Åbn hovedmenuen

Ændringer

95.460 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
Oversættelse af den engelske artikel
{{flertydigby|Perth (Skotland)}}
{{Infoboks by
[[Fil:Swan River,Perth,Western Australia.jpg|thumb|250px|[[Sortsvane]] ved [[Swan River]].]]
|navn = Perth
'''Perth''' er [[hovedstad]]en i den [[Australien|australske]] [[delstat]] [[Western Australia]]. Perth har 1,4 millioner indbyggere inkl. [[Forstad|forstæder]] og er dermed Australiens fjerdestørste [[by]].
|indfødtnavn =
|mindrebillede1type =
|mindrebillede2type =
|mindrebillede1 =
|mindrebillede2 =
|billede = Perth skyline 2.jpg
|billedtekst = Perths skyline set fra South Perth
|motto =
|land = Australien
|ledertype = Borgmester
|leder = Lisa Scaffidi
|adminenhedtype1 = Stat
|adminenhed1 = [[Western Australia]]
|adminenhedtype2 =
|adminenhed2 =
|år = 1829
|indbygtype1 = City of Perth
|indbyg1år = 2013
|indbyg1= 20.285<ref>{{cite web|url=http://www.abs.gov.au/ausstats/subscriber.nsf/log?openagent&32180ds0003_2003-13.xls&3218.0&Data%20Cubes&811CDB2C6F0319E3CA257CAE000ECBD6&0&2012-13&03.04.2014&Latest|title=3218.0 Regional Population Growth, Australia. Table 5. Estimated Resident Population, Local Government Areas, Western Australia|date=3 April 2014|accessdate=11 September 2014}}</ref>
|indbyg1areal = 8
|indbyg1tæthed =2.540
|indbygtype2 = Greater Perth
|indbyg2= 2.021.200<ref name=abs2014>{{cite web | url=http://www.abs.gov.au/ausstats/abs@.nsf/mf/3218.0?OpenDocument|title=Regional Population Growth, Australia, 2013–14 |date=30 June 2014 | accessdate=31 March 2015|publisher=[[Australian Bureau of Statistics]] }}</ref>
|indbyg2år = 2014
|indbyg2areal = 6.427,9
|indbyg2tæthed = 310
|tidszone = +8
|højde =
|webside = http://www.perth.wa.gov.au/
|landkort=Australien
|label=Perth
|korttekst =Perths beliggenhed i Australien
|bredde_grad=31|bredde_min=57|bredde_sek=8|bredde_ret=S
|længde_grad=115|længde_min=51|længde_sek=32|længde_ret=E
|position=right
|landiso =AU
}}
 
'''Perth''' er hovedstad og største by i den australske stat [[Western Australia]]. Det er den fjerdestørste by i [[Australien]] med 2,02 millioner (2014) indbyggere i Perth [[Storbyområde|metropolområdet]].<ref name=abs2014/> Perth er en del af [[South West Land Division]] (den Sydvestlige Division) i Western Australia og størstedelen af Perths metropolområde ligger på kystsletten [[Swan Coastal Plain]], som er en smal stribe land mellem det [[Indiske Ocean]] og og de lave klipper i [[Darling Scarp]]. De første bosættelser var ved floden [[Swan River (Western Australia)|Swan River]] og i dag ligger såvel byens centrale forretningskvarter som havnen ([[Fremantle]]) ved floden. Perth er administrativt inddelt i en række [[Lokalregering (Australien)|lokalregeringsområder]], som igen består af et stort antal forstæder, der strækker sig fra [[Two Rocks, Western Australia|Two Rocks]] i nord til [[Rockingham, Western Australia|Rockingham]] i syd og [[The Lakes, Western Australia|The Lakes]] i øst.
Perth blev grundlagt af kaptajn James Stirling i 1829 som det administrative center for kolonien [[Svanefloden (koloni)|Svanefloden]] (nu Western Australia). Byen fik status af by i 1856. Byen er navngivet efter den skotske by Perth under inflydelse af den daværende britiske krigs- og koloniminster Sir George Murray. Byens indbyggertal steg betragteligt i slutningen af 1800-tallet som rssultat af de vestaustralske [[guldfeber|guldfebre]]. Folk kom primært fra de østaustralske kolonier.
 
Perth blev grundlagt af [[James Stirling (Royal Navy officer)|kaptajn James Stirling]] i 1829 som det administrative centrum for [[Swan River Kolonien]]. Den opnåede den britiske status som [[city]] i 1856 og blev ophøjet til [[Lord Mayor]]ality i 1929.<ref>{{cite news|title=Lord Mayorality|url=http://nla.gov.au/nla.news-article94380044|accessdate=20 March 2015|work=[[Kalgoorlie Miner]]|date=13 August 1929|page=4}}</ref> Byen er opkaldt efter [[Perth (Skotland)|Perth i Skotland]] under indflydelse af [[George Murray (British Army officer)|Sir George Murray]], som dengang var britisk krigs- og koloniminister. Byens befolkningstal voksede betydelig under [[Guldfeberen i Western Australia|guldfeberen i Western Australian]] sidst i det 19. århundrede. Immigranterne kom hovedsageligt fra Australiens østlige kolonier. Under [[2. verdenskrig]] var havnen i Fremantle base for de [[De Allierede|allieredes]] [[Undervandsbåd|ubåde]] i [[stillehavskrigen]] og den [[US Navy|amerikanske flåde]] havde [[Consolidated PBY Catalina|Catalina flyvebåde]] udstationeret ved [[Matilda Bay]].<ref>{{cite web|url=http://www.archives.uwa.edu.au/information_about/university_archives2/fact_sheet_index/the_catalina_base|title=The Catalina Base|publisher=The University of Western Australia, Archives and Records Management Services|accessdate=25 August 2013}}</ref> En stor tilstrømning af immigranter efter krigen fra primært [[Storbritannien]], [[Grækenland]], [[Italien]] og [[Jugoslavien]] førte til en hurtig befolkningsvækst. Dette blev efterfulgt af økonomisk fremgang som følge af mineindustrien i slutningen af det 20. og starten af det 21. århundrede, der har gjort Perth til regionalt hovedkvarter for et stort antal mineselskaber, der opererer forskellige steder i staten.
En ny stor indvandring begyndte efter [[anden verdenskrig]], primært fra [[Storbritannien]], [[Grækenland]], [[Italien]] og [[Jugoslavien]], hvilket ledte til en stor befolkningsvækst. Dette blev fulgt af en stor vækst i økonomisk aktivitet, der også kom fra flere mineeventyr i slutningen af 1900-tallet og starten af 2000-tallet hvor Perth blev hovedkvarter for flere mineselskaber med aktiviteter flere steder i staten.
 
Da Perth er hovedstad i Western Australia, ligger mange af statsinstitutionerne i byen. Det gælder statens [[Parliament of Western Australia|parlament]], [[Supreme Court of Western Australia|højesteret]] og guvernørboligen [[Government House, Perth|Government House]]. Perth blev kendt som lysets by, "City of Light", idet byens indbyggere tændte lys i huse og gadelamper, da den amerikanske astronaut [[John Glenn]] passerede over byen i kredsløb med [[Satellit|satellitten]] [[Friendship 7|Friendship&nbsp;7]] i 1962.<ref>(1970) ''Perth&nbsp;– a city of light'' Perth, W.A. Brian Williams Productions for the Government of WA, 1970 (Video recording) The social and recreational life of Perth. Begins with a 'mock-up' of the lights of Perth as seen by astronaut John Glenn in February 1962</ref><ref>{{cite web|last=Gregory |first=Jenny |url=http://adbonline.anu.edu.au/biogs/AS10234b.htm |title=Biography – Sir Henry Rudolph (Harry) Howard – Australian Dictionary of Biography |publisher=Adbonline.anu.edu.au |accessdate=10 February 2012}}</ref> Byen gentog dette, da Glenn passerede over byen med [[Rumfærge|rumfærgen]] i 1998.<ref>{{cite web|url=http://www.abc.net.au/tv/canwehelp/txt/s2160601.htm|title=Moment in Time&nbsp;– Episode 1|author=[[Australian Broadcasting Corporation]]|date=15 February 2008|accessdate=14 July 2008}}</ref><ref>{{Cite news|url=http://www.telegraph.co.uk/digitallife/main.jhtml?xml=/connected/1998/11/05/ecnglen05.xml |title=Grandfather Glenn's blast from the past |work=[[The Daily Telegraph]] (UK) |date=5 November 1998 |accessdate=14 July 2008 |location=London |first=Charles |last=Moore |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/20081206070732/http://www.telegraph.co.uk:80/digitallife/main.jhtml?xml=/connected/1998/11/05/ecnglen05.xml |archivedate=6 December 2008 }}</ref> Perth kom i august 2015 ind som nummer 8 på [[Economist Intelligence Unit|Economist Intelligence Units]] liste over [[world's most liveable cities|verdens bedste byer at bo i]].<ref>{{cite web|url= http://www.eiu.com/public/thankyou_download.aspx?activity=download&campaignid=Liveability2015|title=Global Liveability Ranking 2015|publisher=The Economist Intelligence Unit|accessdate=18 August 2015}}</ref> I 2010 blev Perth klassificeret som en [[Global city#GaWC study|world city]]<ref>Perth ranked as a "Beta–" class world city: {{cite web|url=http://www.lboro.ac.uk/gawc/world2010.html|title=The World According to GaWC 2010|work=Globalization and World Cities (GaWC) Study Group and Network|publisher=[[Loughborough University]]|accessdate=27 January 2013}}</ref> af [[Globalization and World Cities Research Network]].
{{Commons left|Category:Perth, Australia}}
 
==Historie==
 
=== De indfødtes historie ===
Før den europæiske bosættelse var området beboet af [[Whadjuk]] fra [[Noongar]]-folket. Arkæologiske fund i den øvre del af Swan River viser spor af mennesker mere end 40.000 år tilbage.<ref>{{cite web |url=http://www.archaeology.arts.uwa.edu.au/staff/bowdler__research_interests/the_pleistocene_pacific |title=The Pleistocene Pacific |author=Sandra Bowdler |work=Published in 'Human settlement', in D. Denoon (ed) The Cambridge History of the Pacific Islanders. pp. 41–50. Cambridge University Press, Cambridge |publisher=[[University of Western Australia]] |accessdate=26 February 2008|archiveurl=https://web.archive.org/web/20080216181223/http://www.archaeology.arts.uwa.edu.au/about/research/bowdler__research_interests/the_pleistocene_pacific |archivedate=16 February 2008}}</ref> Noongar-folket boede i det sydvestlige hjørne af Western Australia og levede som [[jægere og samlere]]. Vådområderne på kystsletten ved Swan River var specielt vigtige for dem. Både i deres [[Dreamtime|mytologi]] og som føderessource. Øerne [[Rottnest Island|Rottnest]], [[Carnac Island|Carnac]] og [[Garden Island (Western Australia)|Garden]] var også vigtige for Noongar-folket. {{citation needed|date=July 2015}}
 
Området, hvor Perth ligger i dag, var kendt som '''Boorloo''' af Noongar-folket. Boorloo var en del af ''Mooro'', Yellagonga-gruppens stammeland. Gruppen var en af flere, som holdt til omkring Swan River og som samlet var kendt som Whadjuk. Whadjuk var del af en større gruppe på fjorten stammer, som udgjorde den sydvestlige socio-lingvistiske gruppe kaldet Noongar (der betyder "folket" i deres sprog) og nogen gange ''Bibbulmun''.<ref>{{cite web|url=http://www.derbalnara.org.au/nyungar-boodjar|title=Nyungar Boodjar – People's Country|accessdate=18 July 2015}}</ref> Den 19. september 2006 tildelte Australiens højesteret Noongar-folket [[Native title i Australien|native title]] over hele Perth metropolområdet i sagen ''Bennell mod Staten Western Australia'' [2006] FCA 1243.<ref name="Bennell">{{cite web |url=http://www.austlii.edu.au/au/cases/cth/federal_ct/2006/1243.html |title=''Bennell v State of Western Australia'' [2006] FCA 1243 |accessdate=14 April 2007 |work=Federal Court of Australia Decisions |publisher=[[Australasia Legal Information Institute]]}}</ref> Dommen blev omstødt efter appel.<ref>{{cite web|url=http://www.nntt.gov.au/News-and-Communications/Newsletters/Native-title-Hot-Spots-archive/Documents/Hot%20Spots%2027/Bodney%20v%20Bennell.pdf |format=PDF |title=Newsletter: Single Noongar appeal—Perth: Bodney v Bennell 2008 |publisher=[[National Native Title Tribunal]] |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/20140212034834/http://www.nntt.gov.au/News-and-Communications/Newsletters/Native-title-Hot-Spots-archive/Documents/Hot%20Spots%2027/Bodney%20v%20Bennell.pdf |archivedate=12 February 2014 }}</ref>
=== Første europæiske observationer ===
Den første dokumenterede europæiske observation af området omkring Swan Rivers udmunding blev gjort af den nederlandske kaptajn [[Willem de Vlamingh]] og hans mandskab den 10. januar 1697.<ref>{{cite web |url=http://gutenberg.net.au/ebooks06/0600361h.html#ch-12 |title = Early Voyages to Terra Australis, now called Australia |accessdate =26 February 2008 |last = Major |first = Richard Henry |year = 1859 |work=[[Project Gutenberg]] of Australia}}</ref> Flere europæere besøgte området indtil 1829, men lige som Vlamingh anså de området for ugæstfrit og så uegnet til landbrug, at der ikke var grundlag for en bosættelse.<ref name="Appleyard">Appleyard, R. T. and Manford, Toby (1979). ''The Beginning: European Discovery and Early Settlement of Swan River Western Australia'', University of Western Australia Press. ISBN 0-85564-146-0</ref>
 
=== Swan River Kolonien ===
[[File:The Foundation of Perth 1829.jpg|thumb|''[[The Foundation of Perth 1829]]'' (Grundlæggelsen af Perth) af [[George Pitt Morison]] er en historisk korrekt gengivelse af den officielle ceremoni ved Perths grundlæggelse.]]Den britiske hær etablerede i 1826 en base ved [[King George Sound]] (senere [[Albany, Western Australia|Albany]]) på sydkysten af Western Australia efter rygter om at [[Frankrig]] ville annektere området, men Perth var den første rigtige europæiske bosættelse i den vestlige tredjedel af det australske kontinent. Den britiske koloni fik officielt navnet Western Australia i 1832, men var i mange år uformelt kendt som Swan River Kolonien efter områdets største flod.
 
