Ludvig 14. af Frankrig: Forskelle mellem versioner

 

== Overblik ==

Ludvig 14.'s fødsel på slottet i [[Saint-Germain-en-Laye]] blev set som en lykkelig begivenhed, da hans forældre – [[Ludvig 13. af Frankrig|Ludvig 13.]] og [[Anna af Østrig]] havde været gift i 23 år uden af få børn. Ved hans fødsel blev den frygtede tronfølger Gaston d'Orleans udelukket. Af taknemmelighed modtog den nyfødte tilnavnet ''Dieudonné'' (den Gudgivne). Hans bror, hertug [[Filip 1. af Orleans]], blev født i [[1640]].

 

 

=== På magtens tinde ===

Ludvigs politiske og militæriske overmagt var imponerende efter [[freden i Nijmegen]]. Frankrigs diplomater beherskede de bonede gulve. Det var blevet den dominerende flådemagt efter at det i 1660 knap nok havde to krigsskibe. Den franske hærs styrke og teknologiske overlegenhed var større end i noget andet land, erhvervslivet blomstrede og hele Europa efterlignede fransk kultur. På grund af de store sejre tildelte [[Paris]] i [[1680]] Ludvig titlen "den store" – ''(Ludovicus Magnus)''.

 

Ludvig styrkede nationens enhed ved at kæmpe for én religion: På det punkt fulgte han konsekvent i sine forgængeres fodspor, især [[Armand-Jean du Plessis de Richelieu|Richelieus]] som altid frygtede en gentalelse af [[Huguenot#De franske religionskrige 1562-1593|Huguenotkrigene]]. Hertil kom, at han var blevet opdraget i en streng tro, som anså protestantiske sjæle for at være udset til gennemgå helvedes kvaler, hvorfor han anså det for sin pligt at redde sine huguenottiske undersåtter. Han satte derfor den protestantiske befolkningsgruppe under pres, først og fremmest ved [[Fontainebleau-ediktet]], som ophævede [[Nantes-ediktet]] som [[Henrik 4. af Frankrig|Henrik 4.]] havde udstedt i [[1598]]. Hermed stoppede han en næsten 90 årig proces, der havde trængt kongemagten tilbage. Huguenotternes reformerte kirker blev ødelagt og protestantiske skoler lukket. På grund af Ludvig flygtede fra [[1685]] til [[1730]] omkring 200.000 (af 730.000) [[Huguenotter]] til udlandet – først og fremmest til [[Holland]], [[Preussen]], [[England]] og [[Nordamerika]], hvor de, der i reglen var flittige og veluddannede håndværkere, bidrog til stigning i produktiviteten. Disse franske flygtninge påvirkede den protestantiske arbejdsmoral i Holland, hvorved den betydelige rigdom i landet voksede yderligere. Ny forskning har imidlertid vist, at antallet af flygtninge var for lavt til at afstedkomme større skader på den franske økonomi.<ref name=malettke>Klaus Malettke: ''Ludwig XIV. von Frankreich. Leben, Politik und Leistung''. S. 120</ref> Alligevel rystede Fontainebleau-ediktet Frankrigs anseelse i de protestantiske lande og en hård kerne på 20.000 huguenotter gennemførte et oprør i det centrale Frankrig ([[Kamisarden]]). Det store flertal gav dog efter for presset og konvertererede, også på grund af skattefordele og livsvarig fritagelse for militstjeneste. Endelig opstod ét katolsk Frankrig, ét enigt og stabilt Frankrig for Ludvig 14. og hans ministre og kardinaler.

 

I årene efter 1686 dannedes [[Augsburg Ligaen]]med både protestantiske og katolske lande mod Ludvigs erobringspolitik. Medlemmer var den Tysk-romerske kejser Leopold 1., [[Kurfyrstendømmet Bayern]] (Kurfyrst [[Maximilian 2. af Bayern|Maximilian 2. Emanuel]]), [[Preussen|Brandenburg]] ([[Frederik Vilhelm den store af Brandenburg-Preussen]]), [[Holland]], Spanien (Karl 2. af Spanien) og [[Sverige]] ([[Karl 11. af Sverige]]). Ludvig sendte igen tropper til Pfalz i 1688 for at understrege sit krav på landet og for at komme et angreb på Pfalz i forkøbet. Det førte til ødelæggelsen af Pfalz og en voksende konflikten mellem kongen og Ligaen. Den erklærede Frankrig krig, en krig som England tilsluttede sig efter [[Den glorværdige revolution]] i 1688. Krigen var den [[Pfalziske Arvefølgekrig]] (1688-1697).

