Smålandsfarvandet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Robot: Kosmetiske ændringer |
clean up, typos fixed: linie → linje (4) ved brug af AWB |
||
Linje 2:
'''Smålandsfarvandet''', også kaldet '''Smålandshavet''', er farvandet mellem [[Sjælland]], [[Lolland]], [[Falster]] og [[Møn]]. Det forbinder [[Store Bælt]] med [[Østersøen]].
Smålandsfarvandets brede, åbne bugt inklusive Karrebæksminde Bugt er 908
== Afgrænsning ==
[[Fil:Finn dinghies in Karrebæksminde.jpg|thumb|[[Finnjolle]]r sejler ud mod Smålandsfarvandet.]]
Den klassiske definition stammer fra standardværket ''Den danske Lods''.<ref>Det Kongelige Søkort-Arkiv: ''Den danske Lods'', bd. 3, 1967, kap. 5. Håndbogen blev grundlagt af [[Christian Christopher Zahrtmann]] i 1843. Se også Salmonsens konversationslexikon, bd. 21 (1926), s. 785: [http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0811.html Salmonsens] Projekt Runeberg.</ref> Smålandsfarvandets grænse mod Store Bælt er en
Fra Store Bælt har Smålandshavet tre [[vandvej]]e: [[Agersø Sund]] mellem Sjælland og Agersø, [[Omø Sund]] mellem Agersø og Omø og renden mellem Omø Stålgrunde og Lollands nordkyst. En fjerde, mindre passage findes mellem Omø Tofte og Omø Stålgrunde. Fra østsiden har den centrale bugt ligeledes tre hovedløb: [[Bøgestrømmen]] mellem Sjælland og [[Nyord]], [[Grønsund]] mellem Møn og Falster samt Guldborgsund mellem Falster og Lolland. Under rolige vindforhold skifter vandstrømningen i Storstrømmen retning i takt med tidevandet. Højvandet løber ind vestfra, lavvandet østfra.
Linje 20:
== Kartografi og navngivelse ==
[[Fil:Blaeu 1645 - Dania Regnum.jpg|thumb| Hollænderen Joan Blaeu tegnede bugten i 1645 som en smal fortsættelse af [[Guldborgsund]], på [[Nederlandsk (sprog)|nederlandsk]] ''Golbersond''.]]
De europæiske [[kartograf]]er havde indtil anden halvdel af 1600-tallet kun ringe viden om farvandets nøjagtige kystlinie.
Cornelis Anthoniszoon (ca. 1560), [[Gerardus Mercator|Gerard Mercator]] (1595) og Joan Blaeu (1623/45) tegnede bugten som en smal forlængelse af Guldborgsund og Grønsund.<ref>Arend W. Lang: ''Seekarten der südlichen Nord- und Ostsee. Ihre Entwicklung von den Anfängen bis zum Ende des 18. Jahrhunderts'', Hamborg 1968, ill. I og ill. V; Bo Bramsen: ''Gamle Danmarkskort. En historisk oversigt med bibliografiske noter for perioden 1570–1770'', 1975, ill. 52.</ref> Også [[Robert Dudley (opdager)|Robert Dudleys]] ''Dell'Arcano del Mare'' (1646), den første verdensomfattende søatlas, bragte endnu en gang kun ret upræcise [[søkort]] over de danske farvande af Lucas Janszoon Waghenaer (1580erne).<ref>Bo Bramsen: ''Gamle Danmarkskort'', S. 76 f.</ref>
Derfor og på grund af [[Holland]]s ubestridte førerposition inden for søkartografien var farvandet kendt under navnet ''Golbersond'', det vil sige Guldborgsund.<ref>
[[Johannes Janssonius]] var den første som i 1647 fremstillede den karakteristiske åbne bugt, tegnet efter skitser af [[Hans Lauremberg]].<ref>Bo Bramsen: ''Gamle Danmarkskort'', s. 13, nr. 16.</ref> Samtidigt gjorde [[Johannes Mejer]] (1650) store fremskridt. Men navnet Golbersond hænger ved – eller erstattes med ''de groene sont'' (Grønsund) i [[Abraham Ortelius]]' atlas ''Theatrum Orbis Terrarum'' (1584).