Den 4. juni 1829 gik nyankomne britiske bosættere i land og Western Australias grundlæggelse er siden blev fejret som en helligdag den første mandag i juni hvert år. Kaptajn James Stirling på ''[[Parmelia (barque)|Parmelia]]'', sagde at Perth var "så smukt som noget sted af denne art, jeg nogen sinde har set". Den 12. august samme år fældede, Helen Dance, hustru på kaptajnen af de andet skib, ''Sulphur'', et træ for at markere grundlæggelsen af en by.
 
Stirling havde allerede valgt navnet ''Perth'' før grundlæggelsesceremonien. I hans proklamation af kolonien i Fremantle den 18. juni 1829 afsluttede han med "givet under min hånd og segl i Perth den 18. dag i juni. James Stirling, stedfortrædende guvernør".<ref name="Stirling 1829">{{cite journal |first = James |last = Stirling |authorlink = James Stirling (Australian governor) |title = [[Wikisource:Lieutenant-Governor Stirling's Proclamation of the Colony 18&nbsp;June 1829|Proclamation]] |date = 18 June 1829 |publisher=[[wikisource]]}}</ref> Den eneste samtidige kilde til navnet kommer fra Fremantles dagbog den 12. august, som nævner at "byen blev kaldt Perth efter [[George Murray (British Army officer)|Sir George Murrays]] ønske".<ref name="Cottesloe 1928">{{cite book |last=Fremantle |first=John |authorlink = John Fremantle, 4th Baron Cottesloe |year = 1928 |title = Diary & Letters of Admiral Sir C. H. Fremantle, G.C.B. Relating the Founding of the Colony of Western Australia 1829 |location = London |publisher=Hazell, Watson & Viey}}</ref> Murray var født i [[Perth (Skotland)|Perth]] i Skotland og var i 1829 koloniminister og medlem af [[Underhuset]] for [[Perthshire (UK Parliament constituency)|Perthshire]].<ref name="Kimberly 1897">{{cite book | author=Kimberly, W. B. | year = 1897 | title = [[Wikisource:History of West Australia|History of West Australia]] | location = Melbourne | publisher=F. W. Niven & Co. | page = 44}}</ref><ref name="Uren 1948">{{cite book |first = Malcolm J. L. |last = Uren |year = 1948 |title = Land Looking West |location = London |publisher=[[Oxford University Press]]}}</ref><ref name="Crowley 1960">{{cite book |first = Francis K. |last = Crowley |year = 1960 |title = Australia's Western Third |location = London |publisher=[[Macmillan & Co]]}}</ref><ref name="Statham 1981">{{cite book |first = Pamela |last = Statham |year = 1981 |chapter = Swan River Colony |editor = [[Charles Thomas Stannage|Stannage, Tom]] |title = A New History of Western Australia |location = Nedlands |publisher=University of Western Australia Press |isbn = 0-85564-181-9}}</ref>
 
I 1831 var der de første fjendtlige sammenstød mellem de britiske bosættere og [[Noongar]] folket. De to parter havde helt forskellige værdinormer, når det kom til brug af landet og konflikterne blev værre i takt med at kolonien voksede. Sammenstødene førte til henrettelse af [[Midgegooroo]], en af [[Whadjuk]]-stammens ældre i 1833, hans søn [[Yagan|Yagans]] død samme år og [[Pinjarra massakren]] i 1834.
 
Relationerne mellem Noongar-folket og europæerne var meget anstrengt efter disse episoder. På grund af nybyggeriet i og omkring ''Boorloo'', mistede Whadjuk-stammen langsomt deres land. De blev tvunget til at slå sig ned i afgrænsede områder som sumpene og søerne nord for bosættelsen. Heriblandt var [[Hyde Park (Western Australia)|Third Swamp]], som de kaldte ''Boodjamooling''. Boodjamooling blev hovedlejren for de tilbageværende af Noongar-folket i området omkring Perth. Lejren blev også brugt af rejsende og hjemløse. Under guldfeberen i 1890'erne blev den brugt af guldgravere på vej til guldfelterne.<ref>{{cite web |url=http://www.vincent.wa.gov.au/2/145/1/history.pm |title = Town of Vincent&nbsp;– History |work=Adapted from 'History of the Town of Vincent', from Town of Vincent 2001 Annual Report, p.52 (possibly based on J. Gentili and others) |publisher=[[Town of Vincent]] |accessdate =26 February 2008|archiveurl=https://web.archive.org/web/20080726013622/http://www.vincent.wa.gov.au/2/145/1/history.pm |archivedate=26 July 2008}}</ref>
 
I 1850 blev Western Australia åbnet for straffefanger efter at bønder og forretningsfolk havde efterspurgt billig arbejdskraft.<ref>{{cite web |url=http://www.regionalwa.com.au/WAinfo/PerthHistory.htm |title = :: REGIONAL WA:: Western Australia: History |date = 23 December 2003 |accessdate =26 February 2008 |publisher=Regional Web Australia|archiveurl=https://web.archive.org/web/20130411021319/http://www.regionalwa.com.au/WAinfo/PerthHistory.htm|archivedate=11 April 2013}}</ref> [[Victoria af Storbritannien|Dronning Victoria]] gav Perth status som [[city]] i 1856.<ref name="historyofCOP">{{cite web |url=http://www.cityofperth.wa.gov.au/documentdb/63.pdf |title = History of the City of Perth |accessdate =26 February 2008 |date = 23 March 2005 |format = PDF |publisher=[[City of Perth]]|archiveurl=https://web.archive.org/web/20080228075541/http://www.cityofperth.wa.gov.au/documentdb/63.pdf|archivedate =28 February 2008}}</ref>
 
=== Forbundsstaten ===
[[File:Perth WA c1955 EW Digby-14.jpg|thumb|Perth (ca. 1955) med jernbanestationen i forgrunden]]
Efter en folkeafstemning i 1900<ref name="naaCiP">{{cite web |url=http://www.naa.gov.au/naaresources/Publications/research_guides/guides/perth/chapter04.htm |title = Collections in Perth: 4. Colonial Administration |accessdate =26 February 2008 |date = 23 August 2007 |work=Collections in Perth |publisher=[[National Archives of Australia]]|archiveurl=https://web.archive.org/web/20080714174908/http://www.naa.gov.au/naaresources/Publications/research_guides/guides/perth/chapter04.htm |archivedate=21 July 2008}}</ref> tiltrådte Western Australia den nyoprettede australske forbundsstat i 1901.<ref name="historyofCOP"/> Western Australia var den sidste af kolonierne, som tilsluttede sig forbundet og det var først efter at de andre kolonier havde givet betydelige indrømmelser. En af disse var bygning af en transkontinental jernbanelinje fra [[Port Augusta, South Australia|Port Augusta]] i South Australia til [[Kalgoorlie]] for at forbinde Perth med det østlige Australien.<ref>{{cite book |last1= Howell |first1= Peter |title=South Australia and Federation |year=2002|publisher=Wakefield Press |location=Adelaide |isbn=1 86254 549 9 |page=288}}</ref>
 
I 1933 stemte indbyggerne i Western Australia i en folkeafstemning for at forlade den australske forbundsstat med et flertal i forholdet to til en.<ref name="naaCiP"/> Imidlertid havde et valg kort før folkeafstemningen udskiftet den pro-uafhængige regering med en ny regering, der ønskede af blive i forbundsstaten. Den nye regering respekterede dog folkeafstemningen og bad deres repræsentant i Storbrittanien om uafhængighed, men forespørgslen blev ganske enkelt ignoreret.<ref>{{cite web |url=http://john.curtin.edu.au/mccallum/deputy.html |title = Deputy Premier 2nd Collier Government 1933–1935 |accessdate =26 February 2008 |date = 11 May 2005 |publisher=[[John Curtin Prime Ministerial Library]]}}</ref>
 
{{Wide image|Perth at night in 2013.jpg|1024px|City skyline fra [[Kings Park, Western Australia|Kings Park]]}}
Perths vækst og relative velstand skyldes, især siden midt-60'erne,<ref>
{{cite web|url=http://www.abs.gov.au/AUSSTATS/abs@.nsf/7d12b0f6763c78caca257061001cc588/0c312955726b99d4ca256f2a000ffa34!OpenDocument|title=WA Statistical Indicators June 2002
|publisher=[[Australian Bureau of Statistics]]|date=11 July 2002|accessdate=5 October 2008}}</ref> dens rolle som servicecenter for statens mine- og olieindustri, der udvinder [[guld]], [[jernmalm]], [[nikkel]], [[aluminium]], [[Diamant|diamanter]], [[Mineral|mineraler]], [[kul]], [[olie]] og [[naturgas]].<ref>{{cite web|url=http://www.ga.gov.au/pdf/RR0112.pdf|title = Australia's identified mineral resources, 2002|accessdate=26 February 2008|date=31 October 2002|format = PDF|publisher=[[Geoscience Australia]]|archiveurl=https://web.archive.org/web/20080228075538/http://www.ga.gov.au/pdf/RR0112.pdf|archivedate=28 February 2008}}</ref> Selve udvindingen foregår andre steder i staten, men administrationen ligger i Perth.<ref>{{cite web|url=http://www.dpi.wa.gov.au/mediaFiles/dialogue_GPdp3.pdf
|format=PDF|title=Discussion Paper: Greater Perth Economy And Employment|publisher=[[Department for Planning and Infrastructure]]|date=25 August 2003|accessdate=5 October 2008|archiveurl=https://web.archive.org/web/20081031134821/http://www.dpi.wa.gov.au/mediaFiles/dialogue_GPdp3.pdf|archivedate=31 October 2008}}</ref>
 
==Geografi==
 
=== Det centrale forretningsområde ===
Perts centrale forretningsområde afgrænses af Swan River mod syd og øst. Mod vest ligger [[Kings Park, Western Australia|Kings Park]] og mod nord jernbaneområdet. Byfornyelsesprojektet [[Perth City Link]], der er finansieret af staten Western Australia og forbundsstaten, indebærer at en del af jernbanelinjen graves ned, så [[Northbridge, Western Australia|Northbridge]] bliver forbundet med centrale forretningsområde igen for første gang i 100 år.<ref>{{Cite web|url = http://getthebiggerpicture.wa.gov.au/perth-city-link/|title = Perth City Link}}</ref> [[Perth Arena]] er en bygning i city link området, der har fået en række arkitekturpriser. [[St Georges Terrace]] er den mest prominente gade i centrum med 1,3&nbsp;millioner&nbsp;m<sup>2</sup> kontorlokaler.<ref>{{cite web |url=http://www.emporis.com/en/wm/ci/?id=100506 |title = Perth, commercial area information |accessdate =26 February 2008 |publisher=[[Emporis.com]]|archiveurl=https://web.archive.org/web/20070219025910/http://www.emporis.com/en/wm/ci/?id=100506 |archivedate=19 February 2007}}</ref> [[Hay Street, Perth|Hay Street]] og [[Murray Street, Perth|Murray Street]] har flest butikker og underholdningssteder. Den højeste bygning er [[Central Park (skyscraper)|Central Park]], som er den syvendehøjeste bygning i Australien.<ref name=TallBuilding>{{cite web|url=http://www.emporis.com/en/bu/sk/st/tp/co/?id=100012 |title=World's tallest skyscrapers by country |accessdate=26 February 2008 |publisher=Emporis.com |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/20070929225046/http://www.emporis.com/en/bu/sk/st/tp/co/?id=100012 |archivedate=29 September 2007 }}</ref> Centrum har nydt godt af boomet i mineindustrien og mange nye byggeprojekter er blevet gennemført de senere år. Heriblandt er den 244 m høje bygning [[Brookfield Place (Perth)|Brookfield Place]], som er kontorbygning for det engelsk-australske mineselskab [[BHP Billiton]].
 
