Rødvig: Forskelle mellem versioner

 

Omkring 1870 havde Rødvig kornmagasin, havn (12 fod dyb) med fyr, en cementfabrik, kalkovn, en ovn til at brænde "Klintesteen", toldassistent- og havnefogedbolig, kro og arbejderbolig for 12 familier.<ref>[http://runeberg.org/trap/2-3/0657.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 3. Deel: Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 499]</ref> Havnen led meget ved [[Stormfloden 1872]].<ref name="Trap864"/>

 

Ved århundredeskiftet havde Rødvig ladeplads kul- og [[kornmagasin]]er, flere industrielle forretninger og fabrikker, deriblandt en da atter nedlagte [[cementfabrik]], der tillige var kemisk fabrik (og som hørte under Gjorslev Gods), gæstgiveri, [[forsamlingshus]] ("''Harmonien''"), den var endestation for sidebanen Haarlev-Rødvig af [[den østsjællandske jernbane]] (i driftsåret 1895—96 befordredes der til Rødvig 4.989 og fra Rødvig 4.150 Personer; totalvægten af gods med mere var: ankommet 46.511, afgået 71.957 cntr.), [[telegraf]]- og [[telefon]]station, strandkontrolsted og havn.<ref name="Trap864"/> Banen forløb parallelt med [[Lejdebæk]].