Danmarks økonomi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Link til lønsumsafgift |
|||
Linje 76:
Som følge af den store [[produktion]] af [[olie]], naturgas og [[vindenergi]] har Danmark siden 1998 været selvforsynende med [[energi]]. I det meste af dette tidsrum har landet endda været nettoeksportør af energi. Energioverskuddet har dog været faldende siden 2005, og i 2013 var produktionen af primær energi på niveau med bruttoenergiforbruget (eksklusive [[bunkring]] i udlandet).<ref>[http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=18834 Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 187: Hver husstand købte energi for 32.500 kr. i 2013. 17. april 2015.]</ref>
Danmark har i de sidste 25 år som hovedregel haft overskud på betalingsbalancen og har i dette tidsløb opbygget en væsentlig udlandsformue. Ved slutningen af 2014 var den på 920 mia. kr., hvilket rundt regnet svarer til halvdelen af BNP.<ref>[http://www.nationalbanken.dk/da/statistik/find_statistik/Sider/2014/Udviklingen-i-aktiekurser-%C3%B8ger-Danmarks-nettoformue.aspx Udviklingen i aktiekurser øger Danmarks nettoformue. Danmarks Nationalbank: Danmarks aktiver og passiver over for udlandet], 4. kvartal 2014. Publiceret 31. marts 2015.</ref>
== Pengepolitik og valutakurs ==
Linje 166:
Næsten alle børn mellem 3 og 5 år bliver passet ude, nemlig 97½ %. Blandt de 6-9-årige passes yderligere knap 82 % ude, primært i [[skolefritidsordning]]er.<ref>[http://dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=19245 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 162, 1. april 2015. Børnepasning mv. 2014: Færre børn i daginstitutionerne efter skolereformen.]</ref> Dette gør det muligt for kvinder i Danmark at have en meget høj arbejdsmarkedstilknytning. Muligvis blandt andet på grund af den udbredte børnepasning samt det store udbud af job i den offentlige sektor (jobsikkerhed) føder kvinder i Danmark flere børn end kvinder i de fleste europæiske lande.
Især siden 1990'erne har Danmark opbygget et betydeligt obligatorisk [[arbejdsmarkedspensionsordninger|arbejdsmarkedspensionssystem]]. De fleste ældre vil i fremtiden få det meste af deres løbende indkomst udbetalt herfra. Den supplerer og erstatter dermed i stigende grad den universelt udbredte [[folkepension]], der ikke kræver nogen form for arbejdsmarkedstilknytning. Den samlede pensionsformue indbetalt på såvel arbejdsmarkeds- som øvrige private ordninger (livrenter, [[ratepension|rate]]- og [[kapitalpension]]er) var ultimo [[2014]] på 2877 milliarder kroner. Dermed havde hver dansker i gennemsnit en pensionsformue på knap 510.000 kr. Godt og vel halvdelen (52 %) af danskernes samlede finansielle [[aktiv]]er ligger således i denne pensionsformue, som dermed er en afgørende komponent i Danmarks samlede [[opsparing]]. <ref>[http://dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=19492 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 327, 26. juni 2015. Finansielle konti juni-version 2014: Lånelysten falder stadig.]</ref>
Diskussionen om Danmarks velfærdssystem har bl.a. [[flexicurity]]-begrebet som omdrejningspunkt. Det er baseret på det relativt fleksible arbejdsmarked, hvor det i forhold til mange andre lande er relativt nemt og hurtigt at afskedige ansatte. Til gengæld har befolkningen rimelig sikkerhed for at kunne opretholde et vist indkomstniveau takket være ydelser som [[dagpenge]] og [[kontanthjælp]].
Line 185 ⟶ 184:
Personskatter (inklusive [[arbejdsmarkedsbidrag]]et på 8 %) udgjorde i 2013 55,2 % af de samlede skatteindtægter. Moms og [[lønsumsafgift]] udgjorde godt 20 %, andre afgifter ca. 10 %, selskabsskatter mv. knap 6 % og ejendomsskatter 3 %. Resten udgjordes af pensionsafkastskat, arveafgifter mv.<ref>[http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/18680/skat.pdf Skatter og afgifter. Oversigt 2014. Danmarks Statistik, udgivet september 2014.]</ref>
Danmarks offentlige nettogæld var ved slutningen af 2014 knap 70 mia. kr. eller 3,6 % af BNP. ØMU-gælden, der i modsætning til nettogælden ikke medregner de offentlige tilgodehavender, men er et bruttogældsbegreb, var på 867 mia. kr. eller 45 % af BNP.<ref>[http://dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=19170 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 322, 25. juni 2015. Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 1. kvt. 2015: Fald i ØMU-gæld og stigning i offentlig nettogæld.]</ref>
== Indkomstfordeling ==
| |||