Hvide hær: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m delink
m Bot: fjerner selvreference; kosmetiske ændringer
Linje 8:
 
== Fronter og begivenheder ==
[[FileFil:Coat of arms Kolchak 1919.jpg|thumb|Våben for [[Alexander Vassiljevich Koltshak|Koltshaks regering]].]]
Den Hvide Hær bestod af tre hærstyrker: Nordvesthæren, Sydhæren og Den sibiriske hærstyrke.
 
Linje 24:
 
=== Nordvesthæren ===
[[Fil:Russian civil war West 1918-20.png|thumb|Sammenfattende oversigt over Den Hvide Hærs fremskridt og nederlag:<br />Orange – Bolsjevikisk kontrollerede områder november [[1918]] (ved [[Centralmagterne]]s sammenbrud)<br />Blå – [[Den Hvide Hær]]sHærs største "besiddelser" (omend med folkelige selvstændighedsbevægelser i baglandet)<br />Rød – Frontlinjerne i [[1921]]: bolsjevikisk fremgang mod syd og øst, mod vest har nationale selvstændighedsbevægelser ([[Finland]], [[Estland]], [[Letland]], [[Litauen]], [[Polen]]) fået fodfæste. Den Hvide Hær er ophørt at eksistere.]]
 
Juni 1919 udnævnte [[Aleksandr Koltsjak]] den tidligere general i den zarrussiske hær [[Nikolaj Judenitj]] til leder over alle russiske hærenheder, der kæmpede imod det bolsjevikiske styre på nordvestfronten (nogen "hvid" vestfront fandtes ikke – dette område var helt under de nationalistisk sindede polakkers kontrol). Fra sin landflygtighed i [[Frankrig]] rejser Judenitj til [[Tallinn]] for at overtage ledelsen af [[Nordvesthæren]]. Den efterlader ham et fortvivlende indtryk. Den [[6. juli]] 1919 rejser han til [[Helsinki]] for der at mødes med lederen af den sejrrige nationale finske hær [[Carl Gustaf Mannerheim]]. Under en sammenkomst, der varer til [[12. juli]], aftales at indlede en fælles offensiv mod [[Petrograd]] ([[Sankt Petersborg]]). Alt er klar til offensivens indledning, da der den [[25. juli]] 1919 blev afholdt præsidentvalg i [[Finland]]. Valget vindes af [[Kaarlo Juho Stålberg]], der er modstander af Finlands deltagelse i offensiven; fællesaktionen må afblæses. Medvirkende hertil er også, at Koltšak nægter at anerkende Finlands selvstændighed.
Linje 36:
I [[Sibirien]] dannedes ligeledes hærenheder vendt imod det bolsjevikiske styre. I foråret 1918 dannedes her under ledelse af admiral Koltsjak en undergrundsbevægelse af tidligere hærofficerer og højreorienterede socialistiske styrker. Tilsammen dannede disse en front i samarbejde med Den Tjekkoslovakiske Legion. Den ''Tjekkoslovakiske legion'' havde været en del af den tidligere russiske hær og talte i oktober 1917 omkring 30.000 mand, de fleste tidligere krigsfanger og desertører fra den [[Østrig-Ungarn|østrig-ungarske]] hær. Legionen gjorde oprør i juni [[1918]], efter at en aftale med russerne om passage gennem [[Vladivostok]] faldt fra hinanden. Inden for en måned vandt legionen kontrollen med store dele af det vestlige [[Sibirien]]. To måneder senere havde de taget kontrollen med forsyningsvejene og dermed afskåret [[Rusland]] fra de vigtige krom-forsyninger fra Sibirien.
 
Bolsjevikkerne måtte også kæmpe mod en række nye [[Fjernøstlige Republik|regimer i det russiske fjernøstefjernøsten]]n, dannet af konservative grupper, der ønskede at bekæmpe bolsjevikkernes revolution. I [[september 1918]] blev disse selvbestaltede regimer enige om at danne en ny provisorisk regering i [[Omsk]], hvor også den, ligeledes anti-bolsjevikiske, sibiriske regionale regering havde hjemme.
 
== Udfald ==