Gustaf Kossinna: Forskelle mellem versioner

 

'''Gustaf Kossinna''' ([[28. september]] [[1858]] i [[Tilsit]], [[Ostpreussen]] - [[20. december]] [[1931]] i [[Berlin]], [[Tyskland]]) var en tysk [[arkæolog]] og [[lingvist]]. Hans tanker om forbindelsen mellem sprog og arkæologiske funds fordelinger som udtryk for folkeslags udbredelse fik stor betydning i mellemkrigstiden dels blandt sprogforskere, dels arkæologer, dels politikere.

Kendetegnende for Kossinnas tankegang var opfattelsen om, at udbredelsen af arkæologiske fund kunne tages som udtryk for den tilsvarende udbredelse af et folk, og at forholdende yderligere lod sig udbygge ved at inddrage udbredelsen af de enkelte sprog.

 

 

Kossinna fremstillede herefter en etnogermansk forhistorie. Kossinna mente, at germanernes "urheimat" eller oprindelige kerneområde havde ligget i Nordtyskland mellem Elben og Weichsel (Wisla) og i det sydlige Skandinavien og gik tilbage til yngre bronzealder. Ved at udarbejde kort over fordelingen af keramik, økser og andre genstande kunne kulturkredse og disses udstrækning udpeges. Etniske gruppers geografiske spredning lod sig udlæse af spredningen af fx bestemte typer af keramik.<ref name="Hallin 2002">Hallin 2002</ref> Ligeledes grave og bopladser udviste arkæologisk velafgrænsede kulturområder. Allerede i 1911 skrev Kossinna at: