Åbn hovedmenuen

Ændringer

32 bytes fjernet ,  for 3 år siden
m
Robot: Kosmetiske ændringer
'''Smålandsfarvandet''', også kaldet '''Smålandshavet''', er farvandet mellem [[Sjælland]], [[Lolland]], [[Falster]] og [[Møn]]. Det forbinder [[Store Bælt]] med [[Østersøen]].
 
Smålandsfarvandets brede, åbne bugt inklusive Karrebæksminde Bugt er 908 km<sup>2</sup> stor; bugtens sydlige del med Sakskøbing Fjord 249 km<sup>2</sup>.<ref>Naturstyrelsen: ''Vandplan 2009–2015'', s. 72 f.</ref> Det har et samlet opland på 3.445 km<sup>2</sup>, her bor der ca. 335.000 mennesker.<ref>Naturstyrelsen: ''Vandplan 2009–2015'', s. 14.</ref> Vanddybden er på omkring 10 m, ved Venegrunde og Kirkegrund kun 6 m. Overfladevandets saltholdighed aftager med 6 til 8 PSU fra vest mod øst.<ref>Aktuelle målinger: {{cite web | url = http://www.dmi.dk/hav/udsigter/havprognoser/#smaalandsfrvdt | title = Indre farvande | accessdate = 2016-01-16 | publisher = DMI }}</ref>
 
== Afgrænsning ==
[[Fil:Finn dinghies in Karrebæksminde.jpg|thumb|[[Finnjolle|Finnjoller]]r sejler ud mod Smålandsfarvandet.]]
Den klassiske definition stammer fra standardværket ''Den danske Lods''.<ref>Det Kongelige Søkort-Arkiv: ''Den danske Lods'', bd. 3, 1967, kap. 5. Håndbogen blev grundlagt af [[Christian Christopher Zahrtmann]] i 1843. Se også Salmonsens konversationslexikon, bd. 21 (1926), s. 785: [http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0811.html Salmonsens] Projekt Runeberg.</ref> Smålandsfarvandets grænse mod Store Bælt er en linie fra [[Korsør]] over øerne [[Agersø]] og [[Omø]] til [[Onsevig]] på Lolland. Grænsen mod Østersøen er ud for [[Bøgestrøm]] en linie fra [[Jungshoved]] uden om Ægholm Sand til [[Ulvshale]], ud for [[Grønsund]] en linie uden om barren Tolken og ud for [[Guldborgsund]] en linie fra Flinthorne Rev til [[Skelby (Falster)|Skelby]].
 
[[Johannes Janssonius]] var den første som i 1647 fremstillede den karakteristiske åbne bugt, tegnet efter skitser af [[Hans Lauremberg]].<ref>Bo Bramsen: ''Gamle Danmarkskort'', s. 13, nr. 16.</ref> Samtidigt gjorde [[Johannes Mejer]] (1650) store fremskridt. Men navnet Golbersond hænger ved – eller erstattes med ''de groene sont'' (Grønsund) i [[Abraham Ortelius]]' atlas ''Theatrum Orbis Terrarum'' (1584).
 
Den afgørende forbedring følger med den ''Ny søkort over sund og bælterne'' (1777) af [[Christian Carl Lous]].<ref>Arend W. Lang: ''Seekarten der südlichen Nord- und Ostsee'', s. 68 samt ill. XX.</ref> Han kunne støtte sig til nye geodætiske opmålinger som [[Thomas Bugge]] havde udført på Danmarks store øer. [[Poul de Løvenørn (søofficer)|Poul de Løvenørn]] (fra 1784 direktør for [[Det Kongelige Søkort-Arkiv|Søkortarkivet]]) stod for de første moderne søopmålinger, som blev afbrudt af [[Napoleonskrigene]] i 1807. Danmark hemmeligholdt resultaterne for ikke at lække krigsvigtige oplysninger til England.<ref>Arend W. Lang: ''Seekarten der südlichen Nord- und Ostsee'', s. 56 u. 68.</ref>
 
