Forskel mellem versioner af "Finanskrisen på Færøerne 1989–1995"

clean up, typos fixed: tredie → tredje ved brug af AWB
m (bot:Ret ISBN syntaks - WPCW fejl 69; kosmetiske ændringer)
(clean up, typos fixed: tredie → tredje ved brug af AWB)
[[Fil:Lønnsutvikling Færøyene 1985-2000.png|thumb|300px|Lønudviklingen på Færøerne 1985–2000]]
 
Efter en økonomisk stagnation i slutningen af [[1970'erne]] og i begyndelsen af 1980'erne, kom Færøerne ind i en højkonjunktur fra 1983. Efter at de borgerlige partier vandt [[Lagtingsvalget 1980|lagtingsvalget i 1980]], stod [[Regeringen Pauli Ellefsen]] for omfattende skattelettelser til private og til erhvervslivet, og der blev givet væsentlige flere licenser til havbrugene på øerne. I 1980 var der kun givet to tilladelser til havbrug, mens der blev givet yderligere fire i 1982, og hele 14 i 1983.<ref> Jens Christian Svabo Justinussen 1997, Fanget i Fisken i s. 104</ref> I enkelte perioder i 1980'erne udgjorde eksporten af havbrugsfisk helt op til 20 % av Færøernes samlede eksport.<ref>Jens Justinussen 1997, s. 111</ref> I [[1986]] eksportertede Færøerne 2&nbsp;500 [[ton]] havbrugsfisk. I 1988 var 63 havbrugsanlæg i drift. Havfiskeriet var præget af gode fangster og gunstige priser, og det blev også investeret betragtelig i en udbygging af fangstkapasiteten. I [[1987]] nåede fiskeriet et højdepunkt med 390&nbsp;000 tonn fisk.<ref>[http://snl.no/F%C3%A6r%C3%B8yene/n%C3%A6ringsliv Store norske leksikon]</ref> I 1986 blev også Færøernes tredietredje bank, den privatejede [[Fossbankin]], etableret, og tiltrak en del kunder med sine høje indskudrente.
 
Den økonomiske fremgang betød også en kraftig importvækst, hvilket resulterede i et stort underskud på handels- og betalingsbalancen.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Samfund%2C_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomi_i_andre_lande/F%C3%A6r%C3%B8erne_(%C3%98konomi) Den Store Danske Encyklopædi]</ref> I 1989 begyndte konjunkturerne at gå nedad, og det med en kraftig virkning. Faldende priser og begrænsede fiskerettigheder i andre landes farvande førte i de følgende år til konkurser blandt redere, havbrugsopdrættere, fisketrawlerejere, værfter, serviceerhvervene og handelsfirmaer.
Efter krisen førtes der en stram politik, der rettede den færøske økonomi op. Også den lave internationale rente og en seksdobling af torskefangsten havde en stor betydning for, at gælden har kunnet afdrages hurtigt. Disse forhold i forbindelse med befolkningens stramme levevilkår (stram økonomisk politik) har bevirket, at folketallet igen er svagt på vej op og har nået 1981-niveauet. Det har også bevirket, at udlandsgælden allerede i 1997 blev halveret og er nede på 1988-niveauet, og at eksportindtægterne er tæt på 1989-niveauet. (Oplysninger fra Hagtidendi nr. 2 1997).
 
Færøsk økonomi kom langsomt ud af lavkonjunkturen, og efter år 2000 var der atter stor fremgang at spore. Den globale finanskrise, der satte ind i 2008, ramte Færøerne mindre hårdt ramt end de fleste andre vestlige økonomier. Ifølge Nationalbanken faldt bruttonationalproduktet (BNP) med 0,8 procent i 2008 og 1,7 procent i 2009. I 2010 var økonomien tilbage på sporet med en vækst på 3,3 procent båret frem af aktiviteterne i fiskeindustrien med øgede fangster og stigende priser.
 
To af Færøernes største virksomheder, Eik Banki og Faroe Seafood, gik konkurs i 2010. Det har haft negativ indflydelse på den færøske økonomi og understreger, at fremgangen fortsat er skrøbelig.
 
== Galleri ==
 
== Referencer ==
{{Reflist}}
 
== Eksterne kilder og henvisninger ==
* [http://www.information.dk/12575 www.information, 1997]
* [http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=32&reprid=0&filid=1&iarkiv=1 Beretning om den færøske banksag]
{{DEFAULTSORT:Finanskrisen på Færøerne 1989-1995}}
 
{{DEFAULTSORT:Finanskrisen på Færøerne 1989-1995}}
[[Kategori:Færøernes økonomi]]
[[Kategori:Økonomisk historie]]
2.471

redigeringer