Industri: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
fisk |
Madglad (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Royal Export, fjerner ændringer fra 94.189.42.182 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
{{harflertydig}}
'''Industri''' er fællesbetegnelsen for den del af samfundets vareproduktion, der sker uden for [[bygge- og anlæg]] samt [[landbrug]]s - og [[råvare]]sektoren. Industrien vedrører råvareforædlingen, eller med andre ord: varefremstillingen. Sammen med [[forsyning]]serhvervene og bygge- og anlægsvirksomhed udgør industrien de [[sekundære erhverv]]. Med [[industrialisering]]en, der startede i [[England]] i [[1700-tallet]] og i [[Danmark]] og mange andre vestlige lande i århundredet efter, blev industrien en fremtrædende erhvervsgren i mange [[de vestlige lande|vestlige lande]]. I løbet af [[1900-tallet]] faldt imidlertid industriens andel af de beskæftigede og [[bruttoværditilvækst]]en (BVT) i Danmark og mange andre lande igen, idet [[serviceerhverv|servicesektoren]] spiller en stadig større rolle i samfundsøkonomien. I Danmark stod industrien i 2010 for 13 % af landets samlede bruttoværditilvækst.
== Etymologi ==
Industri kommer fra latin ''industria'' og via fransk ''industrie''. Ordets oprindelige betydning er "flid, flittig virksomhed, foretagsomhed, driftighed". Ordet anvendtes i denne betydning helt op i begyndelsen af 1800-tallet, fx i udtryk som "hjemmeindustri" og "husindustri" i modsætning til den da fremadskridende fabriksdrift. Senere, da anvendelsen af mekaniske kraftkilder ([[Vanddamp|damp]], [[gas]], [[olie]] og [[elektricitet]]) blev taget i brug og muliggjorde en langt mere effektiv produktion end [[håndværk]], [[manufaktur]] og [[fabrik]]sdrift (med vand- eller vindkraft) kunne præstere, skete der en betydningsglidning således, at industri senere helt forbindes med forædlingsvirksomhed ved brug af kunstige kraftkilder.<ref>[http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=industri Ordbog over det danske sprog]</ref> For den, der interesserer sig for industriens historiske udvikling, er det nødvendigt at have dette i erindring.<ref>Aksel E. Christensen: ''Industriens Historie i Danmark indtil c. 1730''; København 1943, s. 11-16</ref>
I forlængelse heraf betegner [[industrialisering]] den proces, hvorved vareforædlingen skifter fra en ikke-industriel fremgangsmåde til en industriel fremgangsmåde, det vil sige fra brug af håndkraft, vindkraft og vandkraft til brug af kunstige kraftkilder.
== Historisk udvikling ==
Industrialiseringen var en proces, der startede i England i 1700-tallet med blandt andet opfindelsen af [[dampmaskine]]n, og som siden har bredt sig ud over først den vestlige og siden den øvrige verden. Indtil da havde håndværks-, manufaktur- og fabriksvirksomheder stået for al fremstillingsvirksomhed, men nu tog [[masseproduktion]]en efterhånden over. [[Den industrielle revolution]] var samtidig startskuddet til den betydelige vedvarende [[økonomisk vækst|økonomiske vækst]], som har præget verden siden omkring 1800, og har givet anledning til en meget betydelig stigning i [[levestandard]]en.
=== Udviklingen i Danmark ===
I [[Industrialiseringen i Danmark|Danmark]] kom den industrielle udvikling relativt sent i forhold til mange andre europæiske lande; først sidst i 1800-tallet tog industrialiseringen for alvor fart i dansk økonomi. I 1900 stod fremstillingsvirksomhed for en femtedel af Danmarks bruttoværditilvækst, hvoraf industri og håndværk tegnede sig for halvdelen hver.<ref name=autogeneret1>Niels Westergård-Nielsen (2012): Industri. S. 300-317 i: T. M. Andersen, J. Bentzen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 4. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2012. S. 301.</ref> Danmark var et udpræget landbrugsland, og det var også udviklingen i landbruget, der endelig satte gang i industrialiseringen, da omlægningen fra [[vegetabilsk]] til [[animalsk]] produktion satte gang i [[fødevareindustri]]en og den industri, der leverede [[maskine]]r til landbruget. Samtidig gav indkomstfremgangen i landbruget et tilstrækkelig købedygtigt hjemmemarked for den fremvoksende industris produkter.