Den afgørende forbedring følger med den ''Ny søkort over sund og bælterne'' (1777) af [[Christian Carl Lous]].<ref>Arend W. Lang: ''Seekarten der südlichen Nord- und Ostsee'', s. 68 samt ill. XX.</ref> Han kunne støtte sig til nye geodætiske opmålinger som [[Thomas Bugge]] havde udført på Danmarks store øer. [[Poul de Løvenørn (søofficer)|Poul de Løvenørn]] (fra 1784 direktør for [[Det Kongelige Søkort-Arkiv|Søkortarkivet]]) stod for de første moderne søopmålinger, som blev afbrudt af [[Napoleonskrigene]] i 1807. Danmark hemmeligholdt resultaterne for ikke at lække krigsvigtige oplysninger til England.<ref>Arend W. Lang: ''Seekarten der südlichen Nord- und Ostsee'', s. 56 u. 68.</ref>
I første halvdel af 1900-tallet konkurrerede forskellige navne med hinanden: ''Smålandshavet'', ''Vordingborg Bugt'' og ''Søen mellem Smaalandene''.<ref>J.P. Trap: ''Danmark. Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark'', bd. 3 og 4, 4. opl. 1921/23.</ref> Denne betegnelse fandtes bl.a. på danske skolekort indtil 1930-årene.<ref>Verner Dahlerup: ''Ordbog over det danske sprog'', bd. 20, 1941, sp. 746.</ref> „Smålandene“ eller „de små landsdele“ var allerede i middelalderen et udtryk for [[Langeland]], Lolland, Falster og Møn.<ref>Bent Jørgensen: ''Danske stednavne'', 3. opl. 2008, s. 263.</ref> ''Smålandshavet'' og ''Smålandsfarvandet'' kom i brug i begyndelsen af 1900-tallet.<ref>Bent Jørgensen, s. 263.</ref> Mens ''Smålandshavet'' var mest udbredt indtil 1970erne,<ref>Geodætisk Institut: ''Kort 1412 - Korsør'', 1956; ''Lademanns leksikon'', bd. 17 (1974), s. 248; ''Gyldendals tibinds leksikon'', bd. 9 (1978), s. 21; ''Lademanns leksikon'', bd. 26 (1993), s. 120.</ref> er ''Smålandsfarvandet'' siden hen blevet standardbetegnelsen.
Linje 40:
Da isen smeltede, steg havniveauet kraftigt. Kysterne blev foretrukne bopladser for [[Ertebøllekultur]]ens [[jægere og samlere]]. Fra denne periode stammer rige arkæologiske fund, fx ved øen Askø. I 2014 fandt marinarkæologer fra [[Vikingeskibsmuseet]] en stenalderboplads, en stammebåd og mere end 20.000 stykker flint.<ref>[http://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/marinarkaeologi/marinarkaeologiske-undersoegelser/stammebaad-ved-askoe/ ''Stenalderboplads og stammebåd ved Askø''] Vikingeskibsmuseet Roskilde, hentet 7. december 2015.</ref><ref>Mads Raagaard: [http://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/6500-aar-gammel-baad-fundet-ved-lolland ''6500 år gammel båd fundet ved Lolland''] Danmarks Radio, 3. september 2014.</ref> Stammebåden blev brugt til fiskefangst og sejlads fra ø til ø.
