M/S Hans Hedtoft: Forskelle mellem versioner

M/S Hans Hedtoft var i 1959 den [[Kongelige Grønlandske Handel]]s (KGH) største og nyeste skib på 2.800 [[bruttoregisterton]]. Det blev bygget på [[FrederikshavnsFrederikshavn Værft & Tørdok]] i [[Frederikshavn]] bygge nummerbyggenummer 226, påbegyndt den [[13. august]] [[1958]] og færdiggjort den [[17. december]].<ref>Miramar Ship Index. R.B. Haworth. http://www.miramarshipindex.org.nz. Retrieved 4 November 2009.</ref> Skibet var specielt konstrueret til sejlads i isfyldt farvand og var bygget med blandt andet en forstærket [[stævn]] og dobbelt bunddobbeltbund, men ikke dobbelt skrogdobbeltskrog. Endvidere var det inddelt i syv vandtætte rum, hvorfor det ifølge beregningerne skulle kunne holde sig flydende, selv om det ene rum blev fyldt med vand. Men modsat andre polarskibe var M/S Hans Hedtoft kun [[Svejsning|svejset]] på spanterne[[spant]]erne, og ikke også [[Nitte|nittet]]. Dette bevirkede at skibet blev mere stift, og derfor havde sværere ved at modstå mødet med f.eks. isbjerge.<ref name="weekendavisen.dk doden i det kolde hav">http://www.weekendavisen.dk/boeger/doeden-i-det-kolde-hav?page=0,1</ref>

[[Motorskib|M/S]] Hans Hedtoft indledte sin [[jomfrurejse]] med afsejling fra [[København]] den [[7. januar]] 1959, og det gennemførte rejsen til [[Julianehåb]] i Grønland på rekordtid. I Grønland anløb skibet flere havne, inden returrejsen fra Julianehåb mod [[København]] blev påbegyndt den [[29. januar|19. januar]].

Den 30. januar 1959 kl. 13:56 blev der modtaget et nødsignal påmodtog vejrstationen i [[Prins Christians Sund]] et [[mayday]] fra skibet om, at det var kollideret med et isbjerg 20 [[sømil]] syd for [[Kap Farvel]]. Den tyske [[trawler]] ''Johannes Krüss'' befandt sig ca. 25 sømil øst for M/S Hans Hedtoft og sejlede på trods af meget dårligt vejr mod positionen. Kl. 17:41 meddelte M/S Hans Hedtoft "''Vi synker langsomt...''". Det var det sidste, man hørte til M/S Hans Hedtoft.

I de følgende dage ledte skibe og fly efter [[vraggods]] og eventuelle overlevende. Man fandt dog intet. Samtlige 95 ombordværende (40 besætningsmedlemmer og 55 passagerer) var omkommet.

Ni måneder senere drev en [[redningskrans]] i land i [[Island]]. Det er det eneste vraggods, der er fundet. Redningskransen kan i dag ses i ''[[Frelserens Kirke]]'' i [[Qaqortoq|Julianehåb]].

Det er fortsat en gåde, hvordan skibet kunne forlise. M/S Hans Hedtoft er blevet kaldt det danske Titanic, idet skibet – ligesom Titanic – på sin jomfrurejse påsejlede et isbjerg og sank, selvom det blev betragtet som synkefrit. [[Grønlandsministeriet|Grønlandsminister]] [[Johannes Kjærbøl]] blev i [[Folketinget]] truet med en [[rigsretssag]], da han angiveligt havde tvunget skibet til helårssejlads af personlig [[prestige]].<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/01/27/052450.htm ''Vi synker nu.'' dr.dk 27. jan. 2009]</ref>

M/S Hans Hedtofts forlis gav anledning til, at der blev projekteret og bygget fire [[inspektionsskib]]e til [[søværnetSøværnet]], specielt designet til arktisk sejlads. Disse inspektionsskibe af [[Hvidbjørnen-klassen]] indgik i [[flåden]]s tal i starten af [[1960'erne]].

En [[mindesten]] for de omkomne blev afsløret den [[30. januar]] [[2005]] på [[Nordatlantens Brygge]] i København.<ref>[http://wwwknr.hohlmann.dkgl/Hans%20Hedtoftda/indexnyheder/mindesten-hans-hedtoft-afsl%C3%B8ret knr.htmlgl: BillederMindesten frafor afsløringenHans samtHedtoft fra afsløringen af en mindesten i Grønlandafsløret]</ref>

Gennem årene har der været adskillige forsøg på at lokalisere M/S Hans Hedtofts vrag, hvilket endnu ikke har været muligt. Siden [[2004]] har [[Styrmand|navigatør]] Claude Enoch kæmpet for at rejse penge til at finde grønlandsskibet M/S Hans Hedtoft.<ref>[http://www.dr.dk/Regioner/Sjaelland/Nyheder/Guldborgsund/2009/01/29/121238.htm?rss=true&regional Dansk ekspedition vil finde M/S Hans Hedtoft]</ref>