 

 

=== De sidste år ===

Efter 1697 begyndte den spanske tronfølge i stigende grad at blive det vigtigste tema for Europas hoffer. Den spanske konge [[Karl 2. af Spanien|Karl 2.]] kunne ikke sikre arvefølgen. Det var uklart, hvem der skulle efterfølge ham. Såvel de franske bourboner som de tyske habsburgere gjorde arvekrav gældende. Både Ludvig 14. og kejser Leopold 1. havde giftet sig med døtre af [[Filip 4. af Spanien]]; men Ludvig havde giftet sig med den ældste datter, og hun havde aldrig opgivet sin arveret. Leopold havde derimod giftet sig med den yngste datter [[Margarita Teresa af Spanien|Margarita af Spanien]] og var af den opfattelse, at Spanien skulle forblive i habsburgernes besiddelse.

 

Da Ludvig 14. fik nyheden om den spanske konges død og nye testamente, stod han i en vanskelig situation. Skulle han godkende testamentet på sit barnebarns vegne eller fastholde den 2. delingstraktat med England, som kejser Leopold ikke havde anerkendt? Efter omhyggelige afvejninger med sine ministre besluttede han at acceptere den spanske arv, da en krig med kejseren alligevel ikke kunne undgås, og da Frankrig kunne indtage en bedre stilling overfor kejseren. Det blev anset for sikkert, at en afvisning af testamentet ikke kunne forhindre en krig, da kejser Leopold planlagde at bruge våbenmagt, hvis Frankrig insisterede på den 2. delingsaftale. Derfor udråbte Ludvig 14. sit barnebarn Filip d'Anjou til [[Filip 5. af Spanien]]. Ludvig gav ordre til øjeblikkelig besættelse af de spanske lydstater, inden Leopold kunne bemægtige sig dem.

 

På grund af bekymringen for at Frankrigs overmagt skulle vokse yderligere, forenede England, Holland og det Tysk-romerske rige sig til kamp mod Ludvig, hvorved den Store koalision blev skabt. Den fransk-spanske alliance blev understøttet af [[Savoyen]], [[Kurköln]] og [[Kurfyrstendømmet Bayern|Bayern]], og nu udbrød den [[Spanske Arvefølgekrig]] (1702–1713). Frankrig forfulgte to mål. Det vigtigste var at få gennemført, at Filip 5. blev konge af Spanien. Hertil kom at Ludvig planlagde at gennemføre yderligere erobringer i Tyskland. Krigen forløb imidlertid ikke efter en planen. Frankrigs hære dominerede i starten slagmarkerne. Men de allierede mobiliserede nu alle til rådighed stående kræfter og udbyggede og moderniserede deres hære. Frankrig måtte under krigen opstille 680.000 soldater for at kunne danne en slagkraftig modvægt og holde de fjendtlige hære i det tysk-romerske rige engageret. Frankrigs statsfinanser blev overbelastede, og statskassen blev tømt. I 1708 så den militære situation så dårlig ud for Frankrig, at Ludvig 14. bad om fred. Da de allierede imidlertid opstillede uantagelige fredsbetingelser, blev forhandlingerne straks afbrudt. Senere vendte lykken igen til Frankrigs fordel, men der kom ikke nogen afgørelse. Alle krigsdeltagerne var møre, og de allierede stod også overfor en finansielt og økonomisk kollaps. Frankrig var klar over, at det ikke længere kunne besejre koalisionen, og koalisionen måtte erkende, at det var den umuligt at overvinde Frankrig eller fordrive Filip 5. fra Spanien.