Allerede i 1956 havde Nationalmuseets forskere fundet en stenalderboplads i 4–5 meters dybde ved Argusgrunden. Dengang var den [[
== Natur ==
Linje 49:
[[Marsvin (hval)|Marsvinet]] kan oftest ses i bugtens vestlige del, især ved Agersø og Omø.<ref>J. Teilmann, S. Sveegaard: [http://dce.au.dk/udgivelser/udgivelser-fra-dmu/faglige_rapporter/nr-650-699/abstracts/fr657_dk/ High density areas for harbour porpoises in Danish waters (DMU-rapport 657)] DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 20. december 2015.</ref>
Store dele af Smålandsfarvandet er naturbeskyttelsesområde for sæler.<ref>
Der blev forholdsvis sjældent registreret større iltsvind i bundvandet. Meget varme somre førte dog til kritiske målinger i 2002 og 2010.<ref>[http://bios.au.dk/videnudveksling/til-myndigheder-og-saerligt-interesserede/havmiljoe/iltsvind/arkiv/ Iltrapporter, arkiv] Institut for Bioscience, [[Aalborg Universitet]], hentet 29. december 2015.</ref>
Linje 55:
== Økonomisk betydning ==
[[Fil:KarrebæksmindeHavn.JPG|thumb|Karrebæksminde havn.]]
Der foregik især fangst af [[rødspætte]]r. Men fiskebestanden gik stærkt tilbage i 1980erne, så at fangsten efterhånden er blevet forskudt til Store Bælt.<ref>
[http://www.aqua.dtu.dk/Publikationer/Forskningsrapporter/Forskningsrapporter_siden_2008 Nr. 281-2014 Kystfisk I. Udviklingen i kystnære fiskebestande (PDF)] DTU Aqua, Institut for akvatiske ressourcer, hentet 20. december 2015.</ref> [[Sortmundet kutling]] har bredt sig i østersøen siden 1990 og fanges nu ved Bornholm og i Smålandsfarvandet ved Lolland, især i Guldborgsund.<ref>{{cite web | url = http://www.fiskepleje.dk/Nyheder/2014/09/Noeglefiskerrapport-2011-2013 | title = Danske fritidsfiskere registrerer fangster | accessdate = 2015-12-27 | publisher = DTU Fiskepleje }}</ref><ref>{{cite web | url = http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/fisk/saltvandsfisk/sortmundet-kutling | title = Sortmundet kutling | accessdate = 2015-12-27 | publisher = Naturstyrelsen }}</ref>
I sommeren [[2013]] effektuerede [[Fødevareministeriet]] et stop for [[bundtrawl]] i en beskyttelseszone omkring visse [[rev]] og [[Flak (sandgrund)|flak]] i Smålandsfarvandet. Den nye lovgivning er en del af en landsdækkende indsats på initiativ af den Danske Stat, som efter eget udsagn skal sikre fuld beskyttelse af rev i danske farvande. Lovgivningen er en naturlig konsekvens af Danmarks forpligtelser i EU samarbejdet. Udover områderne i Smålandsfarvandet omfatter de nye love havbundsområder i [[Langelandsbælt]], [[Hjelm Bugt]] og [[Aarhus Bugt]]. Alle beskyttelseszonerne er på 240 m og den nye lovgivning trådte i kraft med virkning fra 1. september 2013.<ref>[http://naturerhverv.dk/servicemenu/nyheder-og-presse/nyheder/nyhed/nyhed/danmark-beskytter-havets-oaser/ Danmark beskytter havets Oaser] NaturErhversstyrelsen (30. august 2013)</ref><ref>[http://www.tv2east.dk/artikler/fiskeforbud-i-smaalandsfarvandet-og-hjelm-bugt Fiskeforbud i Smålandsfarvandet og Hjelm Bugt] TV2 Øst (30.06.2013)</ref> [[Danmarks Fiskeriforening]] har udtrykt en vis bekymring for de nye regler, bortset fra fredningerne af [[Mejlflak]] i Aarhus bugten.<ref>Biolog Henrik Lund fra Fiskeriforeningen, har udtalt: "Som udgangspunkt synes vi, at det er en god idé at passe på stenrevene, for store trawl vil uden tvivl påvirke miljøet. Men andre steder end Mejl Flak kan forbud være et problem." til P4 Østjylland (16. jul. 2013). Kilde: [http://archive.is/N6XVs Lynforbud mod trawl i Aarhus Bugt].</ref>
| |||