Møllerup: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mNo edit summary |
Old Dane (diskussion | bidrag) Udbygget artiklen med integration af det tidligere indhold |
||
Linje 1:
[[File:Møllerup Hovedbygningen Verdensballet Juli 2014.jpg|thumb|250px|Møllerups hovedbygning ved arrangement "Verdensballet" i Juli 2014.]]
{{Kortpositioner
|Midtjylland
|label=Møllerup Gods
|billedtekst = Møllerup ligger på Djursland nær ved Rønde
|bredde_grad=56|bredde_min=17
|længde_grad=10|længde_min=33
|position=right
|marksize=5
|width=250
|float=right
}}
'''Møllerup Gods''' på Djursland er kendt som Marsk Stigs gamle borg. Resterne af borgen er fundet under den nuværende hovedbygning.<ref name=autogeneret1>Møllerup, bygningernes oprindelse</ref>. Marsk Stig blev dømt fredløs for mordet på kong [[Erik Klipping]] i [[Finderup Lade]] d. 22. november 1286.
Møllerup ligger 5 kilometer øst for [[Rønde]] mellem landsbyerne [[Taastrup]], [[Feldballe]], [[Kejlstrup]] og [[Bjødstrup]]. Gårdene i de tre første af disse landsbyer har for størstedelens vedkommende været [[fæstegård]]e under Møllerup.<ref name=autogeneret1>Møllerup, bygningernes oprindelse</ref> Der hører 448 ha jord til Møllerup per 2011.<ref name=autogeneret2>Dansk Center for Herregårdsforskning</ref>
==Indtægtsgrundlag==
I dag er Møllerups økonomi ikke kun baseret på landbrug og skovdrift, sådan som det har været almindeligt for mange godser. Ifølge Dansk Center for Herregårdsforskning er der tale om en flersidet virksomhed, der per år 2011 bliver drevet som følger: Landbrug, skovdrift, jagt/jagtudlejning, boligudlejning, og [[oplevelsesøkonomi]].<ref name=autogeneret2>Dansk Center for Herregårdsforskning</ref>
Ifølge godsets hjemmeside omfatter virksomheden i 2016 desuden kontorhotel, hestepension, kro og kroferie, og event-arrangør.<ref name=autogeneret3>Møllerup Gods’ hjemmeside</ref> Herunder et årligt, "Verdensballet"-arrangement, hvor Dronning Margrethe flere gange har været gæst.
[[File:Møllerup staldbygninger fra snoet vej.jpg|thumb|left|250px|Møllerups driftsbygninger set fra Stenbjergvej i januar 2016.]]
Møllerup har relationer til kongehuset. [[Lena von Lüttichau]], mor til nuværende medejer, [[Anne Sophie Gamborg]] har været hofdamme for Dronning Margrethe i 10 år.
<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
Møllerup ejes af ægteparret Anne Sophie og [[Stig Gamborg]]. De skriver følgende om sig selv på godset hjemmeside:
"Vi" - er Anne Sophie og Stig Gamborg, men Møllerup Gods er et større familieforetagende. Vi har fire børn, der alle hjælper til – blandt andet når vi høster og arrangerer events. Anne Sophie Gamborg styrer landbruget og er aktiv i bestyrelserne for [[Nationalpark Mols Bjerge]], [[Gammel Estrup]] samt [[Sektionen for Større Jordbrug]]. Stig Gamborg er hovedarkitekten bag udviklingen af Møllerup Gods som "inkubator" og er desuden direktør i Advance Non Woven.<ref name=autogeneret3>Møllerup Gods’ hjemmeside</ref>
==Marsk Stig==
Møllerup har en dramatisk historie bag sig. Noget af den kom for dagens lys i forbindelse med restaureringen i begyndelsen af 1920´erne, hvor ejeren, [[Poul Carl]], allierede sig med Nationalmuseet til at foretage udgravninger, der bragte det gamle middelalderlige Møllerups fundamenter for dagens lys.<ref name=autogeneret5>Danske Slotte og Herregårde bd. 14</ref> Det menes at være [[Marsk Stig]]s gamle borg fra sidste halvdel af 1200-tallet, der ligger under det moderne Møllerup. Udgravningerne blev foretaget af [[C. M. Smidt]], der også er kendt for udgravningerne på Kalø Slotsruin.<ref name=autogeneret5>Danske Slotte og Herregårde bd. 14</ref>
[[File:Møllerup hovedbygning vinter.JPG|thumb|250px|Hovedbygningen, vinter 2016, med ridebane/ tilskuerrum til arrangementer i forgrunden. Venstre sidebygning - kro med med mere. Højre sidebygning - blandt andet kontorhotel.]]