 

 

== Økonomi ==

Da Ludvig 14. tiltrådte regeringen i 1661 var Frankrigs statsfinanser stærkt anspændte på grund af den sidste krig med Spanien. Ludvig støttede i stor stil pengekredsløbet ved at brugte store summer på krige, hoffet, kunst og kultur. Store beløb forsvandt ved korruption i det franske bureaukrati. Ludvig skrev: ''"Da Mazarin døde var der megen uorden i forvaltningen af mit kongerige"''. Ludvig 14. satte sig for at at fjerne dette kaos og skabe orden i den franske stats organisation. Som det første lod han i 1661 sin finansminister [[Nicolas Fouquet]] fængsle, fordi denne havde beriget sig på statens indtægter for at kunne bygge det luksuriøse slot [[Vaux-le-Vicomte]]. Et tydeligt tegn til andre.

 

 

== Kunst skaber politik ==

 

Ludvig 14. regeringstid kaldes med rette for "Grand Siècle". Kongen havde til hensigt, at lade de bedste kunstnere, arkitekter, malere, digtere, musikere og forfattere at arbejde for Frankrig. Han gennemførte et aldrig før set mæcenat med henblik på at påvirke hele det kunstneriske område i Frankrig, at præge og styre det så det blev en instrument for den kongelige politik. Kunsten blev indsat i forherligelsen af kongen og hans mål, helt efter barokt mønster. Kongens og statens anseelse skulle styrkes, derfor fik Ludvigs minister Colbert til opgave at støtte litteratur, kunst og videnskab. Ministeren blev overladt opgaven med at organisere kongens rygte. Talrige kongelige akademier blev grundlagt på alle områder af kunst og videnskab:

 

=== Versailles ===

Bygningen af slottet i [[Versailles]] var en del af Ludvigs strategi for centralisering af magten. Ludvig 14. fuldende kardinalerne Richelieu og Mazarins bestræbelser og skabte en centraliseret, enevældig territorialstat. Han svækkede adelen ved hellere at gøre dem til medlemmer af sit hof end til regionale provinsherrer. Med det formål byggede han Versailles, et enormt palads udenfor Paris, hvortil hoffet flyttede den [[6. maj]] [[1682]]. Hofetiketten tvang adelen til at bruge enorme pengesummer på klæder og tiden på de baller, middage og andre festligheder, som udgjorde den daglige rutine ved hoffet. Ludvig 14. skal have haft fotografisk hukommelse, så han ved indtræden i en sal med et enkelt blik kunne fastslå hvem der var til stede. Derfor kunne ingen adelig, som var henvist til kongens gunst, risikere at blive væk. I stedet for at styre de lokale anliggender og beholde magten der, kappedes adelen nu om sådanne trivielle æresbevisninger som at måtte hjælpe kongen ved påklædningen. Herigennem kunne Ludvig fremme embedsadelen og indsætte borgerskabet i stillinger, som tidligere var forbeholdt aristokratiet. Således lå den politiske magt fast i hænderne på kongen.

 

 

=== Paris ===

Ludvig 14. var en lidenskabelig bygmester. Udover hans store projekter i Versailles var Paris hans hovedinteresse. Det passer formentlig ikke, at Ludvig ikke kunne lide Paris, men alligevel kan man fornemme at hændelserne omkring Fronde-oprøret havde efterladt sig sine spor i hans tankesæt. Dengang stormede oprørere den unge konges soveværelse i [[Palais Royal]], for at sikre sig, at han ikke var flygtet. Siden da var Ludvig overbevist om at Paris ikke var et sikkert sted at opholde sig. Det paladsanlæg, som han havde i tankerne kunne han heller ikke virkeliggøre i Paris, da han foretrak en vid udsigt og store vandflader. Alligevel forsømte han aldrig sin hovedstad og lod den tilflyde al mulig støtte. Det var hans mål at forvandle byen til et andet [[Rom]] og forskønne med talrige repræsentative bygninger og pladser.