{{Wide image|Perth CBD from Mill Point.jpg|1030px|Perth skyline set fra Mill Point}}
 
=== Geologi ===
Perth ligger ved Swan River (Svanefloden), der er opkaldt efter de [[Sort svane|sorte svaner]], som [[Willem de Vlamingh]], kaptajn på en nederlandsk ekspedition, så da han udforskede området i 1697.<ref>{{cite web |url=http://www.ccentre.wa.gov.au/index.cfm?event=heritageIconsJanuary |title = 175th Anniversary of Western Australia&nbsp;– Heritage Icons: January&nbsp;– The Swan River|accessdate =13 November 2008 |date = 31 December 2004 |publisher=[[Department of the Premier and Cabinet (Western Australia)|Department of the Premier and Cabinet]]|archiveurl=https://web.archive.org/web/20081206041947/http://www.ccentre.wa.gov.au/index.cfm?event=heritageIconsJanuary |archivedate=6 December 2008}}</ref> Traditionelt har floden af de indfødte været kendt som ''Derbarl Yerrigan''.<ref name="det-derbarlyerrigan">{{cite web | url=http://www.det.wa.edu.au/aboriginaleducation/apac/detcms/aboriginal-education/apac/regions/beechboro/history-of-the-swan-district.en?oid=MultiPartArticle-id-9430685 | title=History of the North Metro Region | publisher=Government of Western Australia | work=Department of Education | accessdate=27 August 2013}}</ref> Centrum og de fleste af forstæderne ligger på den sandede og relativt flade kystslette [[Swan Coastal Plain]], der ligger mellem klipperne ved [[Darling Scarp]] og det Indiske Ocean. Jorden i dette område er ufrugtbar. Hele metropolområdet strækker sig omkring 125 km langs kysten fra [[Two Rocks, Western Australia|Two Rocks]] i nord til [[Singleton, Western Australia|Singleton]] i syd.<ref name="landgate map">{{cite map
|publisher = Western Australian Land Information Authority
|title = Perth Metropolitan Region: Local Governments and Localities
|year = 2012
|url = http://www.landgate.wa.gov.au/docvault.nsf/web/PS_FREEMAP/$FILE/Arterial_Roads_LGA_&_Localities.pdf
|cartography = Location Knowledge Services, Landgate
|format = PDF
|accessdate = 25 July 2013
}}{{dead link|date=March 2015}}</ref> <ref>{{cite web|title=About Us|url=http://www.abc.net.au/perth/about/|work=720 ABC Perth|publisher=Australian Broadcasting Corporation|accessdate=18 November 2013|archiveurl=https://web.archive.org/web/20131029113036/http://www.abc.net.au/perth/about/|archivedate=29 October 2013|deadurl=no}}</ref> Fra kysten i vest til [[Mundaring, Western Australia|Mundaring]] i øst er der omkring 50 km. Metropolområdet dækker 6.418 km<sup>2</sup>.<ref name=ABSGCCSAXLS>{{cite web|url=http://www.censusdata.abs.gov.au/CensusOutput/copsub.NSF/All%20docs%20by%20catNo/2011~Community%20Profile~5GPER/$File/BCP_5GPER.zip?OpenElement|title=Greater Perth: Basic Community Profile|publisher=[[Australian Bureau of Statistics]]|work=2011 Census Community Profiles|date=28 March 2013|format=xls|accessdate=9 April 2014}}</ref>
 
[[File:Perth from air.jpg|thumb|Satellitfoto af Perth]]
 
Store dele af Perth er bygget i et vådområde som strækker sig fra [[Herdsman Lake]] i vest til [[Claisebrook Cove]] i øst.<ref>{{cite conference |url=http://edit.epa.wa.gov.au/EPADocLib/EPA-bulletin_372.pdf|title= The Value of Wetlands|first=Norm |last=Godfrey|date=July 1989 |conference= Planning and Management for Wetland Conservation Conference, 15 June 1988 |volume=372 |publisher= Environmental Protection Authority |location= Perth, Western Australia |pages=4–11 |format=PDF |id= |isbn=0 7309 1911 0|accessdate=11 October 2013}}</ref> Perth har to store flodsystemer. Det ene udgøres af floderne Swan og [[Canning River (Western Australia)|Canning]], mens det andet udgøres af [[Serpentine River (Western Australia)|Serpentine]] og [[Murray River (Western Australia)|Murray]], der løber ud i [[Peel Inlet]] ved [[Mandurah]].
 
=== Klima ===
Perth får en moderat mængde nedbør, som er meget sæsonbetinget. Den har den fjerdehøjeste mængde nedbør blandt de australske hovedestæder efter [[Darwin (Australien)|Darwin]], [[Sydney]] og [[Brisbane]]. Somrene, som varer fra december til slutningen af marts, er generelt meget varme og tørre. Februar er årets varmeste måned. Vintrene er relativt milde og våde. Perth er et klassisk eksempel på [[Middelhavsklima]] ([[Köppens klimaklassifikation]] ''Csa'').<ref>{{Cite book|last=Tapper|first=Andrew|last2=Tapper|first2=Nigel|title=The weather and climate of Australia and New Zealand|year=1996|publisher=Oxford University Press|location=Melbourne, Australia|isbn=0-19-553393-3|edition=First|editor=Gray, Kathleen|page=300}}</ref><ref>{{cite book | last = Linacre | first = Edward |author2=Geerts, Bart | title = Climates and Weather Explained | publisher=Routledge | location = London | year = 1997 | page = 379 |url=https://books.google.com/?id=mkZa1KLHCAQC&lpg=PA379&pg=PA379#v=onepage&q= | isbn = 0-415-12519-7}}</ref> Perth er en meget solrig by for denne type klima. Den har gennemsnitligt 8,8 timer solskin per dag og 138,7 skyfri dage om året, hvilket gør den Australiens solrigeste hovedstad.<ref name="PerthAP"/>
 
Sporadiske regnfald kan forekomme om sommeren. Det er kortvarige tordenbyger, svage [[Koldfront|koldfronter]] og af og til resterne af [[Tropisk cyklon|tropiske cykloner]] fra det nordvestlige Western Australia, som kan give betydelige regnfald. Den højeste temperatur målt i Perth er 46,2 °C den 23, februar 1991. Lufthavnen [[Perth Airport]] målte 46,7 °C den samme dag.<ref name="PerthAP">{{cite web |url=http://www.bom.gov.au/climate/averages/tables/cw_009021_All.shtml | title = Perth Airport climate statistics | accessdate =25 December 2012| publisher=[[Bureau of Meteorology]] }}</ref><ref name="Perthmedia2008">{{cite web|url=http://www.bom.gov.au/climate/current/annual/wa/archive/2008.perth.shtml|title=Annual Climate Summary for Perth: Near average rainfall with warmer days for Perth in 2008|publisher=[[Bureau of Meteorology]]|date=2 January 2009|accessdate=5 August 2009}}</ref> Om sommeren kommer der ofte om eftermiddagen en søbrise, lokalt kendt som "[[Fremantle Doctor]]", ind fra sydvest, som er køligere end den ellers fremherskende nordøstvind. Temperaturen falder ofte under 30 °C nogle få timer efter vindskiftet.<ref name="hazards">{{cite web|url=http://www.ga.gov.au/servlet/BigObjFileManager?bigobjid=GA6525|title=Meteorological hazards|publisher=[[Geoscience Australia]]|work=Natural hazard risk in Perth, Western Australia – Cities Project Perth Report|first1=Joe|last1=Courtney|first2=Miriam|last2=Middelmann|format=PDF|year=2005|accessdate=25 December 2012}}</ref> Om sommeren er [[Dugpunkt|dugpunktet]] kl. 15 omkring 12 °C.<ref name="PerthAP"/>
 
Vintrene er våde men milde. Størstedelen af Perths nedbør falder mellem maj og september. Den lavest registrerede temperatur er -0,7 °C den 17. juni 2006.<ref name="Perthmedia2008"/> Den laveste temperatur i metropolområdet er -3,4 °C ved [[Jandakot Airport]] den samme dag. Det er dog yderst sjældent med temperaturer under frysepunktet.<ref name="JandakotAP">{{cite web |url=http://www.bom.gov.au/climate/averages/tables/cw_009172_All.shtml | title = Jandakot Airport climate statistics | accessdate =2 September 2015| publisher=[[Bureau of Meteorology]] }}</ref>
 
Mønsteret for nedbør har ændret sig i Perth og det sydvestlige Australien siden midten af 1970'erne. Der har været en betydelig reduktion i vinterens nedbør, men til gengæld flere ekstreme regnfald i sommermånederne,<ref>{{cite web|url=http://www.water.wa.gov.au/Tools/Water+Education+Tools/Resources/Downloads_GetFile.aspx?id=931|title=How extreme south-west rainfalls have changed|publisher=Indian Ocean Climate Initiative|year=2000|format=PDF|accessdate=5 August 2009}}</ref> som den 8. februar 1992, hvor der faldt 120,6 millimeter, det højest registrerede i Perth.<ref name="Perthmedia2008"/><ref name="hazards"/> Den 22. marts 2010 ramte et kraftigt tordenvejr byen. Der faldt 40,2 millimeter og der blev anrettet betydelige skader i metropolområdet.<ref>{{cite web|url=http://au.news.yahoo.com/thewest/a/-/newshome/6967134/storm-brings-huge-damage-bill/|title=Storm brings huge damage bill|publisher=The West Australian|first1=Ronan|last1=O'Connell|first2=Lindsay|last2=McPhee|first3=Bethany|last3=Hiatt|date=23 March 2010|accessdate=23 March 2010}}</ref>
 
{{Infoboks vejr
|sted = Perth, Western Australia
 
|Jan_maks = 45.8
|Feb_maks = 46.2
|Mar_maks = 42.4
|Apr_maks = 37.6
|Maj_maks = 34.3
|Jun_maks = 28.1
|Jul_maks = 26.3
|Aug_maks = 27.8
|Sep_maks = 34.2
|Okt_maks = 37.3
|Nov_maks = 40.3
|Dec_maks = 44.2
|År_maks = 46.2
 
|Jan_målt_maks = 31.2
|Feb_målt_maks = 31.7
|Mar_målt_maks = 29.6
|Apr_målt_maks = 25.9
|Maj_målt_maks = 22.3
|Jun_målt_maks = 19.4
|Jul_målt_maks = 18.4
|Aug_målt_maks = 19.1
|Sep_målt_maks = 20.4
|Okt_målt_maks = 23.4
|Nov_målt_maks = 26.6
|Dec_målt_maks = 29.1
|År_målt_maks = 24.8
 
|Jan_målt = 25.0
|Feb_målt = 25.1
|Mar_målt = 23.1
|Apr_målt = 19.9
|Maj_målt = 16.4
|Jun_målt = 14.0
|Jul_målt = 13.1
|Aug_målt = 13.7
|Sep_målt = 15.0
|Okt_målt = 17.5
|Nov_målt = 20.5
|Dec_målt = 22.8
|År_målt = 18.8
 
|Jan_målt_min = 18.1
|Feb_målt_min = 18.4
|Mar_målt_min = 16.6
|Apr_målt_min = 13.8
|Maj_målt_min = 10.5
|Jun_målt_min = 8.6
|Jul_målt_min = 7.7
|Aug_målt_min = 8.3
|Sep_målt_min = 9.6
|Okt_målt_min = 11.5
|Nov_målt_min = 14.3
|Dec_målt_min = 16.4
|År_målt_min = 12.8
 
|Jan_min = 8.9
|Feb_min = 8.7
|Mar_min = 6.3
|Apr_min = 4.1
|Maj_min = 1.3
|Jun_min = -0.7
|Jul_min = 0.0
|Aug_min = 1.3
|Sep_min = 1.0
|Okt_min = 2.2
|Nov_min = 5.0
|Dec_min = 7.9
|År_min = -0.7
 
|Jan_målt_nedbør = 15.4
|Feb_målt_nedbør = 8.8
|Mar_målt_nedbør = 20.5
|Apr_målt_nedbør = 36.5
|Maj_målt_nedbør = 90.2
|Jun_målt_nedbør = 126.7
|Jul_målt_nedbør = 144.7
|Aug_målt_nedbør = 122.4
|Sep_målt_nedbør = 88.0
|Okt_målt_nedbør = 38.6
|Nov_målt_nedbør = 23.7
|Dec_målt_nedbør = 9.9
|År_målt_nedbør = 730.5
|kilde = Bureau of Meteorology<ref>{{cite web
|url=ftp://ftp.bom.gov.au/anon/home/waroda2/Perth_Metro_climatic_averages/perth_means.pdf
|title=Perth Metro Climate Averages
|date=January 2013
|format=PDF
|author=Western Australian Climate Services Centre (Bureau of Meteorology)
|accessdate=20 October 2013}}</ref><ref>{{cite web
|url=ftp://ftp.bom.gov.au/anon/home/waroda2/Perth_Metro_climatic_averages/perth_extremes.pdf
|title=Perth Metro Climatic Extremes
|date=January 2013
|format=PDF
|author=Western Australian Climate Services Centre (Bureau of Meteorology)
|accessdate=20 October 2013}}</ref><ref>{{cite web
|url=http://www.bom.gov.au/climate/averages/tables/cw_009225_All.shtml
|title=Climate statistics for Perth Metro
|publisher=Bureau of Meteorology
|accessdate=2 September 2015}}</ref><br/>''Temperaturer: 1993–2015; Ekstremer: 1897–2015; Nedbørsdata: 1876–2012''<nowiki/>
|date=August 2015
}}
 
=== Isolation ===
Perth er en af verdens mest isolerede storbyer. Den nærmeste by med en befolkning over 100.000 er [[Adelaide]], som ligger 2.104 kilometer væk. Kun [[Honolulu]] (953.000 indbyggere), der ligger 3.841 kilometer fra [[San Francisco]], er mere isoleret.
 
Perth er geografisk nærmere [[Dili]], [[Østtimor]] (2.785 kilometer) og [[Jakarta]], [[Indonesien]] (3.002 kilometer end Sydney (3.291 kilometer), [[Brisbane]] (3.604 kilometer) og [[Canberra]] (3.106 kilometer).
 
