Versionen fra 19. nov. 2015, 21:15 redigér Nico (diskussion \| bidrag) Administratorer 123.895 edits m rettelse ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 28. jan. 2016, 16:34 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m Robot: Kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 10: Orla Lehmann tog kontakt til dansksindede i [[Nordslesvig]] (både bønder og liberale i byerne) og til de få dansksindede på universitetet i [[Kiel]]. Et af resultaterne var, at [[Peter Hiort Lorenzen]], en liberal købmand fra [[Haderslev]], den [[11. november]] 1842 talte dansk i [[Den slesvigske stænderforsamling\|Slesvigs stænderforsamling]]. Det næste resultat var de store folkemøder, der i [[1840'erne]] blev holdt på Sønderjyllands højeste punkt, [[Skamlingsbanken]]. På det første Skamlingsbanke-møde den 18. maj [[1843]] blev Peter Hiort Lorenzen hædret for sin indsats. Der fandtes tilsvarende tyske folkemøder, især i Sydslesvig. Det var imidlertid ikke i Slesvig, men primært i Holsten (især Kiel) og i København, at de mest nationalistiske holdninger blev udviklet. Ejderpolitikken provokerede de tysksindede [[liberalisme \| liberalister]] i [[hertugdømmerne]], som forventede at få [[Preussen]]s støtte i deres bestræbelser på at opnå løsrivelse fra Danmark. Dette var optakten til Treårskrigen. {{uddybende\| Treårskrigen}}. Linje 46: == 1945-1969 i Danmark == Den 9. maj 1945 erklærede statsminister [[Vilhelm Buhl]], at ''grænsen ligger fast''. Denne erklæring blev støttet af et stort flertal i [[Folketinget]], og den blev officiel politik også for senere danske regeringer. Alligevel støttede en stor del af befolkningen en eventuel folkeafstemning i Sydslesvig. Op til januar 1946 var der indsamlet en halv million underskrifter på et krav om, at Sydslesvig skulle blive løsrevet fra tysk styre og en [[~~Meningsmåling\|~~meningsmåling]] fra samme måned viste, at 75 % <ref>[http://www.denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Krise_og_krig/Tilbage_til_demokrati/Normaliseringen_begynder/Sydslesvig Den Store Danske: ''Sydslesvig'']</ref> gik ind for folkeafstemning om landsdelens tilhørsforhold. Den 5. juni 1946 erklærede den danske statsminister [[Knud Kristensen]] således at Sydslesvig skulle genvindes ''folkeligt, kulturelt og dernæst også politisk'', dog viste det sig, at det politiske Danmark var dybt splittet i Sydslesvig-spørgsmålet. Briterne tilbød den danske regering i efteråret 1946 i [[septembernoten]] en grænserevision, som Danmark en måned senere i oktobernoten afslog. Af to grunde mødtes den sydslesvigske bevægelse for genforening med skepsis i Danmark. Linje 70: Først i 1968, tre år efter A.P. Møllers død, faldt bunden ud af Ejderindsamlingens økonomi, og Hansen Larsen måtte året efter overdrage hele sit private, aktivistiske skolevæsen med bygninger, personale, børnehaver, forsamlingshuse og busser til den store, statsstøttede skoleorganisation i Sydslesvig, Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Dermed lukkede og slukkede den sidste udløber af Ejderpolitikken.<ref>[http://www.graenseforeningen.dk/leksikon/p/all/6111 Hansen Larsen, Lars, 1890-1970, professor] graenseforeningen.dk </ref> <ref>Kilde for tiden efter 1949: ''Tak for sidst, Hans Hedtoft!. ''Skibsreder A.P. Møllers og professor Hansen Larsens fremstød mod Ejderen 1949-1969. Siden Saxo. Februar 2007. </ref> == Sønderjylland eller Slesvig == Linje 92: {{2. Slesvigske Krig}} {{Danmark-Tyskland}} [[Kategori:Sønderjyllands historie (på tværs af landegrænser)]]

Ejderpolitikken: Forskelle mellem versioner