Versionen fra 1. nov. 2015, 15:00 redigér Amelie79 (diskussion \| bidrag) 50 edits + kort ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 28. jan. 2016, 18:07 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m Robot: Kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 9: Ved stormfloden i 1634 blev øen oversvømmet og revet i flere stykker. Resterne er i dag [[Pelvorm]], [[Nordstrand]] og [[Nordstrand Mor]] (en [[hallig]]). == Historie == Strand nævnes første gang i 1198 som betegnelse for landet ved stranden <ref>[http://www.region.dk/wm330586 Region Sønderjylland-Slesvig: Nordstrand]</ref>. Dette kystområde var i højmiddelalderen endnu forbundet med fastlandet og lignede et amfibielandskab med mange [[pril]]er og [[flod]]er. Området blev permanent befolket omkring 1100, da sydfra komne [[~~Frisere\|~~frisere]] slog sig ned ved kysten (strandfriserne). Største by i området var [[Rungholt]]. Strands daværende fem herreder var [[Edoms Herred]] i landskabets centrum, [[Viriks Herred\|Viriks]] og [[Beltring Herred]] i nord, [[Lundebjerg Herred]] i syd og [[Pelvorm Herred]] i vest. Efter den [[Den Store Manddrukning\|store manddrukning]] i [[1362]] forsvandt forbindelsen til fastlandet og Strand blev endelig til en ø. Samtlige skovområder gik tabt og Strands hovedby Rungholt forsvandt ved selve stormfloden i løbet af blot én nat. Linje 18: I 1426 vedtog repræsentanter fra tre af de i alt fem strandske herreder ([[Pelvorm Herred\|Pelvorm]], [[Beltring Herred\|Beltring]]- og [[Viriks Herred]]) sammen med repræsentanter fra bl.a. [[Amrum]], [[Før]] og [[Sild (ø)\|Sild]] den såkaldte Syvherreders-Vedtægt, som kodificerede den hidtil mundtligt overleverede nordfrisisk retstradition. I 1528 blev den lutherske reformation indført på øen. Ved den [[1544]] stedfundne landsdeling mellem kong [[Christian 3.]] og hans to brødre i hertugdømmerne, tilfaldt øen den [[Slesvig-Holsten-Haderslev\|haderslevske]] del af [[Sønderjylland]]. Hertug [[Hans den Ældre]] opholdt sig flere gange på øen og hjalp med at forbedre kystbeskyttelsen. I 1555 udstedte regenten en selvstændig kirkeordning for øen og hjalp at kodificere den såkaldte [[~~Spadelandsret\|~~spadelandsret]] (hvilket betød, at alle der boede i marsken fik retten til deres jord mod til gengæld at vedligeholde diger og koge). Med den nordstrandske landret (=Strandretten) fra 1572 blev forpligtelsen til at øve blodhævn afskaffet. Efter [[Hans den Ældre~~\|Hans den Ældres~~]]s død i 1580 tilfaldt øen [[Slesvig-Holsten-Gottorp\|gottorperne]]. I 1593 blev der gennemført en ny herredsinddeling, idet resterne af Lundebjerg- og Viriks Herred kom til de tre øvrige herreder. Omkring 1600 var øen sikret med en gennemgående sødige. Størstedelen af landet bag digelinjen lå under havniveauet og var derfor stadig i fare for at blive oversvømmet. Men jorden var frugtbar og Strandboerne anses for at være velhavende. Størstedelen af de godt 8600 indbyggere arbejdede i landbruget. De største erhvervsgrene var mælkeproduktion, korn- og kvægavl, men også udvinding af salttørv. I landsbyerne fandtes der også håndværkere. Godsejere og feudalistiske strukturer fandtes ikke; øen var en af de [[Landskab (Sønderjylland)\|sønderjyske landskaber]] med en større grad af selvstyre. Under [[~~Trediveårskrigen\|~~trediveårskrigen]] protesterede øens befolkning mod den af gottorphertugen forordnede indkvartering af tyske/kejserlige tropper og hyldede i 1629 ved Gaikebøl i stedet den danske konge [[Christian 4.\|Christian 4]] som lensherre over hertugen. Strandboerne slog derefter først en kejserlig og så en gottorpsk hær tilbage, men blev til sidst nedkæmpet af gottorperne. Vedligeholdelse af digerne led under kampene. Ved den [[Anden store manddrukning]] i oktober [[1634]] kom katastrofen. Digerne brød sammen og den cirka 220 km² store ø blev i løbet af kun få timer næsten fuldstændig oversvømmet. Cirka 6.400 mennesker -det var mere end to tredjedele af befolkningen- omkom i bølgerne. De fleste landsbyer forsvandt i havet. Linje 28: I dagene og ugerne efter stormfloden viste det sig, at store dele af de oversvømmede områder ikke kunne genvindes. Det skyldtes især øens dybe beliggenhed. Det indtrængte vand kunne på grund af landets dybde ikke løbe ud med det resultat at det hidtidige kulturlandskab i kort tid blev forvandlet til [[Vade\|vadområde]]. Dertil kom, at hertugen ikke var rede til at støtte en eventuel genopbygning. Kun på Pelvorm lykkedes det indbyggerne at genopbygge digerne ved hjalp af nederlandske digebyggere. En del af overlevende slog sig ned på halligerne Nordstrand Mor, [[Grøde (ø)\|Grøde]], [[Hoge]] og [[Langenæs (Slesvig)\|Langenæs]]. Mange forlod dog landet. Den nuværende halvø Nordstrand blev senere befolket og geninddiget af nederlænderne, som fik en [[oktroj]] for at genobybgge kogene. == Sprog == Øens [[Nordfrisisk (sprog)\|nordfrisiske dialekt]] ([[Strandfrisisk]]) holdt sig endnu i 1700-tallet på [[Pelvorm]]. Flygtninge bragte dialekten også til [[Vyk]] på [[Før]], hvor den holdt sig til 1900-tallet. Den frisiske dialekt på Strand var nær beslægtet med [[Halligfrisisk]] og regnes til gruppen af nordfrisiske faslandsdialekter. == Litteratur == * Carsten Porskrog Rasmussen: ''Kapitalister og katolikker på Nordstrand'', i: Sønderjysk Maanedsskrift 7/2012, Aabenraa 2012. * Dirk Meier / Hans Joachim Kühn / Guus J. Borger: ''Der Küstenatlas. Das schleswig-holsteinische Wattenmeer in Vergangenheit und Gegenwart''; Heide 2013. Linje 38: {{reflist}} {{coor title dm\|54\|31\|N\|8\|39\|E\|type:isle_region:DE}} [[Kategori:Nordfrisland]] [[Kategori:Nordfrisiske Øer]]

Strand (ø): Forskelle mellem versioner