== Demografi ==
Perth har været Australiens fjerdestørste by, siden den overhalede [[Adelaide]] i starten af 1980'erne. Ved folketællingen i 2006 havde Perths statistiske område 1.445.079 indbyggere. I 2014 boede der omkring 2,02 millioner i metropolområdet.<ref name="3218-11">{{cite web|url=http://www.abs.gov.au/ausstats/abs@.nsf/mf/3218.0?OpenDocument |title=Regional Population Growth, Australia, 2014 – Western Australia|publisher=[[Bureau of Statistics]]|date=31 March 2015|accessdate=31 March 2015|archiveurl=https://web.archive.org/web/20121017050401/http://www.abs.gov.au/ausstats/abs@.nsf/Latestproducts/3218.0Main%20Features92011?opendocument&tabname=Summary&prodno=3218.0&issue=2011&num=&view= |archivedate=17 October 2012}}</ref>
 
{|class="wikitable" border="1" cellspacing="0"
|+ '''Historiske indbyggertal, Perths Statistiske Område'''<ref>{{cite web|title=Perth Statistiske Område|url=http://www.abs.gov.au/ ABS|publisher=[[Australian Bureau of Statistics]]}}</ref>
!align="center" width=16% style="background:#f0f0f0;"|År
!align="center" width=6% style="background:#f0f0f0;"|1854
!align="center" width=6% style="background:#f0f0f0;"|1859
!align="center" width=6% style="background:#f0f0f0;"|1870
!align="center" width=6% style="background:#f0f0f0;"|1881
!align="center" width=6% style="background:#f0f0f0;"|1891
!align="center" width=6% style="background:#f0f0f0;"|1901
!align="center" width=6% style="background:#f0f0f0;"|1911
!align="center" width=6% style="background:#f0f0f0;"|1921
!align="center" width=6% style="background:#f0f0f0;"|1933
!align="center" width=6% style="background:#f0f0f0;"|1947
!align="center" width=6% style="background:#f0f0f0;"|1954
!align="center" width=6% style="background:#f0f0f0;"|1961
!align="center" width=6% style="background:#f0f0f0;"|1966
!align="center" width=6% style="background:#f0f0f0;"|1971
|-
|align="center" style="background:#f0f0f0;"|Indbyggere||4.001||6.293||8.220||9.955||16.694||67.431||116.181||170.213||230.340||302.968||395.049||475.398||559.298||703.199
|-
|align="center" style="background:#f0f0f0;"|Ændring %||-||+57,3||+30,6||+21,1||+67,7||+303,9||+72,3||+46,5||+35,3||+31,5||+30,4||+20,3||+17,6||+25,7
|}
 
{|class="wikitable" border="1" cellspacing="0"
|+ '''Historiske indbyggertal, Greater Perths Statistiske Område'''<ref>{{cite web|title=Greater Perth Statistiske Område|url=http://www.abs.gov.au/AUSSTATS/subscriber.nsf/log?openagent&32180ds0005_1971-2011.xls&3218.0&Data%20Cubes&0BCC5059CC669DCCCA257A4B0083B937&0&2011&31.07.2012&Latest|publisher=[[Australian Bureau of Statistics]]}}</ref>
!align="center" width=16% style="background:#f0f0f0;"|År
!align="center" width=6% style="background:#f0f0f0;"|1971
!align="center" width=6% style="background:#f0f0f0;"|1976
!align="center" width=6% style="background:#f0f0f0;"|1981
!align="center" width=6% style="background:#f0f0f0;"|1986
!align="center" width=6% style="background:#f0f0f0;"|1991
!align="center" width=6% style="background:#f0f0f0;"|1996
!align="center" width=6% style="background:#f0f0f0;"|2001
!align="center" width=6% style="background:#f0f0f0;"|2006
!align="center" width=6% style="background:#f0f0f0;"|2008
!align="center" width=6% style="background:#f0f0f0;"|2010
!align="center" width=6% style="background:#f0f0f0;"|
!align="center" width=6% style="background:#f0f0f0;"|
|-
|align="center" style="background:#f0f0f0;"|Indbyggere||754.600||845.700||941.479||1.075.959||1.226.115||1.344.378||1.452.058||1.590.007||1.687.815||1.785.076|| ||
|-
|align="center" style="background:#f0f0f0;"|Ændring %||-||+13,6||+11,3||+14,3||+14,0||+9,6||+8,0||+9,5||+6,2||+5,8|| ||
|}
 
=== Etniske grupper ===
{| class="infobox"
| style="text-align:center;" colspan="2" | '''Udenlandsk fødte'''<ref name="Where do migrants live">{{cite web|title=2006 Census Community Profiles|url=http://www.censusdata.abs.gov.au/census_services/getproduct/census/2006/communityprofile/505|publisher=[[Australian Bureau of Statistics]]}}</ref>
|-
! Fødeland ||Antal (2006)
|-
| Storbritannien ||168.483
|-
| New Zealand ||33.751
|-
| Malaysia ||28.939
|-
| Italien ||18.701
|-
| Sydafrika ||18.683
|-
| Indien ||14.007
|-
| Singapore ||11.199
|-
| Vietnam ||10.081
|-
| Irland ||7.706
|-
| Kina ||7.681
|-
| Tyskland ||7.617
|-
| Holland ||7.570
|-
| Indonesien ||7.392
|-
| USA ||5.524
|}
 
[[File:Perth CoB dots.png|thumb|right|En prik repræsenter 100 personer født i:<br />Storbritannien (mørkeblå),<br />Kina (rød),<br />Italien (lysegrøn),<br />Malaysia (mørkegrøn),<br />Sydafrika (brun),<br />Singapore (lilla) og<br />Vietnam (gul), baseret på folketællingen i 2006.]]
I 2006 var de største befolkningsgruppe i Perth metropolområdet efter oprindelse: engelsk (534.555 eller 28,6%), australsk (479.174 eller 25,6%), irsk (115.384 eller 6,2%), skotsk (113.846 eller 6,1%), italiensk (84.331 eller 4,5%) og kinesisk (53.390 eller 2,9%). Der var 26.486 [[aboriginer]]e i byen.<ref>{{cite web|url=http://www.perthphotoboothhire.com.au/wp-content/uploads/2015/06/Chapter-4.pdf |title=Contents |format=PDF |accessdate=10 July 2015|quote=• In 2006 the estimated resident Aboriginal population of Western Australia was 77,900
persons, an increase of 18% from the 2001 Census • In 2006 34% of Aboriginal people in Western Australia lived in and around the Perth metropolitan area }}</ref>
 
Perths befolkning har en bemærkelsesværdig høj andel af britisk og irskfødte. Ved folketællingen i 2006 var der 142.424 engelskfødte i Perth.<ref name="06PerthCensus">{{Cite web|url = http://www.censusdata.abs.gov.au/census_services/getproduct/census/2006/quickstat/505|title = 2006 Census QuickStats|publisher = [[Australian Bureau of Statistics]]}}</ref> Det var næsten det samme som Sydney (145.261),<ref name="06SydneyCensus">{{Cite web|url = http://www.censusdata.abs.gov.au/census_services/getproduct/census/2006/quickstat/105|title = 2006 Census QuickStats|publisher = [[Australian Bureau of Statistics]]}}</ref> selv om Perth kun har en samlet befolking på omkring 35% af Sydneys.
 
Den etniske sammensætning i Perth har ændret sig meget siden midten af det 20. århundrede, da betydelige mængder af immigranter fra det kontinentale Europa ankom til byen. Før da var Perths indbyggere næsten alle af britisk eller irsk oprindelse. [[Fremantle]] var det første sted mange af migrantskibene fra Europa lagde til i 1950'erne og 1960'erne. Perth fik derfor mange immigranter fra [[Italien]], [[Grækenland]], [[Holland]], [[Tyskland]] og [[Jugoslavien]]. Den italienske indflydelse i Perth og Fremantle har været betydelig og den er meget synlig steder som "Cappuccino strip" i Fremantle, som har mange italienske spisesteder og butikker. I Fremantle afholdes den italienske festival "blessing of the fleet" (velsignelse af flåden) hvert år ved fiskerisæsonens start. I Northbridge afholdes i december San Nicola Festival, som omfatter et optog og en koncert, som hovedsageligt er på italiensk. Forstæder omkring Fremantle som [[Spearwood, Western Australia|Spearwood]] og [[Hamilton Hill, Western Australia|Hamilton Hill]] har høje koncentrationer af italienere, kroater og portugisere. Perth har også en lille [[Jøder|jødisk]] befolkningsgruppe (5,082 i 2006<ref>{{Cite web|url = http://www.censusdata.abs.gov.au/census_services/getproduct/census/2006/communityprofile/505|title = 2006 Census Community Profiles|publisher = [[Australian Bureau of Statistics]]}}</ref>), som primært kommer fra Østeuropa og senest fra [[Sydafrika]].
 
En nyere gruppe af immigranter kommer fra den hvide minoritet i [[Sydafrika]]. Sydafrikanerne overhalede Italienerne og blev den fjerdestørste gruppe af udenlandskfødte i 2001. I 2006 var der 18.825 sydafrikanere i Perth, hvilket var 1,3% af byens befolkning.<ref name="06PerthCensus"/> Mange [[Afrikaaner|Afrikaanere]] og engelsk-afrikanerne emigrerede i 1980'erne og 1990'erne og udtrykket "packing for Perth" blev brugt om sydafrikanere, der emigrerede uanset, hvor de tog hen.<ref>[http://espace.library.uq.edu.au/eserv/UQ:11195/louw2.pdf Packing for Perth: The Growth of a Southern African Diaspora], Eric Louw, Gary Mersham, Asian and Pacific Migration Journal, Vol. 10, No. 2, 2001 303</ref> Perth er også blevet kaldt "den australske hovedstad for sydafrikanere i eksil".<ref>{{cite web |url=http://www.int.iol.co.za/?set_id=1&click_id=&art_id=vn20060306104143710C509596 |title = Packing for Perth because of the poo! |accessdate =14 August 2007 |date = 6 March 2006 |last = Yeld |first = John |work=[[Independent Online (South Africa)|IOL]] |publisher=[[Cape Argus]]}}</ref> Årsagen til Perths popularitet blandt sydafrikanere er blandt andet lokationen, masser af land og et lidt varmere klima end i flere af de andre store australske byer.
 
Siden slutningen af 1970' erne er der kommet mange migranter fra [[Sydøstasien]]. Befolkningsgrupper fra [[Vietnam]], [[Malaysia]], [[Indonesien]], [[Thailand]], [[Singapore]], [[Hong Kong]], [[Kina]] og [[Indien]] er alle veletablerede. Der var 53.390 personer af kinesisk oprindelse i 2006&nbsp;– 2.9% af byens befolkning.<ref>{{Cite web|url = http://www.censusdata.abs.gov.au/census_services/getproduct/census/2006/communityprofile/505|title = 2006 Census Community Profiles|publisher = [[Australian Bureau of Statistics]]}}</ref>
 
Den indiske befolkningsgruppe omfatter et betydeligt antal [[Parsisme|parsere]], som er emigreret fra [[Mumbai]]&nbsp;– Perth er den australske by, der ligger nærmest Indien&nbsp;– og den indisk fødte befolkning var i 2006 14.094 eller 0,8%.<ref name>{{Cite web|url = http://www.censusdata.abs.gov.au/census_services/getproduct/census/2006/communityprofile/505|title = 2006 Census Community Profiles|publisher = Australian Bureau of Statistics|date = }}</ref> Perth har også den største engelsk-burmesiske befolkningsgruppe i verden. Mange af dem bosatte sig i Perth efter [[Burma|Burmas]] uafhængighed i 1948. Der er også en betydelig engelsk-indisk befolkningsgruppe, som ligeledes bosatte sig i Perth efter Indiens uafhængighed.
 
=== Religion ===
[[Protestantisme|Protestanter]], primært [[Anglikaner|anglikanere]], udgør omkring 28% af befolkningen.<ref name="ABS_Perth">{{cite web|url=http://www.censusdata.abs.gov.au/census_services/getproduct/census/2011/quickstat/503021041?opendocument&navpos=95|title=2011 Census QuickStats: Perth City|publisher=Australian Bureau of Statistics}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.censusdata.abs.gov.au/census_services/getproduct/census/2011/quickstat/5GPER|title=2011 Census QuickStats: Greater Perth|publisher=Australian Bureau of Statistics}}</ref> Perth er bispesæde for det anglikanske [[Anglican Diocese of Perth]]<ref>{{cite web|url=http://www.perth.anglican.org/diocese/|title=Diocese of Perth|publisher=Anglican Diocese of Perth|accessdate=2 July 2015}}</ref> og det romersk-katolske [[Roman Catholic Archdiocese of Perth]].<ref>{{cite web|url=http://www.perthcatholic.org.au/about-us/index.cfm?loadref=2|title=Overview|publisher=Archdiocese of Perth|accessdate=2 July 2015}}</ref> De romersk-katolske udgør omkring 23% af befolkningen.<ref name="ABS_Perth"/> Perth har også 12.000 [[Mormon|mormoner]].<ref>{{cite web|title=LDS Church Statistics|url=http://www.ldschurchnewsarchive.com/articles/39938/Facts-and-figures-Perth-Australia-Temple.html|accessdate=13 June 2013}}</ref>
 
[[Buddhisme]] og [[islam]] har begge omkring 20.000 tilhængere.<ref name="ABS_Perth"/> Perth har en af de større jødiske befolkningsgrupper i Australien{{citation needed|date=March 2014}}.<ref name="ABS_Perth"/> [[Bahá'í]] har omkring 1.500 tilhængere i Perth<ref name="ABS_Perth"/> og [[hinduisme]] har mere end 20.000 tilhængere i Perth.<ref name="ABS_Perth"/> Lysfesten [[Diwali]] havde i 2009 mere end 20.000 gæster.{{citation needed|date=March 2014}} Der er hindutempler i Canning Vale, Anketell og et [[Swaminarayan]]-tempel nord for Swan River.{{Citation needed|date=March 2014}}
 
Omkring én ud af fem opgiver, at de ikke har nogen religion, mens 11% ikke angiver nogen specifik religion.
 
== Regering og domstole ==
[[File:Columns, Supreme Court of Western Australia.jpg|thumb|left|Højesteret i Western Australia]]
[[File:WAGovernmentHouse1crop gobeirne.JPG|thumb|right|Government House, Western Australia]]
[[File:Parliament House, Perth, Western Australia.jpg|thumb|right|Parliament House, Perth]]
 
[[Western Australias parlament]] ligger i Perth og [[Western Australias guvernør]] har sit kontor i byen. Efter valget i 2008 havde Perth metropolområdet 42 af 59 sæder i Western Australias underhus og 18 af 36 i overhuset. Perth repræsenteres af 9 hele sæder og en betydelig del af yderligere 3 sæder i det australske Repræsentanternes Hus. Det er sæderne Canning, Pearce og Brand, som omfatter områder uden for metropolområdet. Metropolområdet er opdelt i mere end 30 lokalregeringsområder, heriblandt [[City of Perth]] som dækker det centrale Perth.
 
