Forskel mellem versioner af "Hebriderne"

Ingen ændring i størrelsen ,  for 4 år siden
m
Robot: Kosmetiske ændringer
m (sprogret)
m (Robot: Kosmetiske ændringer)
De ydre Hebrider (3.115&nbsp;km<sup>2</sup>) skilles ved [[North Minch]] fra [[Skotland]], ved [[Little Minch]] og [[Sea of the Hebrides]] fra [[Skye]]. Denne indtil 241 m dybe havarm betegner en sænkning, der sandsynligvis indtrådte i [[miocæn]]tiden. De ydre Hebrider danner en med Skotlands kyst parallel kæde af øer, der ofte sammenfattes under navnet Long Island, fordi de danner ligesom en lang ø, der kun afbrydes af meget smalle sunde. Den nordligste ø er Lewis, der i [[Clisham]] når en højde af 789 m. Der efter følger [[North Uist]], [[South Uist]], [[Barra]] og talrige mindre øer. Alle disse øer er opbyggede af [[gnejs]], er rige på indsøer og har dybt indskårne [[fjord]]e.
 
I geologisk henseende ligner de den norske øgruppe [[Lofoten]] og udgør sammen med denne rester af et ældgammelt, i sibirisk og [[devon (geologi)|devondevonsk]]sk tid dannet bjergland, det "kaledoniske".
 
Den nordlige del af de Ydre Hebrider (Lewis) hørte tidligere til [[Grevskabet Ross]] og [[Cromarty]], resten til [[Inverness]]. I dag er de Ydre Hebrider (''Western Isles'') et selvstændigt amt med øerne Lewis and Harris, [[Berneray]], North Uist, South Uist, Barra og St. Kilda.
== Befolkningsforhold ==
 
Da øerne var [[Norge|norske]] indtil [[1266]], talte en del af indbyggerne det nu uddøde vestnordiske sprog [[norn]]. På nogle af øerne, blandt andet [[Skye]] og [[Lewis]], taler en del af befolkningen stadig [[skotsk gælisk]]. Nøjagtige tal findes ikke. [[Norrøn]] påvirkning kan påvises i enkelte [[stednavne]]. Der er gårde og landsbyer med navne som Siadar og Séadar, med betydningen "[[sæter]]", eller sammensætninger som Bakkaseter, Geiséadar af gammelnorsk [[Ged|GeitGeitsætr]]sætr og Marister af [[Mare|MaraMaraseter]]seter. <ref>''Den nordiske verden'' 1 (s. 215), Gyldendal forlag, 1992, ISBN 87-01-79030-7</ref>
 
== Næringsveje ==
568.176

redigeringer