Torsten Erik Rasmussen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Oprettet biografi på baggrund af to artikler
(Ingen forskel)

Versionen fra 31. jan. 2016, 21:53

Torsten Erik Rasmussen (født 29. juni 1944 i København) er direktør og bestyrelsesformand.

Torsten Rasmussen blev handelsuddannet hos Dalhoff Larsen & Horneman i 1961-64, hvor han både fik smag for tropisk hårdttræ og internationalt arbejde.

Efter aftjent værnepligt ved Livgarden, hvor han blev premierløjtnant, rejste han i 1967 til Congo, hvor han var afdelingschef og senere direktør for den DLH-ejede virksomhed Northern Soft- & Hardwood Co. [1]

Tiden ved LEGO

I 1972 læste Torsten Rasmussen MBA på managementskolen IMD i Lausanne, hvor han mødte Kjeld Kirk Kristiansen fra LEGO, og det møde kom til at sætte retningen for Torsten Rasmussens karriere. I 1973 begyndte han som direktionsassistent i LEGO Gruppen, og herefter fulgte 24 år hos LEGO.

I 1981 blev han koncerndirektør i LEGO Gruppen.

Opbrud og en ny start med Morgan Management

I 1997 forlod Torsten Rasmussen LEGO efter uenighed om strategien. Han valgte et nyt karrierespor med strategisk rådgivning og bestyrelsesarbejde via selskabet Morgan Management.

Den mangeårige direktør i LEGO Gruppen har i den seneste snes år været et efterspurgt bestyrelsesmedlem. Han har siddet i bestyrelser hos blandt andet Band & Olufsen, Vestas, ECCO, VOLA, Louis Poulsen og Coloplast.[2]

Torsten Erik Rasmussen er søn af revisor Viktor Rasmussen og Asta Rasmussen. Han er gift med Karen Voigt Rasmussen.

  1. ^ http://vejle.lokalavisen.dk/torsten-erik-rasmussen-bliver-70-aar-/20140628/artikler/706249587/2087
  2. ^ http://www.business.dk/diverse/hold-snuden-i-plovfuren