Galla Placidia: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rsteen (diskussion | bidrag) m Link Constantius m.v. |
Rsteen (diskussion | bidrag) →Formynder for Valentinian: Link Aelia Eudocia |
||
Linje 43:
== Formynder for Valentinian ==
Galla Placidia og hendes børn var blevet godt modtaget i Konstantinopel, selv om hoffet i 421 havde nægtet at anerkende Constantius' kejsertitel og dermed også Gallas Placidias titel som kejserinde. Den østromerske kejser Theodosius havde i praksis overladt magten til sin søster [[Pulcheria]] i 414, og hun havde til gengæld fundet hustruen Athenais (med det officielle navn [[Aelia Eudocia|Eudocia]]) til ham.<ref>Norwich, side 140-142.</ref> Efter Honorius' død blev magtkampen i det vestromerske rige intensiveret. Vinderen blev førstenotaren Johannes, der blev kåret som kejser 20. november 423. Han var imidlertid uspiselig for hoffet i Konstantinopel. Det østromerske rige gik i gang med at udruste en ekspeditionsstyrke, og da den var samlet i Thessalonika, blev den unge Valentinian 23. oktober 424 udråbt som ''caesar'' over det Vestromerske rige , og Galla Placidias rang som ''augusta'' blev formelt anerkendt. Hæren drog op gennem Dalmatien og erobrede Salona (ved det nuværende Solin i [[Kroatien]]) og [[Aquileia]] i Norditalien. I begyndelsen af 425 blev Ravenna erobret, og Johannes blev henrettet i Aquileia i overværelse af Galla og Valentinian. Den 23. oktober 425 blev den seks-årige Valentinian i Rom kåret til kejser (''augustus'') over det Vestromerske rige.<ref>Heather (2005), side 259-260.</ref> <ref>Norwich, side 143-145.</ref>
[[Fil:Ravenna 1978 037.jpg|thumb|right|upright=1.25|Galla Placidia fik bygget kirken ''San Giovanni Evangelista'' i [[Ravenna]]. Den er ombygget flere gange senere, men under kirkegulvet er der rester af mosaikker fra gulvet i den oprindelige kirke.]]
Som formynder for Valentinian søgte Galla Placidia tilsyneladende at regere ved at lade tre forskellige generaler holde hinanden i skak. Den øverste var Felix, der kommanderede felthæren med rang af ''magister militum praesentalis'' og med base i Italien. Dernæst var det generalen [[Aëtius]], der ledede hæren i Gallien, og endelig var der Bonifacius, der kommanderede hæren i Nordafrika, og som havde en stor plads i kejserfamiliens hjerter, fordi han havde nægtet at anerkende Johannes som kejser. Magtdelingen begyndte at smuldre allerede i 427, da Felix anklagede Bonifacius for illoyalitet og beordrede ham til at møde op i Italien. Bonifacius nægtede, og han besejrede den hær Felix sendte til Nordafrika for at afsætte ham. Aëtius havde derimod succes i Gallien med at sætte visigoter og frankere på plads, og som belønning blev han i 429 kaldt til Italien som næstkommanderende for felthæren - under Felix. Den konstruktion var uholdbar, og det endte med, at Aëtius anklagede Felix og hans hustru for at have stræbt ham efter livet, og de to blev henrettet i maj 430. Så var der to generaler tilbage. Galla forsøgte at afbalancere situationen ved at kalde Bonifacius til Italien og udnævne ham til øverste general, mens Aëtius var i på inspektion i Gallien. Men Aëtius vendte tilbage til Italien i spidsen for en hær og de to generalers styrker tørnede sammen nær [[Rimini]]. Bonifacius sejrede, men blev dødeligt såret, og døde kort efter. Pladsen efter Bonifacius gik til hans svigersøn Sebastianus, og Aëtius flygtede til hunnerne, hvis sprog og konge han kendte fra et ophold som diplomatisk gidsel. I 433 kom Aëtius tilbage til Italien med en stor hær af hunniske lejetropper, og Sebastianus flygtede til Konstantinopel. Galla Placidia var herefter at betragte som en paradefigur for styret, på samme måde som hendes halvbror Honorius havde været det, og de officielle pliger ophørte i 437, da Valentinian fyldte 18 år og blev myndig.<ref>Heather (2005), side 261-262.</ref>
| |||