Trier (skibstype): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rsteen (diskussion | bidrag) m Retter eget sjusk |
m Robot: Kosmetiske ændringer |
||
Linje 2:
En '''triere''' var en [[skibstype]] fra [[antikken]], og man bruger også betegnelsen '''trireme''' om den. Navnet triere kommer fra [[Græsk (sprog)|græsk]] ''τριήρης'' ''triērēs'' ("tre-stykkers"), mens trireme er fra [[Latinsk sprog|latinsk]] ''triremis'', ("tre årer"), og det betegner en type [[galej]], hvor roerne var fordelt i tre niveuaer. Trieren blev udviklet omkring år 550 f.v.t. og var i brug indtil [[Romerriget]] havde nedkæmpet alle modstandere i [[Middelhavet]]. Derefter var der ikke længere brug for trieren, og efter år 324 hører man ikke mere om den.
[[
== Oprindelse ==
I det sjette århundrede f.v.t. var [[Pentekonter|pentekonteren]] med to række årer det vigtigste krigsskib i Middelhavet. Man ved ikke hvornår disse skibe (også kendt som [[Bireme|biremer]]) blev forsynet med en ekstra række årer, idet kilderne er få og modstridende. Clement af Alexandria skrev omkring 190, at skibene var udviklet af sidonerne (hvilket er generaliseret til [[fønikerne]]), men der er også en omtale af fire trierer bygget i [[Korinth]] før det sjette århundrede f.v.t. Den første beskrivelse af trierer i krig, var i 525 f.v.t., hvor den [[Persiske Rige|persiske]] hær og flåde invaderede og erobrede [[Egypten]]. [[Herodot]] skrev, at den persiske flåde bestod af skibe med 200 mand ombord - fortolket som trierer - primært bemandet med fønikere. På den baggrund tidsfæster Wallinga trierens gennembrud til omkring år 550 f.v.t. <ref>Wallinga, side 41-48.</ref>
[[
== Konstruktion ==
Den simple forklaring på trierens konstruktion er, at man tog en pentekonter og lavede en udbygning på siden af skroget med et ekstra halvdæk, med plads til 10-11 roere i hver side og dermed fik et skib med 70-72 roere.<ref>Wallinga, side 48.</ref> Det er imidlertid væsentligt at påpege, at trieren var et betydeligt større og dyrere skib end biremen, og at det var kostbart at vedligeholde. Kun de mest velhavende lande og bystater havde midler til at have trierer til rådighed, idet de også krævede en fast stab af professionelle roere, der jævnligt trænede med skibene.<ref>Morrison, Coates & Rankov, side 38–41.</ref>
Linje 12:
Trieren med 170 roere var et skib på omkring 48 tons, og den var tre gange så stor og tre gange så dyr at konstruere som de biremer, den afløste. Med sine trænede roere kunne den holde en marchhastighed på 7-7,5 [[knob]] og på korte stræk kunne den nå op på 9,5 knob. Den var dermed en tredjedel hurtigere end biremen, hvilket var vigtigt på længere ture. Trierens primære våben var dens vædderstævn, som var støbt i bronze og beregnet til at bore sig ind i siden og bunden af modstandernes skibe. Denne kampform var afhængig af skibets hurtighed og manøvredygtighed samt af modstandsdygtigheden i de skibe, man vædrede. Da der begyndte at fremkomme større trierer med meget kraftige skibssider, aftog vædderstævnens betydning.<ref>Coates, side 137-138.</ref>
[[
== Anvendelse ==
Persien blev en stormagt til søs i takt med at riget opslugte kyststater med søfartstraditioner, i form af de [[Ionien|joniske]] bystater i 550 f.v.t., Kilikien og [[Fønikien]] i 540 f.v.t. og Egypten i 525 f.v.t. De ioniske bystater gjorde oprør i 500 f.v.t., men i 495 blev de besejret af en persisk flåde på 600 skibe, udrustet og bemandet med fønikiere, [[Cypern|cyprioter]], kilikiere og egyptere. I 490 f.v.t. gjorde perserne det første forsøg på at erobre de græske øer og byer på vestsiden af Ægæerhavet, men trak sig tilbage efter nederlaget (på landjorden) ved [[Slaget ved Marathon|Marathon]].<ref>Morrison, ''The Trireme'', side 49-50.</ref>
Linje 19:
Resten af det 5. århundrede f.v.t. var præget af stridigheder mellem koalitioner af græske bystater, og her spillede trieren igen en afgørende rolle. Da [[Perikles]] kom til magten i Athen i 462 f.v.t. var det en central del af hans politik, at Athens forsyninger af korn fra [[Sortehavet|Sortehavsområdet]] skulle beskyttes af en stærk flåde, og da den [[peloponnesiske krig]] brød ud i 431, rådede Athen over 300 trierer. De øvrige store bystater og øer havde hver især flåder, der var mindre end halvt så store som den atheniensiske, men efter at Athen i 415 f.v.t sendte 207 trierer på togt mod Syrakus - og mistede de fleste - skiftede magtbalancen til søs nærmest fra slag til slag. [[Sparta]] byggede en ny flåde, og som konsekvens af det afgørende slag ved Aegospotami i 405 f.v.t., hvor Lysanders spartanske flåde ødelagde eller eobrede 172 af de 180 atheniensiske skibe, måtte Athen overgive sig og bede om fred.<ref>Morrison, ''The Trireme'', side 52-53.</ref>
