Frisisk Frihed: Forskelle mellem versioner

I forbindelse med at [[Viking|vikingerneviking]]erne begyndte at plyndre i de frisiske områder omkring år 800 blev friserne også fritaget fra militærtjeneste i fremmede lande for at kunne forsvare sig effektivt mod vikingerne. Mens de omgivende områder blev regeret af [[Feudalisme|feudalherrer]], blev Frisland styret efter mere demokratiske principper. Hver provins valgte regionale repræsentanter, de såkaldte høvdinge. De forskellige provinser sluttede sig efterhånden sammen til de såkaldte syv frisiske sølande og deres repræsentanter samledes hvert år ved pinse frem til ca. 1300 ved Upstalsboom ved byen Aurich i [[Østfrisland]]. Hver provins sendte to repræsentanter, de såkaldte dommere. De beslutninger, som blev truffet ved møderne ved Upstalsboom blev skrevet ned i det nærliggende kloster i Ihlow. Omkring 1300 omfattede de frisiske sølande 27 provinser, hele området strakte sig fra [[Zuiderzee]] til floden [[Weser]]en.

* 6. ''De frisiske områder mellem [[Ems (flod)|Ems]] og [[Jade (flod)|Jade]]'', det vil sige landskaberne [[Rheiderland]], [[Overledingerland]], [[Saterland]], [[Moormerland]], [[Lengenerland]], [[Emsigerland]], [[Federgo]], [[Brookmerland|Brokmerland]], [[Norderland]], [[Aurich]]erland, [[Harlingerland]], [[Wangerland]] og [[Östringen]] (eller idagi dag [[Østfrisland]], [[Saterland]], [[Oldenburger Land|Oldenburger Friesland]] og [[Wilhelmshaven]] i delstaten [[Niedersachsen]] i [[Tyskland]])

* 7. ''De frisiske områder mellem [[Jade (flod)|Jade]] og [[Weser]]'', det vil sige landskaberne [[Rüstringen]] og [[Wursten]] (idagi dag [[Butjadingen]] og området mellem [[Bremerhaven]] og [[Cuxhaven]] i delstaten [[Niedersachsen]] i Tyskland)

Frem til 1300-tallet samledes hvert år ved [[pinse]] udsendinge fra de syv frisiske områder ved ''Upstalsboom'' ved [[Aurich]] i [[Østfrisland]] som en del i den frisiske frihed. Hvert landskab måtte sende to repræsentanter, så kaldte dommere. De beslutninger, som blev taget ved Upstalsboom, blev nedskrevet af munke i det nærliggende kloster i [[Ihlow]].

I 1300-tallet indledtes en periode med tilbagegang for friserne, blandt andet som følge af [[pest]]en og et antal store naturkatastrofer som følge af [[stormflod]]er. Dette udnyttedes af nogle indflydelsesrige familier, og et nyt ledelsessystem udvikledes. De frisiske landskaber kom under ledelse af høvdinge, og den frisiske friheds blomstringstid var dermed ovre. Høvdingetiden kom blev præget af krig og konflikter mellem de ulige landskaber.