Det er formodentlig Marsk Stig, der har opført det første Møllerup.<ref name=autogeneret6>Vilfred Friborg Hansen, artikel til Syddjursportalen</ref> Det har været en typisk middelalderborg, med tykke mure og meget små vinduesåbninger. Det mest bemærkelsesværdige ved borgen har været, at den var opført i [[mursten]] – brændt ler – et materiale, der dengang har været meget kostbart, da det var vanskeligt at fremstille med datidens teknik.<ref name=autogeneret6>Vilfred Friborg Hansen, artikel til Syddjursportalen</ref> Derfor blev stort set kun kirker, klostre (deraf udtrykket ”[[munkesten]]”) og borge opført i det nye vidundermateriale. [[Thorsager Rundkirke]], cirka 10 kilometer fra Møllerup, er den første bygning i Jylland, der blev opført i mursten.<ref name=autogeneret6>Vilfred Friborg Hansen, artikel til Syddjursportalen</ref> Det var omkring år 1200. Senere blev også Kong [[Erik Menved]]s Kalø bygget af mursten i 1313.<ref name=autogeneret6>Vilfred Friborg Hansen, artikel til Syddjursportalen</ref> Alt tyder på, at det også er Marsk Stig, der har opført Feldballe kirke, der blev Møllerups kirke og som endnu i dag er præget af tilknytningen til Møllerup.<ref name=autogeneret6>Vilfred Friborg Hansen, artikel til Syddjursportalen</ref>
De mursten, der er brugt til opførelsen af det første Møllerup og til [[Feldballe Kirke]], ligner hinanden, og leret til dem menes at stamme fra ”De Røde Grave”, der ligger i forbindelse med den middelalder-teglovn, som C. M. Smidt udgravede for Nationalmuseet i 1921 på en mark mellem [[Langesø]] og Feldballe.<ref name=autogeneret1>Møllerup, bygningernes oprindelse</ref> Det lokalt anvendte navn ”De røde Grave” kan hentyde til lerets farve eller til at der er fundet mange teglstensrester på området. <ref name=autogeneret1>Møllerup, bygningernes oprindelse</ref>
Marsk Stigs Møllerup har stort set haft samme beliggenhed som det nuværende Møllerup.<ref name=autogeneret5>Danske Slotte og Herregårde bd. 14</ref> Sydfløjen har lige som i dag været hovedbygningen, og til den har der føjet sig såvel en øst- som en vestfløj, også lige som i dag. Hovedfløjen har været lidt kortere end i dag og sandsynligvis to eller tre etager høj. Marsk Stigs Møllerup har med diverse ombygninger i tidens løb stået til 1680, hvor [[Knud Gyldenstjerne]] opførte det nuværende Møllerup.<ref name=autogeneret1>Møllerup, bygningernes oprindelse</ref>
Marsk Stigs egentlige navn var Stig Andersen, og han tilhørte den magtfulde [[Hvide-slægt]], der skiftevis samarbejdede og var i konflikt med kongemagten i Danmark i middelalderen.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Mest kendt er det frugtbare samarbejde mellem [[Valdemar den Store]] og [[biskop Absalon]] af Hvide-slægten i slutningen af 1100-tallet.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Valdemar den Stores efterfølger Knud (1182-1202) indsatte [[Peter Vognsen]] af Hvide-slægten som biskop i Århus. Det var Peter Vognsen, der satte arbejdet på at bygge [[Århus Domkirke]] i gang, og det var også under ham, Thorsager Rundkirke blev opført, sandsynligvis på initiativ af kongen, der formodentlig allerede på det tidspunkt har ejet Kalø-området, incl. Thorsager.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
Stig Andersens hovedbesiddelser var [[Bjørnsholm]] (det nuværende [[Høgholm]]) og Møllerup. Han opnåede rigets højeste embede som marsk (ordets oprindelse er det samme som marskal).<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Men i 1286 var det slut med samarbejdet med kongemagten, for da blev den magtfulde marsk mistænkt for at stå bag mordet på kong [[Erik Glipping]] [[Sankt Cæcilie-nat]] (22. november) i Finderup Lade ved Viborg. I pinsen året efter blev han og en række andre danske stormænd dømt fredløse for mordet.