I første halvdel af 1900-tallet konkurrerede forskellige navne med hinanden: ''Smålandshavet'', ''Vordingborg Bugt'' og ''Søen mellem Smaalandene''.<ref>J.P. Trap: ''Danmark. Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark'', bd. 3 og 4, 4. opl. 1921/23.</ref> Denne betegnelse fandtes bl.a. på danske skolekort indtil 1930-årene.<ref>Verner Dahlerup: ''Ordbog over det danske sprog'', bd. 20, 1941, sp. 746.</ref> „Smålandene“ eller „de små landsdele“ var allerede i middelalderen et udtryk for [[Langeland]], Lolland, Falster og Møn.<ref>Bent Jørgensen: ''Danske stednavne'', 3. opl. 2008, s. 263.</ref> ''Smålandshavet'' og ''Smålandsfarvandet'' kom i brug i begyndelsen af 1900-tallet.<ref>Bent Jørgensen, s. 263.</ref> Mens ''Smålandshavet'' var mest udbredt indtil 1970erne,<ref>Geodætisk Institut: ''Kort 1412 - Korsør'', 1956; ''Lademanns leksikon'', bd. 17 (1974), s. 248; ''Gyldendals tibinds leksikon'', bd. 9 (1978), s. 21; ''Lademanns leksikon'', bd. 26 (1993), s. 120.</ref> er ''Smålandsfarvandet'' siden hen blevet standardbetegnelsen.
 
== Geologi og forhistorie ==
Da isen smeltede, steg havniveauet kraftigt. Kysterne blev foretrukne bopladser for [[Ertebøllekultur]]ens [[jægere og samlere]]. Fra denne periode stammer rige arkæologiske fund, fx ved øen Askø. I 2014 fandt marinarkæologer fra [[Vikingeskibsmuseet]] en stenalderboplads, en stammebåd og mere end 20.000 stykker flint.<ref>[http://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/marinarkaeologi/marinarkaeologiske-undersoegelser/stammebaad-ved-askoe/ ''Stenalderboplads og stammebåd ved Askø''] Vikingeskibsmuseet Roskilde, hentet 7. december 2015.</ref><ref>Mads Raagaard: [http://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/6500-aar-gammel-baad-fundet-ved-lolland ''6500 år gammel båd fundet ved Lolland''] Danmarks Radio, 3. september 2014.</ref> Stammebåden blev brugt til fiskefangst og sejlads fra ø til ø.
 
Allerede i 1956 havde Nationalmuseets forskere fundet en stenalderboplads i 4–5 meters dybde ved Argusgrunden. Dengang var den [[Marinarkæologi|marinarkæologiske]] undersøgelse endnu ikke mulig, først i 1984 kunne man gå i gang. Forskerne fandt bl.a. et velbevaret ildsted og knogler fra mindst fire grave.<ref>Anders Fischer: ''An entrance to the Mesolithic world below the ocean. Status of ten years’ work on the Danish sea floor'', in: ders., ''Man and sea in the Mesolithic. Coastal settlement above and below present sea level'', Osbow, Oxford 1995, ISBN 09468970-946897-96-4, s. 371-384, s. 374 f.</ref>
 
== Natur ==
[[Fil:KarrebæksmindeHavn.JPG|thumb|Karrebæksminde havn.]]
Der foregik især fangst af [[rødspætte]]r. Men fiskebestanden gik stærkt tilbage i 1980erne, så at fangsten efterhånden er blevet forskudt til Store Bælt.<ref>
[http://www.aqua.dtu.dk/Publikationer/Forskningsrapporter/Forskningsrapporter_siden_2008 Nr. 281-2014 Kystfisk I. Udviklingen i kystnære fiskebestande (PDF)] DTU Aqua, Institut for akvatiske ressourcer, hentet 20. december 2015.</ref> [[Sortmundet kutling|Sortmundet kutling]] har bredt sig i østersøen siden 1990 og fanges nu ved Bornholm og i Smålandsfarvandet ved Lolland, især i Guldborgsund.<ref>{{cite web | url = http://www.fiskepleje.dk/Nyheder/2014/09/Noeglefiskerrapport-2011-2013 | title = Danske fritidsfiskere registrerer fangster | accessdate = 2015-12-27 | publisher = DTU Fiskepleje }}</ref><ref>{{cite web | url = http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/fisk/saltvandsfisk/sortmundet-kutling | title = Sortmundet kutling | accessdate = 2015-12-27 | publisher = Naturstyrelsen }}</ref>
 
