Glucosinolat: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 2:
[[Fil:Glucoraphanin.png|thumb|Den kemiske struktur af glucoraphanin, der er forstadie til det cancerhæmmende stof sulforaphan]]
[[Fil:Sinigrin-2D-skeletal.png|thumb|Den kemiske struktur af sinigrin, kendt for den bitre smag i [[blomkål]] og [[rosenkål]]]].
'''Glucosinolat'''er er en gruppe naturligt forekommende thioglucosider i [[Korsblomst-ordenen|korsblomstrede planter]]: [[Have-Karse]], [[Brøndkarse]], [[Kål]], [[Sennep]] og [[Peberrod]] blandt andre. Glucosinolater kan fremkalde sygdommen [[struma]] ("forstørret skjoldbruskkirtel") ved meget høje doser, højere end hvad der er realistisk for selv meget kålspisende mennesker. Derimod er det et problem ved fodring af landbrugsdyr, så i landbrugsafgrøder er glucosinolater generelt uønskede, mens de i menneskeføde generelt er ønskede. Glucosinolater hydrolyseres af [[enzym]]et myrosinase til aktive stoffer, bl.a. til [[sennepsolie]]r (kemisk navn: isothiocyanater, som har den generelle formel R-S=C=N) og andre bittert-smagende og [[toksin|giftige]] stoffer (f.eks. nitriler, oxazolidin-2-thioner og polymere indol-forbindelser. Glucosinolater er generelt væksthæmmende for dyr og afskrækkende for insekter. Nogle få specialiserede insekter, f.eks. kålsommerfugle, tiltrækkes dog af glucosinolater og/eller sennepsolier. Disse insektarter har udviklet et biokemisk forsvar mod glucosinolater og/eller sennepsolier, og kan derfor æde netop disse planter uden at tage skade. Mange af dem er specialiserede så de udelukkende æder glucosinolat-holdige planter. De har karakteristiske navne som kålsommerfugl, kålmøl, raps-jordloppe, kål-bladhveps, kål-bladlus, etc.).
En særlig kendt sennepsolie er sulforaphan, som findes i [[broccoli]] og en del andre [[kål]]sorter, og som menes at have sundhedsfremmende egenskaber, herunder måske forebyggelse af visse typer kræft. Forstadiet til [[sulforaphan]] er et glucosinolat der kaldes glucoraphanin. Både sulforaphan og glucorapanin blev opdaget af den danske kemiker [[Anders Kjær]] (1919-2012), og er i dag blandt verdens mest kendte naturstoffer med formodet helbredsfremmende virkning. Sulforaphans formodede kræfthæmmende effekt kan bla. skyldes en molekylær hæmning af enzymet histondeacetylase og stimulering af syntese af såkaldte fase-2 enzymer (som medvirker til at fjerne giftstoffer) i bl.a. lever og tarm. Mange andre sennepsolier har samme egenskab. Populært kan man sige at en lille mængde sennepsolie er sundt fordi kroppen reagerer ved at styrke sit forsvar mod giftstoffer, hvorved også andre giftstoffer bliver uskadeliggjort.
| |||