Alle Marsk Stigs ejendomme, incl. Møllerup, blev frataget ham. Meget tyder på, at marsken blev offer for et justitsmord – i hvert fald er hans skyld aldrig bevist.<ref name=autogeneret6>Vilfred Friborg Hansen, artikel til Syddjursportalen</ref> Han gik efter dommen sammen med andre fredløse i den norske konges tjeneste og slog sig ned på sin egen tidligere besiddelse, øen Hjelm, ud for Jernhatten på Djurslands østkyst. Herfra foretog han, støttet af den norske konge, togter mod den danske konges besiddelser på fastlandet, og her opbyggede han et større falskmøntneri, der sendte falske mønter i omløb i Danmark og dermed undergravede rigets økonomi.<ref name=autogeneret6>Vilfred Friborg Hansen, artikel til Syddjursportalen</ref> Såvel marskens tre voldsteder som hans falskmøntneri på Hjelm er bevidnet gennem udgravninger af [[Niels Engberg]] og [[Pauline Asingh]] for en halv snes år siden.<ref name=autogeneret6>Vilfred Friborg Hansen, artikel til Syddjursportalen</ref>
==Oprør==
I 1313 rejses et stort jysk oprør mod Kong Erik Menved på grund af hans dyre krigspolitik i Nordtyskland og de deraf afledte udgifter, der blev dækket med store ekstra skatteudskrivninger.<ref name=autogeneret6>Vilfred Friborg Hansen, artikel til Syddjursportalen</ref> Blandt oprørerne er Anders Stigsen på Møllerup – Marsk Stigs søn. Oprøret knuses i blod ved hjælp af de samme dyrt købte nordtyske lejetropper, som var årsag til det, flere af lederne henrettes. Erik Menved tvinger oprørerne til at opføre fire tvangsborge, der skulle sikre ham kontrol over de oprørske områder. En af disse tvangsborge var Kalø, måske anbragt netop der som en kongelig knytnæve mod Anders Stigsen på Møllerup og bispen i Aarhus, der også havde støttet oprørerne.<ref name=autogeneret6>Vilfred Friborg Hansen, artikel til Syddjursportalen</ref> Hvad angik Anders Stigsen selv, så måtte han nu opleve det samme som faderen, nemlig at få hele sin ejendom konfiskeret til fordel for kongemagten. Anders Stigsen søgte herefter til Sverige og afgav troskabsløfte til den svenske konge.<ref name=autogeneret6>Vilfred Friborg Hansen, artikel til Syddjursportalen</ref>
==Knud Gyldenstjerne==
I 1680 gjorde den unge adelsmand [[Knud Gyldenstjerne]], der lige havde arvet Møllerup, et godt parti: han blev forlovet med datteren på det store nabogods [[Rosenholm]], [[Elizabeth Rosenkrantz]]. På det tidspunkt stod Marsk Stigs gamle borg der stadigvæk. Men det repræsenterede med sine metertykke mure og små glughuller en svunden tid.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Knud Gyldenstjerne kan have følt, at dette kunne han ikke byde en Rosenkrantz-brud. I hvert fald handlede han resolut, og rev den gamle middelalderborg ned og opførte i dens sted en prægtig hovedbygning i to etager og bindingsværk. Bygningen var identisk med den nuværende, blot blev den to generationer senere skalmuret, så bindingsværket i dag skjuler sig bag murene.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
Alle staldbygningerne nedbrændte efter en mordbrand i 1709. Mordbrænderen havde myrdet kusken og ville slette sporene. Han blev pågrebet og henrettet.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Elisabeth Rosenktantz, der som nygift og gravid med sit første barn blev enke, lod derefter alle staldbygningerne nyopføre, og de er der stadig. Efter opførelsen af [[Knud Trolle]]s østfløj i 1751 stod Møllerups bygninger stort set som vi ser dem i dag. I 1920 købte skibsreder [[Poul Carl]] godset og tilføjede det karakteristiske lille tårn midt på bygningen.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