 

 

=== Andre residenser ===

Det franske hof skiftede ofte opholdssted, men forlod kun sjældent Paris' omegn. Der var adskillige hovedresidenser i nærheden af hovedstaden, som længe havde tjent som residens for kongerne. Ludvig 14. søgte at udbygge og forskønne dem. I [[Fontainebleau]] lod han i bygge en stor barok parterre i haven og byggede en nye stor kanal og en anlagde en ny park. I Saint-Germain-en-Laye blev den store akse skabt og haverne nyanlagt. Gennem havearkitekturen blev [[André Le Nôtre]] – skaberen af den franske barokhave – berømt i hele Europa.

 

 

== Personlighed ==

Ludvig 14. havde en kompleks karakter. Han var kendt for sin charme og var altid høflig, når det var på sin plads. Selv overfor jævne kvinder skulle han tage hatten af. Hans vigtigste egenskaber var et urokkeligt menneskekendskab og en skarp forstand. Som monark udviste han en sådan arbejdsiver, at han overgik de fleste herskere i historien. Det faldt ham let at regere, da han havde en særdeles professionel holdning til sit arbejde. Det berettes, at han aldrig blev træt under møder og lyttede opmærksomt på alle som talte til ham. Ludvig 14. satte pris på høj uddannelse og hans viden om politik og historie var frygtet. Han var også kendetegnet af en stor viljestyrke, og han mødte smerter og livsfarlige situationer med fuld ligevægt og selvbeherskelse. Fx optrådte han få uger efter en operation, som var gennemført uden narkose. På den anden side var han også i høj grad selvcentreret og havde et højt [[selvværd]]. Han havde en stærk trang til at vinde ry og havde en stærk pligtfølelse overfor staten og sine undersåtter.

 

 

== Betydning ==

Ludvig 14. er den mest fremtrædende repræsentant for den monarkistiske enevælde. Han havde ganske vist ikke opfundet den, men udbyggede og grundfæstede den i Frankrig. I indenrigspolitikken er han kendetegnet ved effektiv styrkelse af den kongelige centraladministration for på den måde at svække traditionelle rivaler til magten såsom højadelen og stænderne. Hertil kom at Ludvig konsekvent opbyggede et effektivt net af 30 provinsledere, som virkede som kongens forlængede arm og på den måde kunne gennemføre kongens vilje effektivt ude i landet.<ref name=malettke156 /> Dette var sikkert et af de vigtigste fremskridt i hans regeringstid, men det var også hans lovgivningsarbejde indenfor retsplejen ([[Code Louis]]), [[Handel]]en, skibsfarten og slavehandelen ([[Code Noir]]), som tælles med til de største indenrigspolitiske præstationer i hans regeringstid. På skyggesiden af hans regering hører uden tvivl undertrykkelsen af huguenotterne, som er et eksempel på tidens religiøse intolerance og havde paralleller i hele Europa. Men ophævelsen af Nantes-ediktet i 1685 var en af de mest populære beslutninger i hele hans regeringstid.<ref>Klaus Malettke: ''Ludwig XIV. von Frankreich. Leben, Politik und Leistung''. S. 116ff</ref>

 

 

== Værker ==

* '''''Mémoires pour l’instruction du Dauphin:''''' Ludvig 14. politiske selvbiografi. Den blev egentlig skrevet for at indvie kronprinsen i politikkens hemmeligheder, idet kongen gør status over sine tidlige regeringsår. Den er skrevet efter 1670 og omfatter erindringer fra årene 1661, 1662, 1666, 1667 og 1668 samt "betragtninger over herskergerningen" fra 1679 og politiske råd til hans barnebarn [[Filip 5. af Spanien]] fra 1700. De udgør ikke blot en beretning om handlinger, men giver også et levende indtryk af monarkens verdensanskuelse og virkelighed. I slutningen af sin regeringstid ville Ludvig 14. brænde det hemmelige manuskript i kaminen, og kun behjertet indgriben fra hertugen af Noailles reddede manuskriptet. I 1749 overlod hertugen manuskriptet til det kongelige bibliotek.

 

 

== Børn ==

 

'''Legitime børn med dronning [[Maria Theresia af Østrig (1638-1683)|Maria Theresia af Østrig]]:'''

 

== Eksterne kilder ==

* {{DNB-Portal|118816829}}

* [http://www.louis-xiv.de Louis XIV. Infoside]