Smith formåede som grundlæggeren af den klassiske eller liberale skole inden for nationaløkonomien i stor udstrækning at beherske økonomisk tænkning og økonomisk politik i tiden fra før 1800 til hen imod år 1870.
== Smith og den ældre økonomiske tænkning ==
Da [[Ælfric af Eynsham|Ælfric]], [[abbed]] i Eyndham, var aktiv omkring år [[1015]], skrev han, at velstand næsten uden undtagelse blev skabt, fordi de fattige stod op før daggry, pløjede marken og høstede avlingen. Deres arbejde måtte med rette æres af alle, der stod over dem i [[hierarki]]et. I århundreder fremholdt ortodoks økonomi, at det var de arbejdende klasser, der skabte samfundets velstand, som de rige så ødslede væk på [[Luksusgode|luksus]]. Dette stod nærmest uimodsagt frem til [[1723]], da en læge i [[London]], [[Bernhard Mandeville]], udgav en [[traktat]] på vers, ''The Fable of the Bees'' (= [[Bier]]nes [[fabel]]), hvor han påstod, at det i virkeligheden var de rige, der gjorde nytte for sig, nemlig ved at holde de fattige beskæftiget. Teorien blev videreudviklet af Smith, som erkendte, at det var fristende at anse en [[godsejer]] som "''en samfundsplage, et [[monster]], en stor fisk, som fortærer alle de små''", men i praksis holdt den store fisk de små beskæftiget. Ifølge Smith blev den riges [[synd]]er takket være markedsøkonomien forvandlet til [[dyd]], for "trods sin medfødte egoisme, grådighed og stræben efter egen vinding", delte den rige frugterne med de fattige: "''En usynlig hånd leder dem til at fordele livsfornødenhederne omtrent, som de ville være blevet fordelt, hvis Jorden havde været opdelt helt ens mellem alle sine beboere, og uden at have ment det eller vidst det, ivaretager de samfundets interesser, og afstår således det, der behøves, for at arten skal forøges.''" Smith omforklarede de rige som helte, der fik æren for at understøtte alle samfundsklasser under sig: I et samfund, hvor de rige gives tilstrækkeligt rum til at handle, "''produceres der så store mængder af alt, at det dækker både de mægtiges...udskejelser, og håndværkerens og bondens behov''".<ref>Alain de Botton: ''Statusjag'' (s. 77-80), forlaget Damm, Oslo 2005, ISBN 82-04-10858-3</ref>
== Begravelsessted ==
Adam Smith er begravet på Canongate Churchyard, [[Edinburgh]].<ref>{{findagrave|20731}}</ref>
|