Statens højesteret, [[Supreme Court of Western Australia|Supreme Court]], ligger i Perth<ref>{{cite web|url=http://www.supremecourt.wa.gov.au/content/about/default.aspx|title=Jurisdiction|publisher=Supreme Court of WA|date=16 October 2008|accessdate=16 October 2008|archiveurl=https://web.archive.org/web/20081019174724/http://www.supremecourt.wa.gov.au/content/about/default.aspx |archivedate=19 October 2008}}</ref> sammen med Western Australias distriktsret<ref>{{cite web|url=http://www.districtcourt.wa.gov.au/A/aboutDistrictCourt.aspx?uid=7689-4890-3639-8152|title=About the District Court
|publisher=District Court of WA|date=16 October 2008|accessdate=16 October 2008}}</ref> og familieret.<ref>{{cite web|url=http://www.familycourt.wa.gov.au/A/about_the_family_court.aspx?uid=0585-2574-5706-9153
|title=About the Family Court|publisher=Family Court of WA|date=16 October 2008|accessdate=16 October 2008}}</ref> Der er seks magistratdomstole i metropolområdet.<ref>{{cite web|url=http://www.justice.wa.gov.au/M/magistrates_locations.aspx?uid=0987-0974-4964-6070
|title=Magistrate Court Locations|publisher=Department of Justice|date=16 October 2008|accessdate=16 October 2008|archiveurl=https://web.archive.org/web/20081014044908/http://www.justice.wa.gov.au/M/magistrates_locations.aspx?uid=0987-0974-4964-6070 |archivedate=14 October 2008}}</ref> Forbundsdomstolene [[Federal Court of Australia]] og [[Federal Circuit Court of Australia]] (tidligere Federal Magistrates Court)<ref>{{cite web|url=http://www.federalcircuitcourt.gov.au/html/introduction.html
|title=Introduction to the Federal Circuit Court of Australia|publisher=Federal Circuit Court of Australia|date=4 July 2014|accessdate=4 July 2014}}</ref><ref>Federal Circuit Court of Australia Legislation Amendment Act 2012 on 12 April 2013</ref> er begge beliggende i Commonwealth Law Courts bygningen i Victoria Avenue,<ref>{{cite web|url=http://www.fedcourt.gov.au/contacts/contacts_wa.html|title=WA Registry|publisher=Federal Court of Australia|date=2 August 2008|accessdate=16 October 2008
|archiveurl=https://web.archive.org/web/20081206062037/http://www.fedcourt.gov.au/contacts/contacts_wa.html |archivedate=6 December 2008}}</ref> som også huser Australiens højesteret, når den mødes en gang om året i Perth.<ref>{{cite web|url=http://www.hcourt.gov.au/annual_reports/2007annual.pdf|format=PDF|title=2007 Annual Report|publisher=High Court of Australia|date=18 March 2008|accessdate=16 October 2008|archiveurl=https://web.archive.org/web/20081031134819/http://www.hcourt.gov.au/annual_reports/2007annual.pdf |archivedate=31 October 2008}}</ref>
 
Lovgrundlaget for byudviklingen er [[Metropolitan Region Scheme]], som har været i funktion siden 1963.<ref>{{cite web|url=http://www.wapc.wa.gov.au/Region+schemes/default.aspx|title=Regional Planning Schemes|publisher=WA Planning Commission|accessdate=16 October 2008 |archiveurl=https://web.archive.org/web/20080719211450/http://www.wapc.wa.gov.au/Region+schemes/default.aspx <!-- Bot retrieved archive --> |archivedate = 19 July 2008}}</ref>
 
== Økonomi ==
På grund af sin størrelse og funktion som administrativt center for minedrift og regering dominerer Perth Western Australians økonomi til trods for at råstofudvindingen foregår andre steder i staten.<ref name="GreaterPerth">{{cite web|url=http://www.dpi.wa.gov.au/mediaFiles/dialogue_GPdp3.pdf|title=Greater Perth Economy and Employment|publisher=WA Department of Planning and Infrastructure|date=25 August 2003|accessdate=1 January 2009|archiveurl=https://web.archive.org/web/20090207233658/http://www.dpi.wa.gov.au/mediaFiles/dialogue_GPdp3.pdf |archivedate=7 February 2009}}</ref> Perth har på grund af sin størrelse også skabt udviklingsmuligheder for mange andre erhverv, der er rettet både mod det lokale marked og markedet uden for Western Australia.
 
Perths økonomi har ændret sig til fordel for serviceindustrien siden 1950'erne. Selvom serviceindustrien i høj grad betjener mineindustrien og i mindre grad landbruget, er det de færreste mennesker i Perth, som er direkte beskæftiget i de to sektorer.<ref name="Structure2005">{{cite web|url=http://www.dtf.wa.gov.au/cms/uploadedFiles/structure_wa_economy_2005.pdf|title=Structure of the WA Economy|publisher=WA Department of Treasury and Finance|date=24 January 2006|accessdate=10 September 2008|archiveurl=https://web.archive.org/web/20081001203306/http://www.dtf.wa.gov.au/cms/uploadedFiles/structure_wa_economy_2005.pdf |archivedate=1 October 2008}}</ref>
 
På grund af Perths relative geografiske isolation har der aldrig været de nødvendige betingelser for udvikling af større industri udover den, der dækkede de mest nødvendige behov hos beboerne, mineindustrien og landbruget. Det var ganske enkelt billigere at importere varerne fra de østlige stater eller udlandet.
 
Industribeskæftigelsen har sat sit aftryk på Perths økonomiske geografi. Efter 2. verdenskrig voksede Perth med nye forstæder hånd i hånd med udbredelsen af privatbilisme. Arbejdskraftens spredning og de bedre transportmuligheder åbnede mulighed for etablering af småindustri i forstæderne. Mange firmaer udnyttede de relativt billige grundpriser i forstæderne til at bygge rummelige et-plans bygninger med store parkeringspladser, nem adgang og minimale myldretidsproblemer. "De tidligere tætte bånd mellem industri og centrale placeringer i byen og/eller lokationer ved jernbanestationer blev løsnet."<ref name="GreaterPerth"/>
 
Industriområder som Kwinana, Welshpool og Kewdale blev etableret efter krigen og bidrog til industriudbygningen syd for floden. Kwinana industriområdet nød godt af standardiseringen af jernbanesporvidder mellem Perth og det østlige Australien. Siden 1950'erne har området været domineret af tung industri som [[olieraffinaderi]], [[stålvalseværk]], aluminiumsraffinaderi, elværk og nikkelraffinaderi. En anden udbygning fulgte også efter jernbanestandardiseringen. I 1968 åbnede Kewdale fragtterminalen ved siden af Welshpool industriområdet, hvor der tidligere havde være rangerspor.<ref name="GreaterPerth"/>
 
Befolkningsvæksten efter 2. verdenskrig<ref>{{cite web|url=http://abs.gov.au/AUSSTATS/abs@.nsf/productsbyCatalogue/632CDC28637CF57ECA256F1F0080EBCC?OpenDocument
|title=Australian Historical Population Statistics 2008|publisher=Australian Bureau of Statistics|date=5 August 2008|accessdate=1 January 2009}}</ref> førte ikke til øget beskæftigelse i industrien. De nye jobs kom indenfor handel, sundhedsvæsenet, uddannelse, serviceerhverv og offentlig administration..<ref name="GreaterPerth"/>
 
== Uddannelse ==
Uddannelse er tvungen i Western Australia for børn og unge fra seks til sytten år, hvilket svarer til grundskolen (primary school 1. - 6. klasse) og sekundærskolen (secondary school 7. - 12. klasse).<ref>{{cite web|title=Pre-compulsory and compulsory education period|url=http://det.wa.edu.au/policies/detcms/policy-planning-and-accountability/policies-framework/definitions/pre-compulsory-and-compulsory-education-period.en?oid=com.arsdigita.cms.contenttypes.GlossaryItem-id-3870002|publisher=Government of Western Australia|accessdate=6 December 2013|author=Department of Education}}</ref> Videregående uddannelse tilbydes på en række universiteter og de erhvervsfaglige (TAFE) kollegier.
 
===Grundskole og sekundærskole ===
Elever kan vælge mellem offentlige skoler, som drives af statens uddannelsesministerium, [[Department of Education (Western Australia)|Department of Education]], eller private skoler, som typisk har en religiøs baggrund.
 
Eksamensbeviset, [[Western Australian Certificate of Education]] (WACE), gives til elever, der har gennemført 11. og 12. klasse.<ref>{{cite web|title=WACE requirements and certification|url=http://www.scsa.wa.edu.au/internet/Senior_Secondary/The_WACE/WACE_Requirements|publisher=Government of Western Australia|accessdate=6 December 2013|author=School Curriculum and Standards Authority}}</ref>
 
===Videregående uddannelse===
[[File:UWAWinthropHallSunsetcurves gobeirne.jpg|thumb|left|[[The University of Western Australia]] i Crawley]]
Perth har fire statsejede universiteter: [[University of Western Australia]], [[Curtin University]], [[Murdoch University]] og [[Edith Cowan University]]. Der er også det private universitet [[University of Notre Dame Australia|University of Notre Dame]].
 
[[The University of Western Australia|University of Western Australia]] blev grundlagt i 1911<ref>{{cite web |url=http://www.uwa.edu.au/visitors/about/history |title = Visitors&nbsp;– History of the University |accessdate =14 April 2007 |publisher=[[University of Western Australia]] |quote = The University of Western Australia has helped to shape the careers of more than 75,000 graduates since it was established in 1911.}}</ref> og er anerkendt som en af Australiens ledende forskningsinstitutioner.{{citation needed<!-- without a reference, this is WP:PEACOCK --->|date=July 2015}} Universitetets monumentale neoklassiske arkitektur, hovedsageligt bygget i hvid kalksten, er en populær turistdestination. Det er det eneste universitet i staten, som er medlem af de to eksklusive koalitioner [[Group of Eight (Australian universiteter)|Group of Eight]] og [[Sandstone universities]], som udgøres af Australiens ældste og mest prestigefyldte universiteter. Det er også statens eneste universitet, som har fostret en [[Nobelprismodtager]].{{Citation needed|date=November 2011}} [[Barry Marshall]] har bachelorgrader i medicin og kirurgi fra University of Western Australia i 1975 og fik i 2005 tildelt [[Nobelprisen i fysiologi eller medicin]] sammen med [[Robin Warren]].
 
[[File:Curtin T.L. Robertson Library.jpg|thumb|left|[[Curtin University]] i [[Bentley, Western Australia|Bentley]]]]
[[Curtin University]] er Western Australias største universitet målt på antal studerende. Fra dets grundlæggelse i 1966 til 1986 hed det Western Australian Institute of Technology (WAIT). I 1969 blev det lagt sammen med [[Western Australian School of Mines]] og [[Muresk Institute]]. Det har et hurtigt voksende ry indenfor forskning og er det eneste universitet i Western Australian university, som har haft en [[PhD]] studerende, der har modtaget en AINSE guldmedalje, den højeste anerkendelse på PhD niveau i naturvidenskab og ingeniørvidenskab i Australia og New Zealand.<ref>{{cite web|url=http://www.ainse.edu.au/home2/gold_medals |title=AINSE Gold Medals |publisher=Ainse.edu.au |accessdate=26 September 2010}}</ref>
 
[[Murdoch University]] blev etableret i 1970'erne og har Australiens største campus med et areal på 2,27 km, som er nødvendigt for at have plads til Western Australias eneste veterinærskole.
 
[[Edith Cowan University]] blev grundlagt i starten af 1990'erne med afsæt i det eksisterende [[College of Advanced Education|Western Australian College of Advanced Education]] (WACAE), som igen blev dannet i 1970'erne på basis af lærerkollegier i Claremont, Churchlands og Mount Lawley. det omfatter [[Western Australian Academy of Performing Arts]] (WAAPA).
 
[[University of Notre Dame Australia]] åbnede i 1990, som et katolsk universitet med hovedcampus i [[Fremantle]] og et stort campus i Sydney. Campus ligger i den vestlige del af Fremantle og omfatter historiske havnebýgninger bygget i 1890'erne, der giver Notre Dame en særlig europæisk universitetsatmosfære.
 
TAFE kollegierne udbyder erhvervsfaglige uddannelser og diplomkurser. Der er fire TAFE kollegier i metropolområdet: [[Central Institute of Technology]] (tidligere Central TAFE), [[West Coast Institute of Training]] (nordlige forstæder); [[The Polytechnic of Western Australia|Polytechnic West]] (østlige og sydøstlige forstæder (tidligere Swan TAFE) og [[Challenger Institute of Technology]] (Fremantle/Peel).
 
== Medier ==
[[File:ABC Perth gnangarra.JPG|thumb|right|ABC Perth studierne i [[East Perth]] benyttes af [[720 ABC Perth]] radio og [[ABW (TV station)|ABC fjernsyn]] i Western Australia]]
26 digitale [[free-to-air]] tv-kanaler kan ses i Perth:
{{col-float|width=20em}}
 
* [[ABW (TV station)|ABC]]
* [[ABC2|ABC2/KIDS]]
* [[ABC3]]
* [[ABC News 24]]
* [[SBS (Australian TV channel)|SBS]]
* [[SBS HD]] (SBS broadcast in HD)
* [[SBS2]]
* [[Food Network (Australia)|Food Network]]
* [[National Indigenous Television|NITV]]
 
{{col-float-break|width=20em}}
* [[TVW|Seven]]
* [[7Two]]
* [[7mate]]
* [[TV4ME]]
* [[Racing.com|RACING.COM]]
* [[STW|Nine]]
* [[9HD]] (Nine i HD)
* [[9Gem]]
* [[9Go!]]
 
{{col-float-break|width=20em}}
* [[9Life]]
* [[extra (Australian TV channel)|eXtra]]
* [[NEW (TV station)|Ten]]
* [[One (Australian TV channel)|One]]
* [[Eleven (TV channel)|Eleven]]
* [[TVSN]]
* [[Spree TV]]
* [[West TV]] (Perths lokal-TV station)
 
{{col-float-end}}
ABC, SBS, Seven, Nine og Ten blev også sendt i analogt format indtil 16. april 2013.<ref>{{cite web|title=Digital TV Switchover Australia – Perth and surrounding areas|url=http://www.digitalready.gov.au/what-is-the-switch/digital-tv-switchover-map/perth-and-surrounding-areas|accessdate=18 May 2013|archiveurl=https://web.archive.org/web/20131205222511/http://www.digitalready.gov.au/what-is-the-switch/digital-tv-switchover-map/perth-and-surrounding-areas|archivedate=5 December 2013}}</ref> Lokalstationen [[Access 31]] lukkede i august 2008. I April 2010 begynde en ny lokalstation, [[West TV]], at sende.
 
