Rombeporfyr: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
De store krystalkorn er feldspat og grundmassen er overvejende feldspat - men plagioklas har højere smeltepunkt end kalifeldspat. Rombeporfyr som ledeblokke er mere interessant her end at den norske indlandsis nåede Norges sydligste fylke
En form for trakyt, dannet i forbindelse med riftdannelse.
Linje 1:
[[Fil:Rhomb porphyry.JPG|thumb|Rombeporfyr på [[Krokskogen (Oslo)|Krokskogen]].]]
'''Rombeporfyr''' er en [[Porfyr (bjergart)|porfyrisk]], [[Magmatiske bjergarter|magmatisk bjergart]], der udelukkende findes i [[Oslofeltet]] i [[Norge]], i Øst-[[Afrika]] og i [[Antarktis]]. Rombeporfyr blev fundet første gang på [[Tjuvholmen]] i 1806. Den er en blanding af [[Magmatiske bjergarter#Dagbjergarter|dagbjergart]] og [[Magmatiske bjergarter#Gangbjergarter|gangbjergart]], den klassificeres oftest blandt sidstnævnte. Rombeporfyr har et intermediært {{Chem|SiO|2}}-indhold, og tilhører de [[kvarts]]fattige magmatiske bjergarter. I et QAPF-diagram ligger rombeporfyrer oveni [[trakyt]], der er en dagbjergart - og oveni [[syenit]], der er en [[Magmatiske bjergarter#Dybbjergarter|dybbjergart]].<ref>{{Cite book|title=The MacDonald Encyclopedia of Rocks & Minerals|year=1993|publisher=Little, Brown and Company|isbn=0-316-90623-9|page=430|language={{en sprog}}}}</ref>
 
I Oslofeltet forekommer rombeporfyr i to-tre større områder: [[Krokskogen]], nordre [[Vestfold]], vestre [[Bærum]] ved [[Kolsåstoppen]] og antagelig [[Harestua]]. Bjergarten er også tydelig i [[Ekebergskrenten]] i grundfjeldet mod syd fra [[Valhallveien (Oslo)|Valhallveien]] i og forbi [[Gjersjøen]]. Krokskogen er det klassiske rombeporfyrområde med beskrivelser af en betydelig serie [[lava]]strømme. Vestfold har det største areal og den mest komplekse lagserie, med en tykkelse på mere end 3.500 m. Der findes også et stort antal typer af denne bjergart.
Linje 6:
 
== Egenskaber ==
Rombeporfyr-[[lava]]eneerne bestårer domineret af lyse, ofte [[rombe]]-formede, over 5 mm store strøkorn ([[krystal]]ler) af [[Feldspat|plagioklas]] som er omgivet af en finkornet, oftest mørkerød matrix (grundmasse). Oftest er der små korn af [[Glimmer#Trioktahedralt glimmer|biotit]] i.<ref>{{Cite book|title=Sten i det danske landskab|last=Smed|first=Per|year=1989|publisher=GO Geografforlaget Aps.|isbn=87-7702-035-9|page=110|language={{da sprog}}}}</ref> Krystallerne er normalt vokset, mens [[magma]]et stadig var nede i [[magmakammer]]et dybt under overfladen. Matrixen lynafkølede, da magmaen kom op på overfladen som en lavastrøm fra sprækker, der kan være over 100 km lange. Hvis magmaen havde størknet i dybet, ville den blive til [[larvikit]]. Ved høje temperaturer kan feldspaterne plagioklas og kalifeldspat danne fælles krystaller, men efter størkningen afblandes mineralerne ved diffusion.<ref>{{Cite book|title=Sten i det danske landskab|last=Smed|first=Per|year=1989|publisher=GO Geografforlaget Aps.|isbn=87-7702-035-9|page=142|language={{da sprog}}}}</ref>
 
Det er påfaldende at hver af lavastrøm-grupperne (kaldet RP1 (''rhomb porphyry''), RP2, o.s.v.) har feldspatkrystaller med karakteristisk form, størrelse og [[massefylde]]. Det tyder på at hver af strømgrupperne kommer fra forskellige magmakamre i undergrunden.
 
Rombeporfyren blev dannet afi lavaforbindelse med riftdannelse<ref>{{Cite book|title=Sten i farver|last=Jensen|first=Erik Schou|year=2009|publisher=Politikens Forlag A/S|isbn=978-87-567-6512-1|page=118|language={{da sprog}}}}</ref> for 290–280 millioner år siden. Bjergarten findes kun fem andre steder i verden udenfor Oslofeltet: nordlige [[Bohuslän]], [[Kolahalvøen]], [[Egypten]], [[Kilimanjaro]] i [[Tanzania]], og på [[Mount Erebus]] ved [[Rosshavet]] på [[Sydpolen]]. Alle andre steder er den blevet transporteret til med isen, f.eks findes rombeporfyr som [[ledeblok]]ke på danske strande.
 
== Se også ==
*[[Oslofeltet]]
*[[Porfyr (bjergart)]]
 
== Referencer ==
{{reflist}}
 
[[Kategori:Magmatiske bjergarter]]