==Elizabeth Rosenkrantz==
I perioden fra 1700 til 1721 sætter enken, [[Elizabeth Rosenkrantz]], sit præg på Møllerup og omgivelserne. Hun var en stærk og myndig kvinde, men derudover var hun from, og som ældre tydeligt optaget af tanken om den ikke så fjerne død.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Temaet ”[[memento mori]]” – husk, at du skal dø – var meget oppe i tiden, og også hos enken på Møllerup.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> I Feldballe kirke, godsets kirke, er der en for landsbykirker usædvanlig flot barok udsmykning med triumfbue og slyngede træsøjler, træstatuer af bibelske figurer, samt våbnene for Elizabeth Rosenkrantz og hendes to ægtemænd, Gyldenstjerne og Schack. Ved de kunstfærdige barokporte ved siden af alteret og om bag alteret møder man store træudsmykninger med vers, forfattet at Elizabeth Rosenkrantz selv, og alle kredser de om motivet døden og menneskelivets korthed.
<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
Enken på Møllerup havde også andre og mere jordnære tanker, nemlig uddannelsen af [[almue]]n. Hun byggede en skole ved indgangen til kirken – bygningen står der endnu, og den fungerede som skole til op i 1800-tallet og har derefter bl.a. været fattighus. Også i Kejlstrup og [[Nødager]] lod hun bygge en skole til almuebørnenes undervisning.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Modellen var klart nok taget fra rytterskolerne på de kongelige ejendomme i samme periode, men alligevel kan man nok vurdere Elizabeth Rosenkrantz´s indsats på dette område fremsynet og forud for sin tid.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
==Trollerne==
Elizabeth Rosenkrantz´s datter Hilleborg giftede sig med [[Christian Trolle]]. Christian Trolle døde i 1709, så da Hilleborg overtog Møllerup efter Elizabeth Rosenkrantz´s død i 1721, blev det fra den ene enke til den anden, idet Hilleborg på det tidspunkt allerede havde siddet enke i 12 år. Året efter overtagelsen lod [[Hilleborg]] den nuværende vestfløj opføre. Efter Hilleborgs død overgik Møllerup til sønnen Knud Trolle. Han lod den nuværende østfløj opføre i 1743, og lod hovedbygningen skalmure i 1751. Dermed havde Møllerup stort set fået det udseende, vi ser for os i dag. <ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
==Godsslagter==
I godt et århundrede gennemgik Møllerup en noget stormomsust periode. 1790 gik godset, nu med [[Bogensholm]], i arv til [[Frederik Wilhelm Rosenkrantz]] og en anden, som han udkøbte, tilsyneladende med det formål at sælge begge gårde.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> I 1796 sætter han Møllerup på auktion, og det bliver købt af birkedommer [[Morten Leemeier]] – den samme, som få år senere køber Kalø – og landvæsenskommissær [[Rasmus Müller]]. Snart er Müller dog eneejer, og han sælger i 1799 Møllerup til sin søn, [[Erik Chr. Müller]] i Aarhus, der var kendt som ”godsslagter”.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Han købte godser op, udstykkede dem og solgte dem videre styk for styk og tjente på den måde betydelige summer. Det viste sig, at Møllerup var tiltænkt samme skæbne.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Knap var godset købt, før Müller sælger alt [[fæstegods]]et fra. Også selve hovedparcellen formindskes ved udstykninger.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
