Søstjerner: Forskelle mellem versioner

'''Søstjerner''' er en [[Klasse (biologi)|klasse]] af [[Pighuder|pighuder]]. Det er [[Bentiske zone|bunddyr]], der er udbredt i alle [[ocean|oceaner]]er med omkring 1500 [[arter]]. De har en flad krop, der oftest er stjerneformet udtrukket i fem arme. På undersiden af armene findes to til fire rækker af et stort antal sugefødder. Et vandkanalsystem, der står i forbindelse med de små sugefødder, gør dyret i stand til at bevæge sig. Søstjernens mund sidder på undersiden i den centrale kropsskive midt mellem armene, mens gattet sidder på oversiden. Desuden findes et simpelt [[nervesystem]]. Søstjerner ånder ved såkaldte hudgæller.

Den almindelige søstjerne, også kaldt korsfisken, hedder på latin ''Asterias rubens.'' Den er almindelig i de danske farvande og kan i [[Nordsøen]] blive helt op til 50 cm. I [[Østersøen]] findes den på dybt vand ved [[Bornholm]], men længere nordpå i Østersøen bliver vandet for [[Ferskvand|fersk]] til at søstjernen kan formere sig. Hos de fleste almindelige søstjerner er armene 6-7 cm lange, men de kan blive meget længere, helt op til 25 cm. Søstjernen kan krybe målrettet mod et bytte, som det har fået færten af. Farten er op til 10 centimeter i minuttet. Den er et rovdyr, hvis hovedføde er [[blåmusling]]er, men den tager også andre muslinger samt f.eks. [[snegle]], [[rur|rurer]]er, [[krabber]], [[børsteorme]] og [[søpindsvin]]. Den kan vriste blåmuslingens skaller fra hinanden med armene. Er blåmuslingen først åbnet en smule, hvilket kan tage flere timer, kan søstjernen krænge sin mave ud, for at fortære muslingens bløddele inde mellem skallerne.

Mister søstjernen en arm, kan den regenerere sig og danne en ny. Den almindelige søstjerne er [[særkønnet]], det vil sige at der findes hanlige og hunlige individer. Visse andre arter af søstjerner er [[hermafrodit|hermafroditer]]er. Den gyder sine over 2 millioner [[æg]] i [[maj]], [[juni]] eller [[juli]], og alle individer i en bestand gyder samtidig. Befrugtningen finder sted frit i vandet. Æggene klækker til små [[larve]]r kaldet ''bipinnaria''. Efter et par måneder hvor larven har bevæget sig frit i vandmasserne, sætter den sig fast på bunden og begynder sin forvandling til søstjerne. Søstjernens naturlige fjender er bl.a. fisk, [[troldkrabbe]]r, [[edderfugl|edderfugle]]e og søstjernens nære slægtning, den mangearmede [[søsol]].

De to sidstnævnte arter tilhører [[søsol|søsolfamilien]]familien ''Solasteridae''.