Determinisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Madglad (diskussion | bidrag) {{kilder}} |
m →Filosofisk diskussion: tilføjelser |
||
Linje 23:
Tanken om determinisme lader til at have [[antinomi]]sk karakter. En [[antinomi]] er en tanke, hvor tesen er lige så logisk gyldig som antitesen, og dette er også tilfældet med determinismen. Determinismen kan antinomisk beskrives således:
'''Tesis:''' Summen af fænomener verden kan ikke udledes af den kausalitet alene, der reguleres af naturens love. Derfor er det nødvendigt at antage, at der må findes en anden kausalitet – en
'''Bevis:''' Hvis enhver eksisterende [[kausalitet]] sker ifølge naturens love, og blive reguleret i forhold til disse, da vil enhver virkning være en følge af en årsag, men årsagen selv må også have en årsag, og derved selv være virkning af en forudgående [[årsag]], og således fortsætter det i det uendelige. Alt sker således udelukkende i forhold til en underordnet begyndelse, men aldrig en første begyndelse. Dette kan dog ikke blive ved, da rækken aldrig vil være fuldstændig, hvilket er grunden til, at man må antage en anden form for kausalitet, før denne
'''Antitesis:'''
'''Bevis:''' Hvis der fandtes en transcendental frihed, der var den første årsag til alle efterfølgende årsager og virkninger, da ville det være en spontan begyndelse af en række, hvilket
Selve spørgsmålet om determinismen i forhold til den frie vilje er altså af [[antinomi]]sk karakter, hvor den ene holdning virker lige så gyldig som den modsatte. Dette beskæftigede især filosoffen [[Immanuel Kant]].
|