Til gengæld var man nu med Napoleonskrige, statsbankerot, tabet af Norge og dermed tabet af kornsalget til Norge, og derefter de elendige landbrugskonjunkturer efter at soldaterne var vendt hjem til ploven og sørgede for flere landbrugsvarer, nået til en periode, hvor priserne på landbrugsvarer og derfor også landbrug sank katastrofalt, og hvor det stort set ikke var til at skaffe købere.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Da Erik Chr. Müller dør i 1827 er boet insolvent. Møllerup købes efter auktion billigt af ejeren af [[Skæring Munkegaard]], [[Rasmus Schmidt]].<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
==Handelsmand==
Efter Rasmus Schmidt kom Møllerup igen i adelig besiddelse, idet det overgik til greve [[Frederik Ahlefeldt-Laurvig]], og efter ham og hans enke [[Louise de Neergaard]] i 1900 til sønnen Frederik Wilhelm Ahlefeldt-Laurvig. Denne sidste var cand. polit. I 1907 antog han den store indre-missionske handelsmand [[Chr. Vester]] som forpagter, og han lånte efterhånden så mange penge af forpagteren, at de to til sidst i god samdrægtighed kunne konstatere, at han lige så godt kunne lade forpagteren overtage hele godset. Som sagt, så gjort, prisen aftaltes til 485.000 kr., og fra 1915 hed ejeren af Møllerup Chr. Vester.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Men nu var Chr. Vester jo ikke handelsmand for ingenting. Tidspunktet var midt under Første Verdenskrig, og priserne steg voldsomt, ikke mindst på landbrug, hvor der var gode penge at hente ved salg af fødevarer til de krigsførende parter, jf. udtrykket ”[[gullaschbaron]]er”. Chr. Vester kunne snart se en fordel i at sælge Møllerup, og i 1918 solgte han det med en pæn fortjeneste for 1,3 mill. kr. til skibsreder [[V. Müller]].<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Fortjenesten alene var på over 800.000 kr. En svimlende sum dengang. Noget tyder på, at det fik nogle tanker i gang hos den indre-missionske handelsmand. I hvert fald skal han have sendt Møllerups tidligere ejer grev Ahlefeldt-Laurvig en check på 80.000 kr. for at greven kunne få en andel af fortjenesten. En lidt usædvanlig fremgangsmåde – hvis det er sandt.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Men Chr. Vester var på mange måder en utraditionel mand. Skæbnen var ham dog ikke gunstig i den sidste ende. Han blev et offer for den begyndende krise i 1930´erne og efter sigende også for sin tillid til en bankmand, som han overlod kontanter til så at sige i bunkevis, utalte bunker. Fra 1928 sad han og hustruen på aftægt i et hus, der tilhørte deres datter og svigersøn på [[Benzonshøj]] i [[Kolindsund]]. Vester døde 77 år gammel i 1940.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
==Fru Kiss Carl==
Ejer af Møllerup, Poul Carl, døde under en rejse til Frankrig lige før Anden Verdenskrigs udbrud i 1939. Han blev begravet i et mausoleum i [[Abildhoved]], den lille skov lige sydøst for hovedbygningen. Her er senere også hans hustru fru [[Kiss Carl]] og deres barnebarn [[Flemming Lüttichau]] gravsat.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
Fru Kiss Carl overtog styret på Kalø efter ægtemandens død. Det gjorde hun både myndigt og højlydt. Hun var ikke bange for at kommandere med folkene og give klar besked, både når hun var tilfreds, men måske især når hun var utilfreds med deres indsats.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Hun forblev ejer af Møllerup indtil 1967, hvor barnebarnet Flemming Lüttichau tog over.