[[Foxtel]] tilbetyder betalings-tv over satellit og kabel. Perth har sine egne lokale nyhedsoplæsere på ABC ([[James McHale]]), Seven ([[Rick Ardon]], [[Susannah Carr]]), Nine ([[Emmy Kubainski]], Tim McMillan) og Ten ([[Narelda Jacobs]]).
 
Flere tv-programmer bliver produceret i Perth. Heriblandt den lokale version af nyhedsprogrammet ''[[Today Tonight]]'' og andre programmer som ''[[The Force: Behind the Line|The Force]]''.
 
Et årligt velgørenhedsprogram har været sendt siden 1968. Det indsamler midler til f.eks. børnehospitalet [[Princess Margaret Hospital for Children]]. Det 24 timer lange program, [[Perth Telethon]], hævder at være verdens mest succesrige velgørenhedsindsamling målt på beløb per indbygger.<ref>"[http://web.archive.org/web/20090708051459/http://telethon.7perth.com.au/view/about-telethon/ About Telethon]", telethon.7perth.com.au. Archived from [http://telethon.7perth.com.au/view/about-telethon/ the original]{{dead link|date=March 2015}} on 8 July 2009.</ref> Programmet indsamlede mere end 20&nbsp;millioner AUD i 2013 og har i alt indsamlet mere end 153&nbsp;millioner AUD siden 1968.<ref>"[https://web.archive.org/web/20140214045931/http://www.telethon.7perth.com.au/ Telethon7]", telethon.7perth.com.au. Archived from [http://telethon.7perth.com.au/view/about-telethon/ the original]{{dead link|date=March 2015}} on 24 March 2014.</ref>
 
De største aviser i Perth er ''[[The West Australian]]'' og ''[[The Sunday Times (Western Australia)|The Sunday Times]]''. Gratis lokalaviser dækker de enkelte lokalregeringsområder. Der er også reklamefinansierede gratisaviser som f.eks. ''The Quokka''. ''[[Western Australian Business News]]'' er den lokale erhvervsavis.
 
Radiostationer i Perth sender på AM, FM og DAB+ frekvenser. ABC stationerne omfatter [[ABC NewsRadio|News Radio]] (585AM), [[720 ABC Perth]], [[Radio National]] (810AM), [[ABC Classic FM|Classic FM]] (97.7FM) og [[Triple J]] (99.3FM). De seks lokale kommercielle stationer er: [[92.9 (Perth radio station)|92.9]], [[Nova 93.7]], [[Mix 94.5]], [[96fm (Perth radio station)|96fm]] på FM samt [[6PR|882 6PR]] og [[6IX|1080 6IX]] på AM. DAB+ har stort set de samme kanaler som FM og AM plus nationale stationer fra ABC/SBS, Radar Radio og Novanation og lokalstationerne My Perth Digital og HotCountry Perth. Blandt de vigtigste lokalradiostationer er [[RTRFM]] (92.1FM), Sonshine FM (98.5FM),<ref>{{cite web|url=http://www.98five.com/ |title=98five Sonshine FM |publisher=Sonshine FM |accessdate=18 January 2013}}</ref> SportFM (91.3FM)<ref>{{cite web|url=http://www.sportfm.com.au/ |title=91.3 SportFM Perth |publisher=SportFM 91.3 Perth |accessdate=18 January 2013}}</ref> og Curtin FM (100.1FM).<ref>{{cite web|url=http://www.curtinfm.com.au/ |title=Curtin FM 100.1 |publisher=Curtin FM |accessdate=18 January 2013}}</ref>
 
Online nyhedsmedier som dækker Perth omfatter TheWest.com.au, som er avisen ''[[The West Australian|The West Australians]]'' webside, Perth Now med nyheder fra [[The Sunday Times (Western Australia)|The Sunday Times]], WAToday med nyheder fra [[Fairfax Media]] og andre kanaler som TweetPerth<ref>{{cite web|url=http://www.tweetperth.com.au/ |title=TweetPerth |publisher=TweetPerth |accessdate=10 June 2015}}</ref> på de sociale medier.
 
== Kultur ==
 
===Kunst og underholdning===
<!--Venues and organisations: -->
[[File:Public art - Black and White, State Library, Perth.jpg|thumb|left|Kunstværk af Akio Makigawa udenfor [[State Library of Western Australia]]]]
[[Perth Cultural Centre]] huser byens vigtigste institutioner inden for kunst, kultur og uddannelse: [[Art Gallery of Western Australia]], [[Western Australian Museum]], [[State Library of Western Australia]], [[State Records Office of Western Australia|State Records Office]] og [[Perth Institute of Contemporary Arts]] (PICA).<ref name=pcc>{{cite web|title=Perth Cultural Centre: About|url=http://www.perthculturalcentre.com.au/About/|publisher=Government of Western Australia|accessdate=23 September 2013|archiveurl=https://web.archive.org/web/20130501081506/http://www.perthculturalcentre.com.au/About/|archivedate=1 May 2013|deadurl=no}}</ref> [[State Theatre Centre of Western Australia]] ligger også her<ref name=pcc /> og bruges af [[Black Swan State Theatre Company]]<ref>{{cite web|title=About Black Swan State Theatre Company|url=http://www.bsstc.com.au/about/|publisher=Black Swan State Theatre Company|accessdate=23 September 2013|archiveurl=https://web.archive.org/web/20130510174218/http://www.bsstc.com.au/about/|archivedate=10 May 2013|deadurl=no}}</ref> og [[Perth Theatre Company]].<ref>{{cite web|title=Company History|url=http://www.perththeatre.com.au/about/|work=About|publisher=Perth Theatre Company|accessdate=23 September 2013|archiveurl=https://web.archive.org/web/20130425120929/http://www.perththeatre.com.au/about/history/|archivedate=25 April 2013|deadurl=no}}</ref> Perth har også en ballet ([[West Australian Ballet]]), en opera ([[West Australian Opera]]) og et symfoniorkester ([[West Australian Symphony Orchestra]]), som alle optræder regelmæssigt.<ref>{{cite web|title=About Us – Our Story|url=http://www.waballet.com.au/about_us.php|publisher=West Australian Ballet|accessdate=29 September 2013|archiveurl=https://web.archive.org/web/20130815001841/http://waballet.com.au/about_us.php|archivedate=15 August 2013|deadurl=no}}</ref><ref>{{cite web|title=History|url=http://www.waopera.asn.au/AboutUs/History.aspx|publisher=West Australian Opera|accessdate=29 September 2013|archiveurl=https://web.archive.org/web/20130702023528/http://www.waopera.asn.au/AboutUs/History.aspx|archivedate=2 July 2013|deadurl=no}}</ref><ref>{{cite web|title=About WASO|url=http://www.waso.com.au/about|publisher=West Australian Symphony Orchestra|accessdate=29 September 2013|archiveurl=https://web.archive.org/web/20130801062445/http://www.waso.com.au/about|archivedate=1 August 2013|deadurl=no}}</ref> Ungdomsorkesteret Western Australian Youth Orchestras giver unge musikere chancen for at spille i et orkester og i andre musikensembler.<ref>{{cite web|url=http://www.wayma.asn.au/go/about |title=About |publisher=WA Youth Music Association |accessdate=29 September 2013|archiveurl=https://web.archive.org/web/20130929010459/http://www.wayma.asn.au/go/about |archivedate=29 September 2013|deadurl=no}}</ref>
 
I Perth ligger også det internationalt anerkendte [[Western Australian Academy of Performing Arts]], som er en del af [[Edith Cowan University]]. Mange succesrige skuespillere og mediefolk har startet deres karriere der.<ref>{{cite web|last=Appelo|first=Tim|title=The Hollywood Reporter's List of the 25 Top Drama Schools|url=http://www.hollywoodreporter.com/news/top-25-drama-schools-319963|publisher=The Hollywood Reporter|accessdate=16 November 2013|archiveurl=https://web.archive.org/web/20121104011115/http://www.hollywoodreporter.com/news/top-25-drama-schools-319963|archivedate=4 November 2012|deadurl=no|date=4 May 2012}}</ref><ref>{{cite web|title=Welcome to WAAPA|url=http://www.waapa.ecu.edu.au/about/welcome-to-waapa|work=Western Australian Academy of Performing Arts|publisher=Edith Cowan University|accessdate=16 November 2013|archiveurl=https://web.archive.org/web/20131001035250/http://www.waapa.ecu.edu.au/about/welcome-to-waapa|archivedate=1 October 2013|deadurl=no}}</ref> Byens vigtigste teatre og spillesteder er Riverside Theatre i [[Perth Convention Exhibition Centre]],<ref>{{cite web|title=Concerts|url=http://www.pcec.com.au/plan-an-event/events/concerts.aspx|work=Plan an event|publisher=Perth Convention and Exhibition Centre|accessdate=16 November 2013|archiveurl=https://web.archive.org/web/20130514031457/http://www.pcec.com.au/plan-an-event/events/concerts.aspx|archivedate=14 May 2013|deadurl=no}}</ref> [[Perth Concert Hall (Western Australia)|Perth Concert Hall]],<ref>{{cite web|title=About Perth Concert Hall|url=http://www.perthconcerthall.com.au/default.aspx?MenuID=62|publisher=Perth Concert Hall|accessdate=16 November 2013|archiveurl=https://web.archive.org/web/20130814114125/http://www.perthconcerthall.com.au/default.aspx?MenuID=62|archivedate=14 August 2013|deadurl=no}}</ref> det historiske [[His Majesty's Theatre, Western Australia|His Majesty's Theatre]],<ref name="HMT DCA">{{cite web |url=http://www.dca.wa.gov.au/about/properties/property_listing/his_majestys |title=His Majesty's Theatre |accessdate=7 December 2013 |publisher=Government of Western Australia |author=Department of Culture and the Arts |archiveurl=https://web.archive.org/web/20090710173521/http://www.dca.wa.gov.au/about/properties/property_listing/his_majestys |archivedate=10 July 2009}}</ref> [[Regal Theatre]] i Subiaco<ref>{{cite web|title=Welcome to the Regal Theatre|url=http://www.regaltheatre.com.au/index.php|publisher=The Regal Theatre|accessdate=7 December 2013|archiveurl=https://web.archive.org/web/20130801074319/http://regaltheatre.com.au/index.php|archivedate=1 August 2013|deadurl=no}}</ref> og [[Astor Cinema|Astor Theatre]] i [[Mount Lawley, Western Australia|Mount Lawley]].<ref>{{cite web|title=About the Venue|url=http://www.liveattheastor.com.au/about/|publisher=Live at the Astor|accessdate=7 December 2013|archiveurl=https://web.archive.org/web/20130503065452/http://www.liveattheastor.com.au/about/|archivedate=3 May 2013|deadurl=no}}</ref> [[Perth Arena]] kan benyttes til sport såvel som underholdning. Andre sportsarenaer bruges også til koncerter: [[Subiaco Oval]], [[HBF Stadium]] og [[Perth Oval|nib Stadium]]. Udendørs koncerter afholdes i [[Quarry Amphitheatre]], [[Supreme Court Gardens]], [[Kings Park, Western Australia|Kings Park]] og [[Russell Square, Perth|Russell Square]].
 
<!--Annual events: -->
[[File:AFI @ Soundwave Perth 2010 (4397522055).jpg|thumb|Soundwave Perth i 2010]]
En række festivaler afholdes årligt i Perth. [[Perth International Arts Festival]] er en stor kunstfestival, som har været holdt årligt siden 1953. Efterfølgende er der kommet flere kunstfestivaler som Winter Arts festivalen, Perth Fringe Festival og Perth Writers Festival. Perth har også årlige musikfestivaler som Future Music, Stereosonic og [[Soundwave (Australian music festival)|Soundwave]]. [[Perth International Comedy Festival]] præsenterer en række lokale og internationale komikere, som optræder i Astor Theatre og Mount Lawley. I sommermånederne er der fødevaremarkeder om aftenen og natten flere steder i Perth og forstæderne. [[Sculpture by the Sea]] viser en række lokale og internationale skulptørers værker langs [[Cottesloe, Western Australia|Cottesloe Beach]]. Der er også et stort udvalg af kunst og skulpturer udstillet rundt omkring i byen året rundt.
[[File:Perth Night Noodle Markets.jpg|thumb|Noodle Night Markets i marts ved Perth Cultural Centre]]
 
<!--Perth in various art mediums: -->
Perth er med i en række bøger, film og sange. Romanen ''[[Moondyne]]'' foregår i [[Swan River Kolonien]] og var skrevet af den irske revolutionære og tidligere straffefange [[John Boyle O'Reilly]]. Bogen ''A Faithful Picture'', redigeret af [[Peter Cowan (writer)|Peter Cowan]], giver et godt indblik i koloniens første dage. Sange som nævner Perth omfatter "I Love Perth" (1996) af [[Pavement (band)|Pavement]] og "Perth" (2011) af [[Bon Iver]]. Perth er også med i en række film: ''[[Last Train to Freo]]'', ''[[Two Fists, One Heart]]'', ''[[Thunderstruck (2004 film)|Thunderstruck]]'', ''[[Bran Nue Dae (film)|Bran Nue Dae]]'', ''[[Japanese Story]]'' og ''[[Nickel Queen]]''. [[Industrial metal]] bandet [[Fear Factory]] optog videoen for deres single "[[Cyberwaste]]" i South Fremantle.
 
<!--Famous people/groups: only the **most notable**, not everybody! - that's what [[Category:People from Perth, Western Australia]] is for! -->
På grund af Perths relative isolation fra andre australske byer, bliver byen ofte sprunget over når udenlandske musikere turnerer i Australien. Isolationen har været medvirkende til at udvikle en stærk lokal musikscene og lokale musikgrupper som [[John Butler Trio]], [[The Triffids]], [[Pendulum (band)|Pendulum]], [[Eskimo Joe]], [[Pond (Australian band)|Pond]], [[Tame Impala]], [[Karnivool]], [[Gyroscope]], [[Jebediah]], [[Little Birdy]], [[The Panics]] og [[Birds of Tokyo]]. Kendte musikere fra Perth tæller den afdøde [[AC/DC]] sanger [[Bon Scott]], som mindes med en statue i Fremantle, og veteranen [[Rolf Harris]] med tilnavnet "The Boy From [[Bassendean, Western Australia|Bassendean]]". Den største scene i State Theatre Centre, Heath Ledger Theatre, er opkaldt efter filmskuespilleren [[Heath Ledger]], der var født i Perth.
 