I sommeren [[2013]] effektuerede [[Fødevareministeriet]] et stop for [[bundtrawl]] i en beskyttelseszone omkring visse [[rev]] og [[Flak (sandgrund)|flak]] i Smålandsfarvandet. Den nye lovgivning er en del af en landsdækkende indsats på initiativ af den Danske Stat, som efter eget udsagn skal sikre fuld beskyttelse af rev i danske farvande. Lovgivningen er en naturlig konsekvens af Danmarks forpligtelser i EU samarbejdet. Udover områderne i Smålandsfarvandet omfatter de nye love havbundsområder i [[Langelandsbælt]], [[Hjelm Bugt]] og [[Aarhus Bugt]]. Alle beskyttelseszonerne er på 240 m og den nye lovgivning trådte i kraft med virkning fra 1. september 2013.<ref>[http://naturerhverv.dk/servicemenu/nyheder-og-presse/nyheder/nyhed/nyhed/danmark-beskytter-havets-oaser/ Danmark beskytter havets Oaser] NaturErhversstyrelsen (30. august 2013)</ref><ref>[http://www.tv2east.dk/artikler/fiskeforbud-i-smaalandsfarvandet-og-hjelm-bugt Fiskeforbud i Smålandsfarvandet og Hjelm Bugt] TV2 Øst (30.06.2013)</ref> [[Danmarks Fiskeriforening]] har udtrykt en vis bekymring for de nye regler, bortset fra fredningerne af [[Mejlflak]] i Aarhus bugten.<ref>Biolog Henrik Lund fra Fiskeriforeningen, har udtalt: "Som udgangspunkt synes vi, at det er en god idé at passe på stenrevene, for store trawl vil uden tvivl påvirke miljøet. Men andre steder end Mejl Flak kan forbud være et problem." til P4 Østjylland (16. jul. 2013). Kilde: [http://archive.is/N6XVs Lynforbud mod trawl i Aarhus Bugt].</ref>
 
[[Vindmøllepark]]en [[Vindeby Havmøllepark]] blev opført i 1991 og var verdens første havmøllepark. I 2008 blev [[Bølgeenergi|bølgemaskinen]] [[Poseidon (bølgemaskine)| ''Poseidon 37'']] søsat her.<ref>[http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/vedvarende-energi/vindkraft-vindmoller/havvindmoller/idriftsatte-parker-nye Eksisterende parker og aktuelle projekter] Energistyrelsen, hentet 23. december 2015.</ref> Hvis planerne godkendes, skal der rejses en anden havmøllepark ved Omø Stålgrunde mellem Omø og Vejrø. Opførelsen skal være afsluttet i 2020.<ref>[http://naturstyrelsen.dk/media/162577/land_projekt-og-anlaegsbeskrivelse_smaalandsfarvandet-havmoellepark.pdf Smålandsfarvandet Havmøllepark (PDF)] Naturstyrelsen, hentet 20. december 2015.</ref>
 
== Litteratur ==
* E. Bergman Johansen: ''Smålands Øhav'', i: Bent Rying (red.), ''Danmark. Lolland-Falster-Møn'' (Gyldendals egnsbeskrivelse 7), 1972, s. 279–285.
* [[Achton Friis]]: ''Danmarks store øer'', bd. 2, 1967. ‪Rejsebeskrivelser fra 1936/37.‬‬‬‬‬‬‬
* [[Erik Aalbæk Jensen]]: ''Livet på øerne. Smålandshavet og Nakskov fjord'', 1981. ‪ISBN 8700730416‬87-00-73041-6‬.‬‬‬‬‬‬‬‬‬‬‬‬‬
* Anders Fischer: ''Stenalderbopladser i Smålandsfarvandet/Stone Age settlements in the Småland Bight'', 1993. ISBN 87-601-3570-0.
* Anders Fischer: ''Man and sea in the Mesolithic. Coastal settlement above and below present sea level'', Osbow, Oxford 1995. ISBN 09468970-946897-96-4.
* [[Naturstyrelsen]]: ''Smålandsfarvandet. Vandplan 2009–2015'' ([http://naturstyrelsen.dk/media/129464/25-smaalandsfarvandet_med_forside.pdf PDF])
 
526.209

redigeringer