[[
[[
== "Femmere", "Seksere" og andre polyremer ==
I det fjerde århundrede f.v.t. kom Athen hurtigt på fode igen og fik en ny flåde, og de interne stridigheder mellem de græske bystater fortsatte ufortrødent. Videreudviklingen af trieren kom imidlertid til at finde sted i den vestlige del at Middelhavet, hvor Karthago og Syrakus som nævnt konkurrerede om magten. Syrakus blev styret af Dionysius I, og han har traditionelt fået æren for at have udviklet "Femmeren" (''Penteres''), hvor der sad to mand ved de to øverste niveauer af årer, så de tre niveauer havde fem roere i stedet for tre. "Femmeren" var et noget større skib end den traditionelle triere, og den ekstra vægt blev blandt andet brugt til at gøre skibssiderne kraftigere og højere. Dermed blev skibene mere modstandsdygtige over for vædring, og man koncentrerede sig i stigende grad om at borde ("erobre") de fjendlige skibe. Derfor brugte man også noget af den ekstra vægt til at få plads til flere soldater, og man konstruerede beskyttede standpladser til bueskytter eller spydkastere. I 398 f.v.t. hører man første gang om en "Femmer" fra Dionysius flåde. I slutningen af Dionysius regeringstid (han døde i 367 f.v.t.) findes de første beskrivelser af de endnu større "Seksere" (''Hexeres''), hvor der var dobbelt bemanding på alle tre sæt årer.<ref>Morrison, ''Hellenistic Oared Warships'', side 68-70.</ref>
Linje 26:
I Karthago greb man ideen med dobbelt bemanding af årerne og videreudviklede den type pentekontere, der havde årer i to niveauer, til en "Firer" (''tetrere''), hvor hvert niveau havde to roere. "Fireren" havde stort set samme størrelse som den klassiske triere, og dens kompakte form gjorde den til et hurtigt og modstandsdygtigt skib, og typen blev anvendt i de fleste flåder i Middelhavet i adskillige hundrede år.<ref>Morrison, ''Hellenistic Oared Warships'', side 70-71.</ref>
Efter [[Alexander den Store
[[Romerriget]] blev en sømagt under den [[første puniske krig]], der brød ud i 264 f.v.t., og under krigen mod Karthago - der primært foregik til søs - havde romerne en flåde af "Femmere". De to parter udkæmpede slag med flere store galejer, end man har hørt om før eller siden, og historikeren [[Polybius]] skrev, at i et af slagene havde de to parter tilsammen næsten 700 "Femmere".<ref>Morrison, ''Hellenistic Oared Warships'', side 67-69.</ref> Denne skibstype forblev det vigtigste romerske krigsskib de næste århundreder, indtil der ikke længere var modstandere at kæmpe imod. "Femmerne" blev suppleret med "Seksere", som typisk fungerede som [[flagskib
De romerske skibe var lige som de øvrige landes bemandede med professionelle søfolk. En fortælling som ''[[Ben-Hur]]'' med lænkede galejslaver er en
== De vigtigste galejtyper i Middelhavet i antikken ==
Linje 104:
== Litteratur ==
* {{cite book | last = Casson| first = Lionel | authorlink = | coauthors = | title = Ships and Seamanship in the Ancient World | publisher = The Johns Hopkins University Press | date = 1995 | location = | pages = | url = http://books.google.com/books?id=sDpMh0gK2OUC&pg=PA3&dq=+bireme+Assyrian+Casson#PPA57,M1 | doi = | isbn = 978-0-8018-5130-8 }}
* Coates, John, ''The Naval Architecture and Oar Systems of Ancient Galleys'', i Morrison, John S. & Gardiner, Robert (red.), ''The Age of the Galley: Mediterranean Oared Vessels Since Pre-Classical Times.'' Conway Maritime, London, 1995. ISBN 0-85177-554-3, side 127-141.
* Morrison, John, ''The Trireme'', i Morrison, John S. & Gardiner, Robert (red.), ''The Age of the Galley: Mediterranean Oared Vessels Since Pre-Classical Times.'' Conway Maritime, London, 1995. ISBN 0-85177-554-3, side 49-65.
* Morrison, John, ''The Hellenistic Oared Warships 399-31 BC'', i Morrison, John S. & Gardiner, Robert (red.), ''The Age of the Galley: Mediterranean Oared Vessels Since Pre-Classical Times.'' Conway Maritime, London, 1995. ISBN 0-85177-554-3, side 66-77.
* Rankov, Boris, ''Fleets of the Early Roman Empire, 31 BC-AD 324'', i Morrison, John S. & Gardiner, Robert (red.), ''The Age of the Galley: Mediterranean Oared Vessels Since Pre-Classical Times.'' Conway Maritime, London, 1995. ISBN 0-85177-554-3, side 78-85.
* Wallinga, H.T., ''The Ancestry of the Trireme'', i Morrison, John S. & Gardiner, Robert (red.), ''The Age of the Galley: Mediterranean Oared Vessels Since Pre-Classical Times.'' Conway Maritime, London, 1995. ISBN 0-85177-554-3, side 36-48.
[[Kategori:Skibstyper]]
|