===Turisme og seværdigheder===
<!--Intro; Landmarks, museums, historical sites:-->
[[File:WTF Roel Loopers High Street from above, Fremantle.jpg|thumb|upright|[[Fremantle]] er kendt for sine velbevarede historiske bygninger.]]
Turisme i Perth er en vigtig del af statens økonomi. Byen havde omkring 2,8&nbsp;millioner indenlandske gæster og 700 tusinde internationale gæster i året op til marts 2012.<ref name=QVS-march12>{{cite web|title=Quarterly Visitor Snapshot – Year Ending March 2012 |url=http://www.tourism.wa.gov.au/Publications%20Library/Research/Research%20and%20Reports/QVS%20YE%20March%202012v3.pdf |publisher=Government of Western Australia |accessdate=8 July 2012 |author=Tourism Western Australia |page=32 |format=PDF |date=June 2012 |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/20130516161723/http://www.tourism.wa.gov.au/Publications%20Library/Research/Research%20and%20Reports/QVS%20YE%20March%202012v3.pdf |archivedate=16 May 2013 }}</ref> Turistattraktionerne er centrum, Fremantle, kysten og Swan River. Udover Perth Cultural Centre er der flere museer i byen. [[Scitech|Scitech Discovery Centre]] i [[West Perth]] er et naturvidenskabeligt eksperimentarium med skiftende udstillinger om naturvidenskab og teknologi. Scitech har også videnskabsshows og driver [[planetarium|planetariet]] ''Horizon'', som ligger ved siden af. Skibsmuseet [[Western Australian Maritime Museum]] i Fremantle viser historiske skibe og skibsudstyr. Det huser båden ''[[Australia II]]'', som vandt [[America's Cup]] i 1983 og en gammel undervandsbåd fra [[Royal Australian Navy]]. I Fremantle ligger også militærmuseet [[Army Museum of Western Australia]] i historiske artilleribarakker. Museet består af syv udstillingssale, som viser hærens historie i Western Australia og vestaustralieres militærtjeneste.<ref>{{cite web|title=Museum History|url=http://www.armymuseumwa.com.au/History.html|publisher=Army Museum of Western Australia|accessdate=15 August 2012|date=4 April 2010|archiveurl=https://web.archive.org/web/20120321063951/http://armymuseumwa.com.au/History.html|archivedate=21 March 2012}}</ref> Blandt attraktionerne er tre [[Victoriakorset|Victoriakors]].<ref>{{cite web|title=The Collection – Items of significance|url=http://www.armymuseumwa.com.au/sig_items.html|publisher=Army Museum of Western Australia|accessdate=15 August 2012|date=4 April 2010|archiveurl=https://web.archive.org/web/20120321105945/http://armymuseumwa.com.au/sig_items.html|archivedate=21 March 2012}}</ref> [[Aviation Heritage Museum (Western Australia)|Aviation Heritage Museum]] i [[Bull Creek, Western Australia|Bull Creek]]<nowiki/>er et luftfartsmuseum, som blandt andet har et [[Avro Lancaster|Lancaster]] bombefly og en [[Consolidated PBY Catalina|Catalina]] af den type, der opererede fra Swan River under 2. verdenskrig.<ref>{{cite web|url=http://www.raafawa.org.au/museum/|title=Aviation Heritage Museum|work=raafawa.org.au|accessdate=9 May 2015}}</ref> Der er mange historiske bygninger i Perths centrum, Fremantle og andre dele af metropolområdet. De ældste bygninger stammer fra 1830'erne og omfatter [[Round House]] i Fremantle, [[Old Mill, Perth|Old Mill]] i South Perth og [[Old Court House, Perth|Old Court House]] i centrum. [[Heritage Council of Western Australia]] og lokalregeringerne står for registrering af bevaringsværdige bygninger. En senere historisk bygning er [[Perth Mint]].<ref>{{cite web|url=http://inherit.stateheritage.wa.gov.au/Public/Inventory/Details/514966e9-d0de-4fee-83e4-77fc342a8e68|title=The Perth Mint|publisher=State Heritage Office|date=19 September 2014|accessdate=11 November 2014}}</ref>
 
<!--Shopping, food+wine-->
[[File:MurrayStreetPerthNight gobeirne.jpg|thumb|left|Murray Street butiksgade ved Forrest Place]]
De fleste butikker i centrum ligger omkring Murray Street og Hay Street. Begge gader er gågader mellem William Street og Barrack Street. Forrest Place er en anden gågade, som forbinder Murray Street med Wellington Street og [[Perth jernbanestation]].Flere arkader går mellem Hay Street og Murray Street. En af dem er [[Piccadilly Theatre and Arcade|Piccadilly Arcade]], hvor biografen Piccadilly Cinema lå indtil den lukkede i 2013. Andre butiksområder omfatter [[Harbour Town (shopping centre)|Harbour Town]] i West Perth, det historiske [[Fremantle Markets]], som går tilbage til 1897, og Midland by på [[Great Eastern Highway]] med historiske bygninger omkring rådhus og postkontor og med det moderne [[Midland Gate]] butikscenter længere mod øst. Joondalups centrum er et butiksområde med byhuse og lejligheder samt butikscenteret [[Lakeside Joondalup Shopping City]]. Joondalup fik status som turistområde af staten i 2009, hvilket gav mulighed for udvidede åbningstider.
 
[[Swan Valley (Western Australia)|Swan Valley]], som har en for Perth-regionen sjælden frugtbar jord, har flere vingårde som [[Houghton Winery|Houghtons]] og Sandalfords samt mikrobryggerier og romdestillerier. Swan Valley har også specialproducenter af fødevarer, mange restauranter og cafeer samt vejsideboder som sælger lokalt produceret frugt året rundt. [[Tourist Drives in Western Australia#Tourist Drive 203|Tourist Drive 203]] er en rundstrækning i Swan Valley, som passerer mange af attraktionerne på [[West Swan Road]] og [[Great Northern Highway]].
 
<!--Natur-->
[[Kings Park, Western Australia|Kings Park]], som ligger i det centrale Perth mellem forretningsdistriktet og [[University of Western Australia]], er en af verdens største byparker,<ref>{{cite web|title=Kings Park|url=http://www.experienceperth.com/destinations/perth/kings-park|work=Experience Perth|publisher=Perth Region Tourism Organisation Inc|accessdate=28 August 2013}}</ref> med et areal på 400,6 ha.<ref>{{cite web|title=Kings Park and Botanic Garden|url=http://www.bgpa.wa.gov.au/kings-park|work=Botanic Gardens and Parks Authority|publisher=Government of Western Australia|accessdate=6 November 2012}}</ref> Parken indeholder et krigsmindemærke på Mount Eliza, en botanisk have og legepladser. I parken står også DNA Tower, som er en 15 m høj [[dobbelt helix]] trappe, der minder om et [[DNA]]-molekyle.<ref>{{cite web|title=DNA Tower Climb|url=http://www.bgpa.wa.gov.au/kings-park/walks/dna-tower-climb|publisher=Government of Western Australia|accessdate=19 September 2012|archiveurl=https://web.archive.org/web/20131203004318/http://www.bgpa.wa.gov.au/kings-park/walks/dna-tower-climb|archivedate=3 December 2013}}</ref> Jacob's Ladder (jakobsstigen) består af 242 trin, som fører ned til [[Mounts Bay Road]]. [[Hyde Park, Perth|Hyde Park]] er en anden park i den indre by 2 km nord for forretningsdistriktet. Den blev åbnet som en offentlig park i 1897 og er anlagt på et 15 ha stort område, som tidligere var et sumpområde kendt som Third Swamp.<ref>{{cite web|title=History|url=http://www.vincent.wa.gov.au/Welcome_to_Vincent/About_Vincent/History|publisher=City of Vincent|accessdate=17 September 2013|archiveurl=https://web.archive.org/web/20130503043559/http://www.vincent.wa.gov.au/Welcome_to_Vincent/About_Vincent/History|archivedate=3 May 2013|deadurl=no}}</ref> [[Avon Valley National Park|Avon Valley]], [[John Forrest National Park|John Forrest]] og [[Yanchep National Park|Yanchep]] nationalparkerne ligger ved de nordlige og østlige ydergrænser for metropolområdet. I Perths nordlige forstæder ligger Whiteman Park, som er et 4.000 ha stort bushområde med vandrestier, cykelruter, sportsfaciliteter, legepladser, sporvogn på en 4 km rund bane, motor- og traktormuseum og [[Caversham Wildlife Park]].
 
{{Wide image|HydeParkPerth05 gobeirne.jpg|1030px|[[Hyde Park, Perth|Hyde Park]]}}
 
[[Perth Zoo]] ligger i South Perth og har en række australske og eksotiske dyr fra hele verden. Perth Zoo har en række succesrige avlsprogrammer for [[Orangutang|orangutanger]] og [[giraf]]fer. De arbejder også med avl og genudsætning af en række dyrearter fra Western Australia som [[numbat]], [[dibbler]], [[Western Quoll|chuditch]] og [[vestlig sumpskildpadde]].<ref>{{cite web|url=http://www.perthzoo.wa.gov.au/conservation/native-species-breeding-programs/ |title=Native Species Breeding Program, Perth Zoo |publisher=perthzoo.wa.gov.au |accessdate=23 February 2012}}</ref> [[Aquarium of Western Australia]] i [[Hillarys, Western Australia|Hillarys]] er Australiens største akvarium. Det specialiserer sig i fisk og andre havdyr fra Australiens 12.000 km langevestkyst. Kyststrækningen ud for den nordlige del af Perth kaldes [[Sunset Coast]]. Den har adskillige sandstrande og naturreservatet [[Marmion Marine Park]], hvor der findes tropiske fisk, [[Australsk søløve|australske søløver]], [[øresvin]] og [[Pukkelhval|pukkelhvaler]]. [[Tourist Drives in Western Australia#Tourist Drive 204|Tourist Drive 204]], også kendt som Sunset Coast Tourist Drive, er en afmærket rute fra North Fremantle til Iluka langs kystveje.
 
=== Sport ===
[[File:SubiOval.JPG|thumb|right|[[Subiaco Oval|Domain Stadium]] bruges til australsk fodbold og mange andre sportsgrene]]
Perths klima giver gode muligheder for udendørs sportsaktiviteter og der er mange sportstilbud til byens indbyggere. Perth var vært for [[Commonwealth Games]] i 1962 og [[America's Cup]] i 1987 (Fremantle). Australsk fodbold er den mest populære tilskuersport i Perth – næsten 23% af indbyggerne i Western Australia overværede mindst én kamp i sæsonen 2009–2010.<ref>{{cite web|title=Spectator Attendance at Sporting Events|url=http://www.ausstats.abs.gov.au/ausstats/subscriber.nsf/0/663AF77641585AC8CA2577FF0011ECEC/$File/41740_2009-10.pdf|website=Australian Bureau of Statistics|publisher=Commonwealth of Australia|accessdate=5 November 2014|page=11|format=PDF|date=21 December 2010}}</ref> Perth har to hold i den bedste række Australian Football League, West Coast Eagles og Fremantle Football Club, som har to af de største fanskarer i landet. Eagles, den ældste klub, er et af de mest succesrige hold i ligaen og en af de største sportsklubber i Australien. Western Australian Football League er på næstbedste niveau. Den består af ni klubber, der hver har et liga-, et reserve- og et ungdomshold. Alle klubberne har også juniorhold for begge køn i alderen 7 til 17. Niveauet nedenunder er Western Australian Amateur Football League, som består af 68 klubber inden for metropolområdet. Andre populære sportsgrene er [[cricket]], [[basketball]], [[fodbold]] og [[rugby union]].[Kilde mangler]
 
=== Sportshold i nationale ligaer ===
{| class="sortable wikitable"
|+ <!-- sorted by date established -->
|-
! Klub
! Liga
! Sport
! Hjemmebane
! Grundlagt
|-
! [[Fremantle Dockers]]
| [[Australian Football League]]
| [[Australsk fodbold]]
| [[Domain Stadium]]
| 1994
|-
! [[West Coast Eagles]]
| [[Australian Football League]]
| [[Australsk fodbold]]
| [[Domain Stadium]]
| 1986
|-
! [[Perth Wildcats]]
| [[National Basketball League (Australia)|National Basketball League]]
| [[Basketball]]
| [[Perth Arena]]
| 1982
|-
! [[Perth Lynx]]
| [[Women's National Basketball League]]
| [[Basketball]]
| [[Bendat Basketball Centre]]
| 1988
|-
! [[Perth Glory FC]]
| [[A-League]]
| [[Fodbold]]
| [[nib Stadium]]
| 1996
|-
! [[Perth Glory FC W-League]]
| [[W-League (Australia)|W-League]]
| [[Fodbold]]
| [[Ashfield Reserve]]
| 2008
|-
! [[Western Force]]
| [[Super Rugby]]
| [[Rugby union]]
| [[nib Stadium]]
| 2005
|-
! [[Perth Spirit]]
| [[National Rugby Championship]]
| [[Rugby union]]
| [[UWA Sports Park]]
| 2007
|-
! [[Perth Heat]]
| [[Australian Baseball League]]
| [[Baseball]]
| [[Baseball Park (Perth)|Barbagallo Ballpark]]
| 1989
|-
! [[West Coast Fever]]
| [[ANZ Championship]]
| [[Netball]]
| [[HBF Stadium]]<br />[[Perth Arena]]
| 1997
|-
! [[West Coast Pirates]]
| [[S.G. Ball Cup]]
| [[Rugby league]]
| [[nib Stadium]]
| 2012
|-
! [[Western Warriors]]
| [[Sheffield Shield]]
| [[Cricket]]
| [[WACA Ground]]
| 1893
|-
! [[Perth Scorchers]]
| [[Big Bash League]]/[[Women's Big Bash League]]
| [[Cricket]]
| [[WACA Ground]]
| 2011
|-
! [[Western Fury]]
| [[Women's National Cricket League]]
| [[Cricket]]
| [[WACA Ground]]
| 1996
|}
 