I første omgang meldte der sig dog nogle helt andre jordnære problemer, idet Møllerups hovedbygning blev konfiskeret af tyskerne, da de i 1944 tog fat på bygningen af Tirstrup flyveplads. Fruen blev sat ud af sin hovedbygning, og over for tyskerne hjalp det ikke hverken at protestere eller råbe højt. I resten af krigen var fru Kiss Carl forvist til en lejlighed, der blev indrettet i enden af hestestalden.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
”Fruen”, som hun kaldtes og tiltaltes i det daglige, var en dygtig og anerkendt dressurrytter, og hestene var absolut hendes hovedinteresse. Hun drev eget [[stutteri]] og indkøbte ind imellem dyre avlsheste fra udlandet. Hendes heste var med i alle de toneangivende væddeløb i landet, og i nærmeste udland med, for den sags skyld.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Stillingen som stutterimester på Møllerup var omgærdet med stor respekt, og kun de bedste beridere blev antaget på Møllerup. Den store hestestald, ridehallen og ridebanen vidner stadigvæk om Møllerups fortid som centrum for hesteavl og hestedressur.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
Der går mange historier om fru Kiss Carl og hendes ”regimente” på Møllerup. Hun var en personlighed, det ikke var til at komme udenom.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Det kunne undertiden være svært at følge Fruen i alle hendes ideer og påfund, for de var ikke alle sammen helt almindelige. Og hvis man som ansat på Møllerup ikke kunne ”stå for mosten”, så var det bare ud af vagten.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Til gengæld var det sådan, at hvis man ikke bare snakkede Fruen efter munden, men turde gå i dialog med hende, og hvis man gjorde som der blev sagt og gjorde det godt, så kunne man have en rigtig god tilværelse på Møllerup. Det betød, at der efterhånden på godset opstod en trofast medarbejderskare, der blev på stedet årti efter årti, i flere tilfælde endda i generation efter generation.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> De folk, der kunne samarbejde med Fruen, fremhævede, at hun var fuldstændig regulær i den forstand, at hun sagde tingene ligeud, og man vidste altid, hvor man havde hende. Når hun nærmede sig et sted, hvor folkene arbejdede, ”larmede” hun altid godt i forvejen, så hun aldrig kom bag på nogen og folkene fik tid til at indstille sig på hendes ankomst.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Til Fruens ”særheder” hørte interessen for dyr, ikke alene heste, men også ”eksotiske” dyr som papegøjer, æsler, sorte svaner m. fl. Der gik en flok æsler frit rundt på Møllerup og fandt føden, hvor de ville, og der var sorte svaner i voldgraven. Fruen havde en tam papegøje, der havde det med at slippe fri og nyde friheden i parken, hvor den satte sig i et af de højeste træer og råbte: ”Hold kæft! Hold kæft!” I sådanne tilfælde var der kun én, der kunne få fat i fjerkræet, og det var chauffør Nielsen, der i det hele taget havde en særlig position i hierarkiet på godset.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Han var foruden bilkender også vinkender og var den, man hentede ind som ekspertise, når der skulle vælges vine til særlige lejligheder. Han boede i en komfortabel lejlighed oven på den store garage, der i dag er ombygget til aftægtsbolig for Lena Lüttichau. Og så var han altså den eneste, papegøjen havde tilstrækkelig respekt for til at stige ned fra det høje og lade sig indfange til fornyet fangenskab.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Når Fruen kom ind til købmand Kjerrumgaard i Rønde for at handle ind, veg alle kunder som en selvfølge til side, så hun kunne komme frem og få, hvad hun havde brug for. Det tog Fruen også som en selvfølge.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
==Lüttichau==
En gren af den gamle [[adel]]sfamilie Lüttichau fra Tjele havde i begyndelsen af 1900-tallet via ægteskab fundet vej til godset Rohden ved Vejle. [[Folmer von Lüttichau]] fra [[Rohden]] blev i 1924 udnævnt til godsinspektør på Kalø. Muligvis i den forbindelse, er han kommet på nabogodset Møllerup, og her har kastet sine øjne på husets unge datter Ingeborg. De to blev gift og fik sønnen Flemming.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
Da fru Kiss Carl i begyndelsen af 1960´erne begyndte at føle, at tiden var kommet til næste generations overtagelse af Møllerup, spurgte hun barnebarnet Flemming von Lüttichau, om ikke han kunne tænke sig at overtage godset.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
