Versionen fra 12. jul. 2015, 09:53 redigér Weblars (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 23.501 edits m slåfejl Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 28. jan. 2016, 17:23 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.521 edits m Robot: Kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 12: \| familie = Coccinellidae }} '''Mariehøns''' er en [[Familie (biologi)\|familie]] af 1-12 millimeter store [[~~biller\|~~biller]], der er udbredt over hele verden. Det er flyvedygtige [[insekter]], der næsten alle er nærmest halvkugleformede og typisk har stærke farver. De forskellige arter er kendetegnet ved et varierende antal prikker på en ofte rød eller gul baggrund. Der findes alene i Danmark omkring 50 forskellige arter af mariehøns. En mariehøne lever normalt 1 år. Nogle år er der flere mariehøns end andre og de kaldes "mariehøneår". 2008 og 2009 var sådanne år.<ref>Københavns Universitet, Videntjenesten: [http://videntjenesten.ku.dk/raadgivning/spoergsmaal_og_svar/skov_og_natur/marieh_ns_ved_stranden/ Mariehøns ved stranden]. 11. aug 2009. Linje 23: De fleste arter af mariehøns er rovdyr og lever af andre insekter, især [[bladlus]] og [[skjoldlus]]. Dog lever den [[Toogtyveplettet mariehøne\|toogtyveplettede mariehøne]] udelukkende af [[skimmelsvamp]]e. De fleste arter bliver derfor opfattet som nyttedyr, da byttedyrene oftest er [[skadedyr]]. Om foråret flyver mariehønsene omkring, for at finde planter med bladlus. Her lægger de deres æg. Når æggene klækker, begynder larverne straks at søge efter byttedyr. Larverne er livlige, langbenede, vortede og grå dyr, der ligesom de voksne oftest lever af bladlus. Efter få uger er de fuldvoksne og forpupper sig. [[Puppe~~\|Puppen~~]]n er broget farvet og er fasthæftet frit fremme på planterne. En uge senere kommer den nye bille frem af puppen. Resten af sommeren lever mariehønsene af bladlus, således at op til 40% af deres tørvægt om efteråret kan bestå af fedt. Sidst på sommeren flyver de omkring, for at finde et egnet sted for overvintring. Nogle arter kan træffes tæt sammen i store mængder. De kan f.eks. overvintre under løs bark på træer. Om vinteren går de i en dvaletilstand, hvor de forbruger deres fedtreserver. De kommer frem ved de første varme solskinsdage om foråret. == Ny invasiv art == Linje 29: == Danske mariehøns (liste ikke komplet) == * [[Syvplettet mariehøne]] (''Coccinella septempunctata'') * [[toplettet mariehøne]] (''Adelia bipunctata'') * [[Toogtyveplettet mariehøne]] (''Psylobora vigintiduopunktata'') * [[Fjortenplettet mariehøne]] (''Calvia quattuordecimguttata'') * [[Skakbræt-mariehøne]] (''Propylea quatuordecimpunctata'') * [[Øjeplettet mariehøne]] (''Anatis ocellata'') * [[Ege-dværgmariehøne]] (''Scymnus auritus'') * [[Uplettet mariehøne]] (''Aphidecta obliterata'') * [[Tiplettet mariehøne]] (''Adalia decempunctata'') * [[Askemariehøne]] (''Chilocorus renipustulatus'') * [[Stribet mariehøne]] (''Myzia oblongoguttata'') == Referencer == Linje 47: * [[Danmarks Fauna]], Victor Hansen, [http://archive.org/stream/danmarksfaunaill56dans#page/82/mode/2up Biller XIV. Clavicornia 2. og Bostrychoidea]. G.E.C. Gads Forlag. København 1951. {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Biller]]

Mariehøns: Forskelle mellem versioner