Populærkultur: Forskelle mellem versioner

6 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
m
Robot: Kosmetiske ændringer
m (sprogret)
m (Robot: Kosmetiske ændringer)
[[BilledeFil:Elvis impersonators record.jpg|thumb|250 px|[[popmusikk|Pop]]- og [[rock]]emusik er måske den mest udbredte form for moderne populærkultur. Billedet viser medlemmer af ''The Association of Professional Elvis Presley Tribute Artists'' som forsøger at hylde [[Elvis Presley]] ved at [[imitation|imitere]] ham i en konkurrence i 2005.]]
 
'''Populærkultur''' er en fællesbetegnelse for [[kultur]]elle [[genre|genre]], udtryk og områder som har vid udbredelse og stor popularitet, for eksempel [[popmusik|pop-]] og [[rockmusik]], [[triviallitteratur|kiosklitteratur]], [[ugeblad]]e, [[tegneserie]]r, [[film]] og [[tv]], [[computerspil]] og [[internet]]. Populærkultur står særlig stærkt blandt ungdommen.
 
Ordet «populærkultur» bruges ofte [[synonym]]t med begreber som underholdningskultur, massekultur, breddekultur, almenkultur, mainstreamkultur, vulgærkultur og lavkultur. Begrebet står ofte i kontrast til «seriøs» og smal finkultur eller elitekultur, for eksempel i form af [[klassisk musik]], abstrakt [[billedkunst]], [[avantgardisme]], [[modernisme]] og anden eksperimenterende og mere udfordrende [[kunst]]. Grænserne mellem den banale vulgærkultur, det vil sige det hverdagslige og folkelige, og den højværdige elitekultur er alligevel flydende, og de kulturelle udtryk går meget ofte over i og låner træk fra hinanden.
Ordet «populær» stammer fra det [[latin]]ske ''populus'' som betyder «folk». Det som er populært, er det som godt kan lides af mange, som er normalt, udbredt og begribeligt for flest folk. Det gælder netop populærkulturen.
 
== Kendetegn ==
Populærkultur kendetegnes af en let tilgængelig, genkendelig og forståelig [[form]]. Elementerne er enkle og følger faste formler og opskrifter og består ofte af velkendte [[cliche]]er. Indholdet og [[budskab]]et skal i første række [[underholdning|underholde]] og behage publikum, ikke problematisere og kræve for meget anstrengelse, men være ufarlig [[humor]]istisk, passe spønnende, overdrevent følelsesladet eller bare [[æstetik|æstetisk]] tiltalende.
 
Populærkulturen er oftere styret af kommercielle kræfter som skal tjene penge på kulturen, enten det er rene [[reklame]]udtryk eller for eksempel [[genrefilm]] og [[genrelitteratur|-litteratur]] som [[gyserfilm]]er, romantiske komedier, dameromaner og [[krimibøger]].
 
Populækulturen følger populære [[trend]]er i samtiden og har meget ofte taget nye medier og udtryk i brug for at nå masserne. Det gælder blandt andet illustrerede ugeblader, tegneserier, film, radio, tv, jazz, pop, rock og internet, medier og genre som alle er blevet anklaget for at være ensidig underholdende, fordummende og moralsk skadeligt. Dette gør også populærkulturen mere [[mode]]præget end den traditionelle, seriøse kultur. Samtidig har den frie, uafhængige og udprøvende kunst fra slutningen af 1800'erne i større grad udfordret og provokeret publikum. God og dårlig kvalitet hænger altså sjældent sammen med genre, form eller popularitet, men bliver istedet bestemt af udførelsen og håndværket, af [[kreativitet]], [[originalitet]] og evnen til at overraske og berige publikum med nye og stærke [[oplevelse]]r.
 
== Populærkultur og elitekultur ==
Hvad, der regnes som populærkultur, forklares ofte ved hjælp af modsætninger. Et eksempel er [[film]] versus [[teater]], hvor teatret ofte bliver set på som «finere» end masseformen film. Et andet eksempel er klassisk musik versus popmusik. De sidste år har det imidlertid sket en tilnærmning mellem den elitære kultur for indvidde kendere og den vulgære, det vil sige folkelige, massekulturen. Populærkulturen har derfor fået højere anseelse og mere opmærksomhed, også i [[akademi|akademiske miljøer]].
 
Ændringene i synet på populærkulturen skyldes blandt andet [[social klasse|det klassedelte samfundet]] hvor hver samfundsgruppe kan have tydelige adskilte kulturudtryk, og at traditionelt lavere samfundsklasser har fået højere status. I England har for eksempel overklassen egne moder og vaner som er helt forskellige fra arbejderklassens fodball-, pub- og tv-interesser. Samtidig har mainstreamkulturen, altså de kulturelle hovedstrømme, fået øget udbredelse ved hjælp a moderne og stadig mere effektive [[massemedier]]. Populærkulturen er dermed blevet [[globalisering|globaliseret]], det vil sige mere international, ensrettet og lige i store dele af verden. Moderne og trends'ene er samtidig skiftet, og det som før var populær [[folkekultur]], f.eks [[folkevise]]r, [[Shakespeare]]s dramatik eller italienske [[opera]]er, kan i dag blive set på som akademisk, gammeldags og museumsaktigt finkultur.
 
== Se også ==
* [[Kitsch]] – [[camp]]
* [[Kultur]]
* [[Mode]]
* [[Popmusik]]
* [[Pornografi]]
* [[Reklame]]
* [[Subkultur]]
* [[Underholdning]]
* [[Ungdomskultur]]
* [[Triviallitteratur]]
* [[Tv-serier]]
 
{{commonscat|Popular culture}}
 
[[Kategori:Populærkultur| ]]
[[Kategori:Kultur]]