Hessen-Kassel: Forskelle mellem versioner

▲Hessen-Kassel tilhørte Huset Hessens ældre linje, stiftet af [[Filip 1. den Ædelmodige]]'s ældste søn, landgrev [[Vilhelm 4. den Vise]] (1567-1592). Hans søn og efterfølger [[Moritz af Hessen-Kassel|Moritz]] gik i [[1605]] over til [[den reformerte kirke]] og blev senere indviklet i [[Trediveårskrigen]]. Da han [[1623]] blev tvunget af kejseren til at afstå noget af sit område til [[Darmstadt]], overlod han [[1627]] regeringen til sin søn Vilhelm 5., mens hans tre andre sønner Herman, Frederik og Ernst stiftede sidelinjerne Rotenburg (indtil 1658), Eschwege (indtil [[1655]]) og Rheinfels, hvilken sidste [[1693]] delte sig i Rheinfels-Rotenburg (indtil 1834) og Rheinfels-Wanfried (indtil [[1755]]). Vilhelm 5. kæmpede i Trediveårskrigen på Sveriges side og fik gentagne gange sit land plyndret af de kejserlige; han døde 1637. Hans søn, Vilhelm 6. (1637-1763), stod indtil 1650 under formynderskab af sin moder Amalie Elisabeth, der ved den [[Westfalske Fred]] erhvervede størstedelen af [[Grevskabet Schaumburg]] og Abbediet Hersfeld, lige som det lykkedes hende at generhverve en del af det til Darmstadt afståede område. Hun indførte førstefødselsretten.

▲Efter Vilhelm 7., der døde som mindreårig i 1670, fulgte hans broder, Karl 1. (1670-1730), mens en tredje broder, Filip, blev stifter af Linjen Hessen-Philippsthal. Karl's ældste søn Frederik 1. giftede sig [[1715]] med Ulrika Eleonora af Sverige, [[Karl 12.]]'s søster, og blev [[1720]] konge af Sverige. [[1730]] overtog han regeringen i Hessen, men udnævnte sin broder til statholder, der ved hans død 1751 efterfulgte ham under navn af landgrev [[Vilhelm 8.]] Denne kæmpede som britisk forbundsfælle i [[Syvårskrigen (1756–1763)]] og døde [[1760]].

▲=== 1760-1785 ===

▲Ved Frederik 2.s død i [[1785]] fulgte hans søn landgrev [[Vilhelm 9.]], der kæmpede mod Frankrig i revolutionskrigene og [[1795]] tiltrådte [[Freden i Basel]]; til gengæld for de [[1801]] på venstre Rhin-bred afståede landstrækninger fik han [[1803]] rigsstaden [[Gelnhausen]] og enklaverne Fritzlar, Holzhausen og Amoneburg samt kurværdigheden, som han maj 1803 antog under navn af Vilhelm 1. [[1806]] sluttede han overenskomst med [[Napoleon]] til opretholdelse af kurfyrstendømmets neutralitet, men undgik dog ikke, da Napoleon ikke stolede på ham, at landet samme år blev besat af franske tropper og ved Freden i Tilsit blev indlemmet i det nyoprettede [[Kongeriget Westfalen|kongerige Westfalen]].

▲På [[Wienerkongressen]] [[1815]] fik han sine lande tilbage og beholdt den efter det tyske riges opløsning betydningsløse titel af kurfyrste, idet kongressen afslog at give ham kongeværdigheden. De under det franske herredømme indførte reformer afskaffedes, og den af kurfyrsten [[1817]] udstedte hus- og statslov tog så godt som intet hensyn til folkets rettigheder; for at undgå stændernes protest undlod han at sammenkalde dem.