Cykelcross: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Amjaabc (diskussion | bidrag) m Amjaabc flyttede siden Cyklecross til Cykelcross |
Amjaabc (diskussion | bidrag) m Ændrer stavemåde + enkelte andre sproglige justeringer |
||
Linje 1:
[[Fil:Cyclo doherty.jpg|thumb
[[Fil:Thijs Al - Hasselt.jpg|thumb|
'''
Cyklerne ligner almindelige racercykler, men er mere robuste, har en anden geometri, men først og fremmest adskiller dæk og bremser sig fra almindelige racercykler. Der køres med grove,
▲[[Fil:Thijs Al - Hasselt.jpg|thumb|150px|Cyklecross kan både køres inden- og udendørs. Her køres et indendørsløb i [[Hasselt]], [[Belgien]].]]
▲'''Cyklecross '''(eller cykelcross) er en cykeldisciplin, hvor rytterne konkurrerer på en rute på 2500-3500m, der som regel består af en kombination af veje, marker og stier af minimum 3 meters bredde. I praksis afviger ruterne dog ofte fra dette i Danmark. Ruten kan have forhindringer eller stigninger, der tvinger rytterne til at springe af og på cyklen, såsom passager af trapper eller kunstige forhindringer såsom bomme på op til 40 cm. højde. I Cyklecross er der depoter/pit, hvor rytteren kan køre ind og skifte cykel, såfremt der er defekt eller tungt mudder på cyklen. Tidsmæssigt køres der op til 60 min for elite-klassen for mænd. Kvinderne kører ca. 40 minutter. Sporten dyrkes som en vinterdisciplin i Europa, Nordamerika og Japan i perioden fra september til og med marts.
▲Cyklerne ligner almindelige racercykler, men er mere robuste, har en anden geometri, men først og fremmest adskiller dæk og bremser sig fra almindelige racercykler. Der køres med grove, mønstede dæk, der højest må være 33 mm. brede. Bremserne er enten cantileverbremser, eller i de senere år skivebremser.
Sporten er ganske populær i [[Benelux|Benelux-landene]], men har i de senere år oplevet en opblomstring i flere lande, særligt i USA. Sporten er også i vækst i Danmark, hvor flere mountainbike- og landevejsryttere bruger sporten som vintertræning. Enkelte danske ryttere er dedikerede crossryttere og dyrker kun denne disciplin.
Line 11 ⟶ 9:
I Danmark er nogle af løbene organiseret i løbsserier, hvor der dystes om sejren i såvel de enkelte afdelinger som det samlede klassement. Den mest kendte serie er Post Cuppen, der køres over fem runder.
Et tilbagevendende løb helt uden for kategori er "Grote Prijs" i Århus. Løbet afholdes to gange om året, typisk februar og september ved Århus Cyklebane. Løbet er ramme om masser af fest og sjov, bl.a. et karnevalsløb hver februar, ligesom man har budt på
De nationale mesterskaber, herunder det danske, afholdes oftest i januar. De danske mesterskaber afholdtes i 2015 i Fredericia den 10. og 11. januar i bidende kulde og stærk vind. Sebastian Fini vandt en kontroversiel, men suveræn sejr foran Benjamin Justesen. Annika Langvad vandt atter en suveræn sejr hos kvinderne.
Line 18 ⟶ 16:
Simon Andreasen vandt i suveræn stil guld i U19-klassen og kan således køre med regnbuestriberne på brystet i næste sæson. Mester i eliten blev det unge fremadstormende stortalent Mathieu van der Poel.
== Organisering ==
Sporten organiseres i Danmark af [[Danmarks Cykle Union]], DCU.
== Danmarksmestre (mænd) ==
|