Hessen-Kassel: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Stater i Det Tyske Forbund ved hjælp af Hotcat |
→Historie: føjet links |
||
Linje 9:
== Historie ==
Hessen-Kassel tilhørte Huset Hessens ældre linje, stiftet af [[Filip 1. den Ædelmodige]]'s ældste søn, landgrev [[Vilhelm 4. den Vise]] (1567-1592). Hans søn og efterfølger [[Moritz af Hessen-Kassel|Moritz]] gik i [[1605]] over til [[den reformerte kirke]] og blev senere indviklet i [[Trediveårskrigen]]. Da han [[1623]] blev tvunget af kejseren til at afstå noget af sit område til [[Darmstadt]], overlod han [[1627]] regeringen til sin søn Vilhelm 5., mens hans tre andre sønner Herman, Frederik og Ernst stiftede sidelinjerne Rotenburg (indtil 1658), Eschwege (indtil [[1655]]) og Rheinfels, hvilken sidste [[1693]] delte sig i Rheinfels-Rotenburg (indtil 1834) og Rheinfels-Wanfried (indtil [[1755]]). Vilhelm 5. kæmpede i Trediveårskrigen på Sveriges side og fik gentagne gange sit land plyndret af de kejserlige; han døde 1637. Hans søn, Vilhelm 6. (1637-1763), stod indtil 1650 under formynderskab af sin moder Amalie Elisabeth, der ved den [[Westfalske Fred]] erhvervede størstedelen af [[Grevskabet Schaumburg]] og Abbediet Hersfeld, lige som det lykkedes hende at generhverve en del af det til Darmstadt afståede område. Hun indførte førstefødselsretten.
=== 1670-1760 ===
Linje 33:
[[Februarrevolutionen (Frankrig)|Februarrevolutionen]] [[1848]] fremkaldte stærk bevægelse i befolkningen, og kurfyrsten blev tvunget til at afskedige sit reaktionære ministerium og gå med til en mængde liberale reformer så som religionsfrihed, pressefrihed med mere. Efter, at den nationale rigsdag i [[Frankfurt am Main|Frankfurt]] var opløst, sluttede Hessen sig til det preussiske forbund. Men da [[Østrig]] atter kom til kræfter, indtrådte i Hessen, som overalt i Tyskland, en reaktion, og februar [[1850]] udnævnte kurfyrsten [[Hassenpflug]] til førsteminister, der med iver kastede sig ind i en kamp mod den liberale forfatning og mod unionen med Preussen. Da landdagen nægtede opkrævelse af skatter, blev forsamlingen opløst, og ved forordningen af [[4. September]] blev der taget bestemmelse om indkrævning af samtlige skatter. Embedsstanden og befolkningen gjorde indsigelser, men kurfyrsten erklærede landet i belejringstilstand, forlagde residensen til Wilhelmsbad og anråbte forbundsdagen i Frankfurt om hjælp. Denne lod i november et bayersk-østrisk armékorps overskride den kurhessiske grænse og besætte Hanau. Herimod protesterede preusserne og besatte Kassel og [[Fulda]]. Preussen var dog ikke i stand til at tage kampen op og måtte derfor ved konferencen i Olmutz overlade Hessen til forbundsdagen, der i marts [[1852]] ophævede forfatningen af 1831 med tilføjelserne 1848 og 1849 og i april gav landet en ny forfatning. Ifølge denne havde landdagen meget ringe indflydelse og kunne ikke hindre kurfyrsten i at øge sin formue af landets midler og hemme den økonomiske udvikling ved forbud mod anlæg af jernbaner og fabrikker.
Efter Hassenpflug's fald [[1855]] fortsattes den reaktionære politik, og først i juni [[1862]] blev efter preussernes indblanding forfatningen af 1831 atter proklameret. Stridighederne fortsattes dog stadig mellem regeringen og landdagen. Da kurfyrsten [[1866]] stillede sig på Østrigs side, rykkede preusserne ind den [[16. juni]], og den [[20. september]] blev Hessen indlemmet i det preussiske monarki. Kurfyrsten, der var ført som krigsfange til [[Stettin]], begav sig til sine godser i [[Böhmen]]. [[1875]] døde kurfyrst Frederik Vilhelm barnløs; den ældre hovedlinje af det hessiske hus repræsenteredes derefter af landgrev Alexander Frederik (født 1863).
== Landgrever af Hessen-Kassel ==
| |||