Det blev i første omgang til en aftale om, at Flemming von Lüttichau og hans unge hustru Lena, der på dette tidspunkt var 19 år gammel, skulle forpagte Møllerup. Det skete fra 1962 og Lena og Flemming Lüttichau flyttede ind i forpagterboligen i den tidligere kostald, der for længst var ombygget til elevværelser og forpagterbolig. Her overtog Lena Lüttichau ansvaret for en husholdning på 30 – 40 mennesker, og det var i sig selv en udfordring for en pige på den alder. <ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
Den største udfordring var dog nok, at svigermormor blandede sig godt og grundigt i alt, præcis som hun altid havde haft for vane. Nu var Lena Lüttichau ikke uforberedt på denne situation, så med en god portion diplomatisk sans lykkedes det hende at manøvrere igennem. Det gik så tilpas godt, at Lena og Flemming Lüttichau fem år senere, i 1967, kunne overtage Møllerup som ejere.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
Men Fruen blev boende i hovedbygningen, og Flemming Lüttichau var klar over, at det på trods af hans bedstemors utallige opfordringer ikke ville gå, at han og Lena flyttede ind i hovedbygningen. Fruen har måske følt det som et mildt pres for at flytte ud – i hvert fald flyttede hun med hele sit stutteri til [[Gavnø]] ved København to år senere. Dermed var generationsskiftet endelig gennemført. Fru Kiss Carl blev dog hurtigt træt af København, så et par år senere købte hun en større villa i Kejlstrup og flyttede tilbage til egnen. Her kom hun imidlertid for skade at fælde så mange af de store træer, at hun ikke mere havde lyst til at bo i dette ”Blæsenborg”. Så gik turen tilbage til København.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
Men igen blev hun træt af hovedstaden og flyttede tilbage til hovedlandet, nu til en nyindkøbt villa i [[Vrinners]]. Her døde hun 97 år gammel i 1981. Dermed var en markant personlighed - en af den slags, vi ikke mere oplever mange af, faldet bort.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
Lena og Flemming Lüttichau drev godset videre, dels som traditionelt landbrug med de i alt 385 ha. dyrket jord, dels ved at finde de nicher, der kunne skabe den ekstra indtægt, der gjorde det muligt at vedligeholde de mange historiske bygninger. Til disse nicheindtægter hørte jagterne. Der blev afholdt store ”Hubertus-jagter” om efteråret, og det kombineredes med fasanopdræt, så det sikredes, at der altid var noget at skyde.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Desuden blev den gamle øst-staldfløj ombygget til en fornem herregårdskro under navnet ”Hubertus Kroen”. Driften af denne kombineredes med opdræt af perlehøns, der så serveredes som kroens særlige kendetegn. Kroen blev drevet ved forpagter. Hubertus Kroen blev både kendt og populær.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
Hestestalden blev udlejet til forskellige. I en periode var den vinterkvarter for [[Cirkus Schumann]]. En moderne ridehal blev tilføjet. Den fine udendørs ridebane stod jo i forvejen til rådighed. I perioder har der også været drevet rideskole.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Flemming Lüttichau arvede i 1965 fædrenegodset Rohden ved Vejle og drev derefter de to godser samlet.
I 1987 lejede datteren Anne Sophie og hendes mand Stig Gamborg sig ind på Rohdens hovedbygning med deres firma, der havde slået sig på handelsforbindelser til Kina.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Flemming Lüttichau blev [[hofjægermester]] og [[kammerherre]], og [[Lena Lüttichau]] var i en halv snes år dronningens [[hofdame]]. De tætte forbindelser til kongehuset førte til en del kongelige besøg på Møllerup.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
==Nutiden==
I 2002 var tiden kommet til næste generationsskifte. Lena og Flemmings ældste søn, Frederik, overtog Rohden – og solgte den få år efter til [[Anders Kirk Johansen]] fra [[Lego]]-familien og købte for indtægten tre godser – [[Engestofte]], [[Søholt]] og [[Ulriksdal]] - på Lolland. Anne Sophie og Stig Gamborg overtog Møllerup. Yngste datter havde i forvejen sammen med sin ægtemand [[Michael Tetzlaff]] overtaget den tidligere forpagtergård under Møllerup, [[Eriksminde]], men solgte den tilbage til Møllerup og overtog i stedet [[Nørre Holmgaard]] i Vestjylland.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