I 1900-tallet voksede industrien frem til ca. 1960, hvor erhvervet sammen med håndværk stod for 30 % af bruttoværditilvæksten. Derefter har forskydningen over mod serviceerhvervene i den [[tertiære erhverv|tertiære sektor]], og industriens (inklusive håndværk, der fra 1966 ikke længere regnes for en selvstændig kategori i [[nationalregnskab]]et) andel af BVT faldt til 13 % i 2010, mens erhvervet stod for 14 % af beskæftigelsen.<ref name=autogeneret1 />
== Brancher og forskydninger ==
Industrien kan opdeles i en række forskellige brancher, som fremstiller hver deres type produkter. En mulig gruppering er den følgende:
# Føde- drikke- og tobaksindustri
# Tekstil- og læderindustri
# Træ-, papir- og grafisk industri
# Kemisk industri og plastindustri
# Sten-, ler- og glasindustri
# Jern- og metalindustri
# Møbelindustri og anden industri
Fødevare- og beklædningsindustrien fylder tit meget i industrialiseringens indledende fase, da [[vare]]rne her tilhører de mest basale [[forbrugsgode]]r, som optager en meget stor del af efterspørgslen i fattige lande. Tekstilindustrien var således motoren i Englands tidlige industrialisering. I Danmark udgjorde fødevare- og tekstilindustrien næsten halvdelen af den samlede industris værditilvækst i 1947. Siden er der sket en væsentlig strukturforskydning. Den danske tekstilindustri er stort set forsvundet, og fødevareindustrien står i 2010 for 17 % af den samlede industriproduktion - hvilket dog stadig er relativt meget i forhold til mange andre vestlige lande. Til gengæld er jern- og metalindustrien blevet mere dominerende, og værdien af dens produktion udgør i dag næsten halvdelen af den samlede industriproduktion. En anden industribranche, hvis betydning er steget kraftigt, er den [[kemisk industri|kemiske industri]], der i 1947 kun udgjorde 5 % af industriproduktionen, men i 2010 17 %. Det er ikke mindst Danmarks ret betydelige [[medicinalindustri]], der er årsagen til denne fremgang.<ref>Niels Westergård-Nielsen (2012): Industri. S. 300-317 i: T. M. Andersen, J. Bentzen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 4. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2012. S. 304.</ref>
== Produktivitetsudvikling ==
Grundlaget for den økonomiske vækst er [[produktivitet]]sstigningerne i de enkelte erhverv. Industrien er her typisk karakteriseret ved ret høje årlige produktivitetsstigninger i forhold til eksempelvis mange serviceerhverv. I Danmark er arbejdsproduktiviteten i industrien steget med ca. 40 % fra 2000 til 2012, hvilket svarer til en årlig produktivitetsstigning på godt 3 %.<ref>[http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/19571/indudv.pdf Danmarks Statistik (2013): Industriens udvikling 2000-2012. Hentet 2. juli 2014.]</ref>
== Industriens organisationer ==
I Danmark er de mange industrivirksomheder i vidt omfang organiseret i [[Håndværksrådet]] og [[Dansk Industri]]. Håndværksrådet repræsenterer op mod 40.000 mindre, håndværksprægede virksomheder. Dansk Industri er den dominerende underorganisation i [[hovedorganisation]]en [[Dansk Arbejdsgiverforening]]. Dertil kommer en række brancheorganisationer, der ikke forhandler overenskomster, men repræsenterer de enkelte virksomheder i andre sammenhænge, bl.a. over for offentlige myndigheder. På lønarbejdersiden er [[medarbejder]]ne især repræsenteret ved [[CO-Industri]], der er et [[kartel]] eller [[centralorganisation]] med medlemmer fra otte fagforbund, hvoraf [[3F]] og [[Dansk Metal]] er de største.
== Noter ==
{{Reflist}}
== Eksterne henvisninger ==
*[http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0366.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XII, s. 356-357; opslag: Industri]
== Se også ==
* [[Afindustrialisering]]
* [[Masseproduktion]]
* [[Sværindustri]]
* [[Levnedsmiddelindustri]]
* [[Kemisk industri]]
* [[Sekundærerhverv]]
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Industri| ]]
| |||