Asetro: Forskelle mellem versioner

1.097 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
jeg har skrevet noget om hvad ældre og yngre Edda er/betyder
(Kilder og småret.)
(jeg har skrevet noget om hvad ældre og yngre Edda er/betyder)
Asatroen dyrker [[ase]]- og vaneguderne, som man finder i den nordiske mytologi, samt forskellige [[Diser|dise-]] og [[vætte]]folk. Disse omtales generelt som "Magterne". Magterne hyldes gennem blòt, der ofte foregår i en indviet kreds af udøvere, der hilser [[gud]]er, diser/vætter eller forfædrene ved at drikke en skål for dem. De moderne asatro ritualer foregår primært udendørs. I Danmark har asatroende ingen templer
 
De vigtigste skriftlige kilder til asetroen er den [[ældre Edda]] og den [[yngre Edda]]. Især kvadene Havamál og Völuspá bruges til at definere troen.
 
'''''Ældre Edda''''' (alternativt: '''''Den poetiske Edda''''', '''''Sæmunds Edda''''', '''''eddadigtene'',''' bare '''''Edda''''' m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn. De blev i 13. og 14. århundrede nedskrevet i Island, men de oprindelige forfattere er i dag ukendte. Digtene er sandsynligvis flere hundrede år ældre og er blevet overleveret gennem mundtlig tradition. De udgør en central tekstgruppe i den islandske litteratur fra middelalderen.
Der er ikke nogen enkelt fortolkning af de norrøne tekster inden for de asatros miljø. Hver har ret til at fortolke myterne sådan, som det giver mening for vedkommende og udøve troen på den måde, man finder passende. Som der står i den sidste del af Forn Siðrs "trosbekendelse":
 
Betegnelsen ''Edda'' var oprindeligt navnet på Snorre Sturlassons lærebog i skjaldekunst fra omkring 1220. Men da et manuskript med de ældre eddadigte blev genopdaget i 1643, blev det nyfundne bogværk kaldt ''Ældre Edda'' for at adskille det fra Snorres værk, som nu hedder ''Yngre Edda''. Hvad selve ordet edda betyder, er omdiskuteret, men det antages enten at relateret med ordet oldemor (norrønt: ''edda''), altså ''historier fra oldemors tid'', eller en afledning af ordet ''óðr'' (''digterisk inspiration'') eller en form af det latinske ''edo'' (''jeg udgiver, fremstiller''). Især kvadene Havamál og Völuspá bruges til at definere troen.Der er ikke nogen enkelt fortolkning af de norrøne tekster inden for de asatros miljø. Hver har ret til at fortolke myterne sådan, som det giver mening for vedkommende og udøve troen på den måde, man finder passende. Som der står i den sidste del af Forn Siðrs "trosbekendelse":
:''Gudernes ansigt''
:''ingen kender''
Anonym bruger