[[File:Perth Arena November 2012.jpg|thumb|left|[[Perth Arena]] set udefra]]
Perth har været vært for talrige nationale og internationale sportsbegivenheder. Tennisturneringen [[Hopman Cup]] afholdes hvert år i januar i [[Perth Arena]]. Derudover har Perth været vært for [[Rugby Union]] landskampe inklusiv kvalifikationskampene til [[Rugby World Cup]] i 2003. [[VM i svømning]] blev holdt i Perth i 1991 og 1998.<ref name="FINAWorldChampionships">{{cite news |first = David |last = Marsh |title = 'New Era' For Swimming |work=[[The West Australian]] |publisher=West Australian Newspapers Ltd |page = 139 |date = 28 May 1997}}</ref>
Fire afdelinger (2006, 2007, 2008 og 2010) i [[Red Bull Air Race]] (flyvning) er blevet afholdt på en strækning af Swan River kaldet [[Perth Water]] med brug af Langley Park som midlertidig landingsbane.<ref name="redbullairrace">{{cite news | url=http://www.news.com.au/national-news/western-australia/perth-dumps-red-bull-air-race-over-costs/story-fndo4e3y-1226534557174 | title=Perth won't' bid for Red Bull Air Race over costs | work=news.com.au | date=11 December 2012 | accessdate=6 June 2013|archiveurl=https://web.archive.org/web/20130601191757/http://www.news.com.au/national-news/western-australia/perth-dumps-red-bull-air-race-over-costs/story-fndo4e3y-1226534557174|archivedate=1 June 2013}}</ref> Flere [[motorsport]]sfaciliteter findes i Perth. [[Perth Motorplex]] bruges til drag racing og [[speedway]] og [[Barbagallo Raceway]] til baneløb. Perth har også to hestevæddeløbsbaner: [[Ascot Racecourse, Western Australia|Ascot]], hvor løbene [[Railway Stakes (Australia)|Railway Stakes]] og [[Perth Cup]] afholdes samt [[Belmont Park, Western Australia|Belmont Park]].
 
[[WACA Ground]] åbnede i 1890'erne og har været brugt til [[Test cricket]] siden 1970. [[Western Australian Athletics Stadium]] åbnede i 2009.
 
== Infrastruktur ==
 
=== Hospitaler ===
[[File:Royal perth hosp 01 gnangarra.JPG|thumb|right|Royal Perth Hospital som ligger på begge sider af Wellington Street i Perth centrum]]
Perth har ti store hospitaler med skadestuer. [[Royal Perth Hospital]] i centrum er det største. De andre ligger spredt rundt i metropolområdet: [[Armadale Kelmscott District Memorial Hospital]], [[Joondalup Health Campus]], [[King Edward Memorial Hospital for Women]] i [[Subiaco, Western Australia|Subiaco]], [[Rockingham General Hospital]], [[Sir Charles Gairdner Hospital]] i [[Nedlands, Western Australia|Nedlands]], [[St John of God Murdoch Hospital]], [[Swan District Hospital]] i [[Middle Swan, Western Australia|Middle Swan]] og [[Fiona Stanley Hospital]] i [[Murdoch, Western Australia|Murdoch]]. [[Princess Margaret Hospital for Children]] er statens eneste specialhospital for børn og [[Graylands Hospital]] er det eneste offentlige psykiatriske hospital. De fleste er offentligt ejede, men nogle af dem drives i partnerskab med private firmaer. St John of God Murdoch Hospital er privat ejet og drevet.
 
Nye hospitaler er under opførelse, som skal erstatte gamle faciliteter. Et nyt børnehospital åbner i 2015 ved siden af Sir Charles Gairdner Hospital og skal erstatte Princess Margaret Hospital.<ref>{{cite web|title=New Children's Hospital Project|url=http://www.newchildrenshospitalproject.health.wa.gov.au/Home.aspx|publisher=Department of Health, Government of Western Australia|accessdate=17 September 2013}}</ref> Midland Health Campus er under opførelse i [[Midland, Western Australia|Midland]]. [[St John of God Health Care]] skal bygge og drive hospitalerne under et offentligt-privat partnerskab med statsregeringen. Midland Health Campus åbner sent i 2015 og skal erstatte det nærtliggende Swan District Hospital.<ref>{{cite web|title=Midland Health Campus|url=http://www.nmahs.health.wa.gov.au/BuildingProgram/Midland/index.html|publisher=Department of Health, Government of Western Australia|accessdate=17 September 2013}}</ref>
 
Flere andre offentlige og private hospitaler opererer i Perth.<ref>{{cite web|title=Hospitals in Perth|url=http://www.myhospitals.gov.au/browse/wa/perth|work=My Hospitals|publisher=Commonwealth of Australia|accessdate=17 September 2013|author=National Health Performance Authority}}</ref>
 
=== Transport ===
[[File:Kwinana Freeway Perth small.jpg|thumb|left|[[Kwinana Freeway]] forbinder Perth med byen [[Mandurah]].]]
Hovedlufthavnen [[Perth Airport]] ligger i den østlige del af byen. Den bruges til regionale, indenrigs og internationale flyvninger. Den mindre [[Jandakot Airport]] i de sydlige forstæder benyttes til generel luftfart og charterflyvninger.
 
Perth har et vejnetværk med tre motorveje og ni store hovedveje i metropolområdet. Northbridge tunnelen, som er en del af [[Graham Farmer Freeway]], er den eneste større vejtunnel i Perth.
 
[[Transperth]] står for offentlig transport i Perth, der omfatter tog, busser og færger. Forbindelser til landområderne varetages af [[Transwa]]. Der er 70 jernbanestationer og 15 busstationer i metropolområdet.
[[File:PerthRailwayStationUndergroundCentral.jpg|thumb|Undergrundsstation i Perth ]]
Perth har gratis busser og tog i centrum ("Free Transit Zone").
 
Jernbaneforbindelsen ''[[Indian Pacific]]'' er et passagertog som forbinder Perth med [[Adelaide Parklands Terminal|Adelaide]] og [[Central railway station, Sydney|Sydney]] med en ugentlig afgang i hver retning. ''[[Transwa Prospector|Prospector]]'' passagertoget forbinder Perth med [[Kalgoorlie railway station|Kalgoorlie]], ''[[Transwa Australind|Australind]]'' er togforbindelsen til [[Bunbury railway station|Bunbury]] og ''[[Transwa AvonLink|AvonLink]]'' er forbindelsen til [[Northam railway station, Western Australia|Northam]].
 
Fragttog stopper ved [[Kewdale Rail Terminal]], 25 km sydøst for centrum.
 
Perths primære container- og passagerhavn er Fremantle, 19 km sydvest for centrum ved udmundingen af Swan River.<ref>
{{cite web |url=http://www.fremantleports.com.au/Shipping/Business/PortInformation.asp |title = Port Information |accessdate =14 April 2007 |publisher=[[Fremantle Ports]]|archiveurl=https://web.archive.org/web/20070514232254/http://www.fremantleports.com.au/Shipping/Business/PortInformation.asp |archivedate=14 May 2007}}</ref> Endnu en havn planlægges ved [[Cockburn Sound]], som primært skal bruges til eksport af [[bulk]]-varer.
 
===El, vand og gas ===
Perths elektricitet produceres, distribueres og sælges af statsejede selskaber. [[Verve Energy]] driver kul- og gasfyrede elværker samt vindmølleparker og andre anlæg.<ref>{{cite web|title=About Us|url=http://www.verveenergy.com.au/verve-energy/our-company/about-us|publisher=Verve Energy|accessdate=17 September 2013|archiveurl=https://web.archive.org/web/20130724173138/http://verveenergy.com.au/verve-energy/our-company/about-us|archivedate=24 July 2013|deadurl=no}}</ref> [[Western Power (networks corporation)|Western Power]] står for netværket<ref>{{cite web|title=About us|url=http://www.westernpower.com.au/aboutus/aboutus.html|publisher=Western Power|accessdate=17 September 2013|archiveurl=https://web.archive.org/web/20130728102335/http://westernpower.com.au/aboutus/aboutus.html|archivedate=28 July 2013|deadurl=no}}</ref> og [[Synergy (electricity corporation)|Synergy]] sælger el til privat- og erhvervskunder.<ref>{{cite web|title=Who we are|url=http://www.synergy.net.au/who_we_are.xhtml|publisher=Synergy|accessdate=17 September 2013|archiveurl=https://web.archive.org/web/20130510025842/https://www.synergy.net.au/who_we_are.xhtml|archivedate=10 May 2013|deadurl=no}}</ref>
 
[[Alinta Energy]], som tidligere var statsejet, havde monopol på salg af gas fra 1990'erne indtil 2013, hvor [[Wesfarmers#Chemicals, Energy & Fertilisers|Kleenheat Gas]] begyndte at operere, så forbrugerne nu kan vælge mellem to udbydere.<ref>{{cite news|title=Kleenheat Gas gives West Australians a choice of gas supplier|url=http://www.perthnow.com.au/news/western-australia/kleenheat-gas-gives-west-australians-a-choice-of-gas-supplier/story-e6frg13u-1226604439348|accessdate=17 September 2013|newspaper=Perth Now|date=24 March 2013}}</ref>
 
Det statsejede [[Water Corporation]] er den dominerende leverandør af vand i Perth og over hele Western Australia. De står også for håndtering af spildevand.<ref>{{cite web|title=The way we work|url=http://www.watercorporation.com.au/about-us/the-way-we-work|publisher=Water Corporation|accessdate=17 September 2013}}</ref>
 
==== Vandforsyning ====
Perth regionen har haft mindre mængder nedbør i de senere år. Tilstrømningen til vandreservoirerne har været reduceret til to tredjedele over de sidste 30 år og påvirket grundvandets niveau. Sammenholdt med byens høje vækstrate har det ført til spekulationer om Perth kan løbe tør for vand i den nærmeste fremtid.<ref name="RunOutOfWater">{{cite news | first = Eloise | last = Dortch | title = Plan for a second desalination plant | work=[[The West Australian]] | publisher=West Australian Newspapers Ltd | page = 1 | date = 7 May 2005 | quote = A document dated 12 January obtained by The West Australian under Freedom of Information laws shows that the Water Corporation fears Perth will begin running out of water by late 2008 without one of the two developments.
}}</ref> Western Australias regering har derfor indført begrænsning på havevanding i byen. [[Kwinana afsaltningsanlæg|Kwinana afsaltningsanlægget]], som åbnede i november 2006, kan levere over 45 gigaliter drikkevand om året.<ref>{{cite news |title = Kwinana desalination plant open in months |url=http://www.abc.net.au/news/2006-09-26/kwinana-desalination-plant-open-in-months/1271552 |work=ABC News Online |publisher=Australian Broadcasting Corporation |date = 26 September 2006 |accessdate =14 April 2007}}</ref> Anlæggets energiforbrug modsvares af vindmølleparken [[Emu Downs Wind Farm]] nær [[Cervantes, Western Australia|Cervantes]].<ref>{{cite book|author1=Jochen Bundschuh|author2=Jan Hoinkis|title=Renewable Energy Applications for Freshwater Production|url=https://books.google.com/books?id=_McwOxFxj8UC&pg=PA56|date=2 July 2012|publisher=CRC Press|isbn=978-0-415-62089-5|pages=56–57}}</ref> Der var også planer om at lave en rørledning til Kimberley regionen, men det blev stoppet i maj 2006 på grund af for høje omkostninger ved projektet.<ref>{{cite web |url=http://portal.water.wa.gov.au/portal/page/portal/PlanningWaterFuture/Publications/KimberleyWaterSource/Content/FindingsFactsheetApril2006_000.pdf |title = Kimberley Water Source Project |accessdate =27 February 2008 |date = 28 April 2006 |publisher=[[Department of Water]] |format = PDF }}</ref> Andre forslag omfattede en kontroversiel udvinding af 45 gigaliter vand om året fra [[Yarragadee Aquifer]] i den sydvestlige del af staten. I maj 2007 annoncerede staten, at et nyt afsaltningsanlæg skulle bygges ved [[Binningup, Western Australia|Binningup]] ved kysten mellem Mandurah og Bunbury.<ref name="Water Corporation">{{cite web
| title = Southern Seawater Desalination Project
| publisher=Water Corporation
|url=http://www.watercorporation.com.au/D/desalination_plant2.cfm
| accessdate =25 September 2009}}{{dead link|date=March 2015}}</ref> I september 2009 nåede Western Australias vandreservoirer ned på 50% af kapaciteten for første gang siden 2000.<ref>{{cite web
| title = Dams at record levels
| publisher=ABC News
| date = 15 September 2009
|url=http://www.abc.net.au/news/stories/2009/09/15/2686535.htm
| accessdate =25 September 2009}}</ref>
 
==Referencer==
{{Reflist|2}}
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commons category|Perth, Western Australia|<br/>Perth, Western Australia}}
{{Wikivoyage|Perth (Australia)}}
* [http://nfsa.gov.au/blog/2012/05/15/west-australian-time-capsule/ Historiske filmklip fra Perth og Western Australia] fra det australske [[National Film and Sound Archive]]s samling.
* [http://catalogue.slwa.wa.gov.au/search~S6/?searchtype=t&searcharg=Perth&searchscope=5&sortdropdown=c&SORT=DZ Historiske fotografier af Perth] fra [[State Library of Western Australia]]
 
{{Byer i Australien}}
 
{{AU-geostub}}
{{coor title dms|31|57|8|S|115|51|32|E|region:AU_type:city}}
{{autoritetsdata}}
 
2.322

redigeringer