Glostrup: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m indsat interne henvisninger
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m småret
Linje 87:
I [[1847]] åbnede Danmarks første [[jernbane]] på strækningen København-Roskilde. Én af [[jernbanestation|stationerne]] på strækningen blev placeret ved Glostrup ([[Glostrup Station]]), der dermed fik flere daglige togforbindelser til København og Roskilde. At jernbanen kom til byen betød i de første år kun begrænset [[vækst]] i området. Byen var fortsat en landsby, hvor hovedparten af indbyggerne ernærede sig ved landbrug.
 
Undtagelsen var åbningen af [[Glostrup Bryggeri]] i [[1845]]. [[Bryggeri]]et fik senere stor betydning for byen, og i [[1890]] beskæftigede det ca. 1/1048 af Glostrups befolkning.<ref name="Trap1898">Trap (1898), s. 286</ref>
 
I [[1880]] førtes de første [[telegraf]]linjer langs Roskildevej til Glostrup, og fire år senere fulgte [[telefon]]linjerne.
Linje 93:
Mod slutningen af [[1800-tallet]] begyndte en kraftig udvikling i Glostrup. Byen begyndte at vokse hurtigt, og i [[1880'erne]] tog Glostrup skridtet fra landsby til [[stationsby]]. Udviklingen blev desuden accelereret i forbindelse med opførelsen af [[Vestvolden]] ca. 2 km øst for byen i [[1888]]-[[1892]]. [[Håndværker]]e, [[handel]]sfolk og voldarbejdere valfartede til byen, og i [[1890]] var landbruget for første gang ikke hovederhvervet.
 
Omkring år 1900 begyndte udviklingen at tage fart, og flere centrale institutioner og virksomheder grundlægges. Allerede ved århundredeskiftet havde byen kirke, [[præstegård]], skole, distriktslægebolig, [[apotek]], jernbanestation, [[telegraf]]station, [[postkontor|postekspedition]], [[kro]], [[bryggeri]], [[bageri]], [[købmand]]shandel med mere.<ref>Trap (1898), s. 286<name="Trap1898"/ref> Af nye virksomheder tilkom blandt andet Oliemøllen (1901) der i 1923 overtoges af [[Sunlight]], Glostrup Kommuneskole (1902) - i dag Højvangsskolen - samt Forstædernes Bank (1905).
 
Endnu frem til mellemkrigstiden udgjorde Glostrup en selvstændig [[Stationsbyer i Danmark|stationsby]] men udviklede sig sideløbende til en [[satellitby]] til Storkøbenhavn, hvor i 1957 1.560 [[pendling|pendlede]] til hovedstaden for at arbejde.<ref>Hansen (1960), s. 224</ref>