Anne Sophie og Stig flyttede med deres firma fra Rohden til Møllerup. Der blev indrettet gods- og firmakontor på loftet af den gamle [[hestestald]].<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Efterhånden kommer ca. halvdelen af indtægterne til vedligeholdelse af bygningerne fra firmaet, der i øvrigt har udvidet aktiviteterne betydeligt og nu ikke mere specifikt har fokus på Kina. Man har således gang i et projekt med udvikling af uvævede måtter af naturprodukter til forskellige formål, og maskinen hertil optager hele den store agerumslade på avlsgården.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
Anne Sophie og Stig Gamborg har (år 2013) fire børn i alderen 14 – 22 år, tre drenge og en pige. Som Anne Sophie Gamborg siger: ”Jeg håber, at næste generationsskifte kommer til at foregå lige så udramatisk som det generationsskifte, vi selv oplevede. Man er selvfølgelig som beboer af et gods med en så lang historie bag sig bevidst om, at man er et led i en lang slægtskæde, og at man kun for en periode har fået lov at forvalte arven, og at man har en forpligtelse til at passe på den og til sin tid levere den uskadt og tilpasset en ny tids krav videre til næste generation”.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
==Garagenborg==
Den gamle garage bagerst i parken blev indrettet til ”aftægtsbolig” for Lena og Flemming Lüttichau. Da dronningen under en sammenkomst hørte, at de var kommet til at bo i den gamle garage, udbrød hun: ”Jamen, min tidligere hofdame kan da ikke bo i en gammel garage. Jeg døber den hermed ”Garagenborg”. Og det har bygningen så uofficielt heddet lige siden.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
De fire store porte ind til de fire bilgarager er blevet til store vinduespartier i bygningen, og da der tidligere var hele to lejligheder på førstesalen, vil man forstå, at der også pladsmæssigt er blevet lidt af en ”herskabsbolig” ud af det. Og bygningen passer sig med sine gule mure flot ind i Møllerups helhed.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Flemming Lüttichau døde i foråret 2012, hvorefter Lena Lüttichau bor alene i ”Garagenborg”.
==Vandmøller==
’’’Navnet’’’ ”Møllerup” betyder stedet med de mange møller.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Disse møller har ligget langs det vandløb, der også danner voldgraven omkring Møllerup. Det er i dag svært at forestille sig, at dette i dag meget beskedne vandløb i middelalderen har kunnet drive flere møller på sin vej mod havet, men det er ikke desto mindre rigtigt – om end mange af dem sikkert har været ganske små og primitive.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref> Navnene på flere af møllerne er overleveret: Røde Mølle, Nymølle, Stampe Mølle (også kaldt Skovmølle) og Thue Mølle vest for gården i nævnte rækkefølge, Øje Mølle og Mads´s Mølle øst for gården. Betegnelsen ”Stampen” blev brugt af folk fra Bjødstrup langt op i dette århundrede om et sted ved bækken, hvor Stampe Mølle må have ligget, på gamle kort fra omkr. 1870 afsat tæt på Nymølle. En [[stampemølle]] var betegnelsen for en mølle, der ”stampede” (pressede, trykkede) det stive vadmelstøj, så det blev brugbart til beklædning.<ref name=autogeneret4>Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag</ref>
== Ejere af Møllerup ==
Line 42 ⟶ 153:
* (2002-) Anne Sophie von Lüttichau gift Gamborg / Stig Gamborg
__NOTOC__
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.moellerupgods.dk/ Møllerup Gods]
{{coor title dms|56|17|3|N|10|33|17|E|type:landmark_region:DK}}
[[Kategori:Herregårde i Syddjurs Kommune]]
[[Kategori:Herregårde i Randers Amt]]
[[Kategori:Fredede slotte og herregårde i Danmark]]
[[Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Syddjurs Kommune]]
== Kilder ==
{{Reflist}}
* Historiker Vilfred Friborg Hansen, Møllerup, bygningernes oprindelse, http://www.friborghansen.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=432&Itemid=28
* Dansk Center for Herregårdsforskning, http://herregaardsforskning.dk/
* Møllerup Gods’ hjemmeside: http://www.moellerupgods.dk/om_mllerupgods1
* Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag i Møllerups historie http://www.friborghansen.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=431&Itemid=28
* Danske Slotte og Herregårde bd. 14, red. Aage Rousell
* Historiker Vilfred Friborg Hansen, artikel til Syddjursportalen januar 2011, http://www.friborghansen.dk/images/stories/lokalhistorie/godser/m%F8llerups%20historie.pdf
[[Kategori:Herregårde i Randers Amt]]
[[Kategori:Fredede slotte og herregårde i Danmark]]
| |||