Wikipedia

Cubas historie: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m linkfix
clean up, typos fixed: tredie → tredje ved brug af AWB
Linje 2:
'''[[Cuba]]''', den største ø i det [[Caribiske Hav]], blev først beboet af to indfødte folk kendt som Taíno og Ciboney. Den [[27 oktober]] [[1492]] spottede [[Christopher Columbus]] Cuba under sin første opdagelsesrejse til Amerika, og han erklærede øen spansk. Cuba blev en spansk koloni styret af en guvernør i [[Havanna]], dog blev byen kort styret af det Engelske Kongerige før det igen kom på spanske hænder, efter at briterne byttede Cuba for [[Florida]]. En række oprør imod det spanske styre i det 19. århundrede mislykkedes. Derimod blev forholdet mellem [[USA]] og [[Spanien]] forværret så meget mod slutningen af 1800-tallet, at det førte til [[den spansk-amerikanske krig]], som førte til Spaniens tilbagetrækning og gav Cuba formel uafhængighed.
 
Amerikansk handel dominerede Cuba i den første halvdel af det 20. århundrede, ligesom amerikansk indflydelse i [[Cubas politik]] var udbredt. I [[1959]] blev de facto leder [[Fulgencio Batista]] afsat og tvunget ud af landet af den Cubanske Revolution (hvoraf den største oprørsgruppe var ledet af [[Fidel Castro]]). Eksport af bevæbnede grupper, masse-likvideringer, overtrædelser af [[menneskerettigheder]] og ukompenserede konfiskeringer af land førte til landets totale adskillelse fra [[USA]].
 
Efter revolutionen blev adskillige personer tidligere involveret i revolutionen likvideret eller sendt i eksil. En del personer forsvandt også fra landet. Selvom det er muligt at disse er flygtet, så er mange efter al sandsynlighed blevet “fjernet” fra øen. Sandsynligheden for at ideologien bag revolutionen kunne overleve under de nye omstændigheder var lille. På grund af USA’s handicappede forhold til Cuba fandt kapitalflugt sted i årerne efter revolutionen. En økonomisk krise var på vej og i et forsøg på at undgå krisen allierede de cubanske ledere sig med [[Sovjetunionen]], og Castro erklærede landet for en socialistisk republik. <ref>[http://www.latinamericanstudies.org/us-cuba/diaz-lanz-hearing.htm Communist threat to the United States through the Caribbean]</ref>
 
== Præ-Columbiansk Cuba ==
Linje 10:
De tidligste indbyggere på Cuba stammede fra [[Guanajatabey]]-folket <ref name="Gott">[[Richard Gott|Gott, Richard]] Cuba: A new history, Yale University Press: 2004, Chapter 1.</ref> som kom til øen fra det syd-amerikanske hovedlands skove så tidligt som 5.300 f.Kr.<ref>[http://muweb.millersville.edu/~columbus/data/art/KEEGAN04.ART Creating the Guanahatabey (Ciboney): the modern genesis of an extinct culture] William F. Keegan (Volume 63, Number 239, June 1989)</ref>
Guanajatabey-folket, som talte omkring 100.000 indbyggere, var jægere, samlere og landmænd. De dyrkede ”Cohiba” ([[tobak]]), som skulle vise sig at blive landets største eksportvare i nyere tid.
Den spanske erobrer [[Diego Velázquez de Cuéllar]] bemærkede senere, at Guanajatabeyes-folket "ikke havde huse eller byer og kun spiste det kød, de kunne finde i skovene, ligesom de spiste skildpadder og fisk." <ref name="FirstCubans">[http://www.historyofcuba.com/history/oriente/tainos.htm ''The First Cubans'']: J.A. Sierra</ref> Selvom Guanajatabeyes-folket er betragtet som uddødt, blev folket fejlagtigt betragtet som at have været en del af [[Ciboney-folket]] som beboede [[Caribien|Antillerne]] i det [[Caribiske Hav]]. <ref>ROUSE, Irving, Handbook of South American Indians, pp. 497–503.</ref> I senere tid har forskere foreslået, at Guanajatabeyes-folket kunne være kommet fra det sydlige USA, fordi [[artefakt]]er fundet begge steder har adskillige træk til fælles.<ref name="FirstCubans"/> Nogle studier har tilskrevet disse første indbyggere udryddelsen af øens [[megafauna]], hvilket inkluderer [[Kondor]]er, [[Ornimegalonyx|kæmpeugler]] og [[dovendyr]], der levede på jorden. <ref>[http://animaldiversity.ummz.umich.edu/site/accounts/information/Strigiformes.html Order Strigiformes]: Animal Diversity Web, Danielle Cholewiak. "''The largest owl known to have existed comes from the Pleistocene in Cuba; Ornimegalonyx oteroi was larger than a meter tall with the most powerful claws of all owls''"</ref><ref name = "UWSP">[http://www.uwsp.edu/geo/faculty/heywood/geog358/extinctm/CuGSloth.htm Cuban Ground Sloth Megalocnus rodens]: Allen, G. M. Extinct and Vanishing Mammals of the Western Hemisphere. "''The groundloth was never oberved by Europeans; fossils contemporary with indigenous artifacts and introduced rat fossils indicate survival into colonial era, possibly until 16th Century''"</ref><ref name = "UNM">[http://elibrary.unm.edu/sora/ON/v011n02/p0109-p0122.pdf William Suárez], The Neotropical Ornithological Society, 2000. [[PDF]].</ref>
[[Fil:Baracoa_cabin.jpg|thumb|En hytte i bjergene nær Baracoa med det traditionelle Taíno palmeblads tag]]
 
===Taíno og Ciboney kultur===
Spor tyder på at Guanajatabey-folket blev drevet mod den vestlige del af øen på grund af ankomsten af to andre grupper, [[Taíno]] og Ciboney. Disse to grupper er sommetider omtalt som [[Neo-Taíno nationer]]. <ref name="Gott"/> De nyankomne folk havde bevæget sig nord på i den caribiske ø-kæde, og stammede oprindeligt fra [[Orinoco]]-deltaet i [[Venezuela]]. Disse grupper var forhistoriske folk I en tidsperiode hvor mennesker lavede værktøjer af sten, selvom de var bekendte med [[guld]]- (caona) og [[kobber]]-legeringer.
Taíno og Ciboney folkene var en del af en kulturel gruppe kaldet [[Arawak]], som havde rødder langt ind i Sydamerika. Først beboede nyankommerne den østlige del af [[Baracoa]] før de spredte sig over hele øen. Den [[Dominikanerordenen|dominikanske]] præst og forfatter [[Bartolome de las Casas]] anslog at den cubanske befolkning havde nået 200.000 indbyggere i slutningen af det [[15. århundrede]]. Taíno folket dyrkede [[yucca]]-rødder, som de brugte til at lave [[cassava]]brød. De dyrkede også [[bomuld]] og tobak, ligesom de spiste [[majs]] og [[batate]]r. Ifølge Las Casas, “havde de alt hvad de skulle bruge for at overleve; de havde mange afgrøder og de var vel organiserede”.<ref>''Historia de las Indias'', vol 3 Biblioteca Ayacucho, Caracus, 1986, pp. 81–101.</ref>
Linje 20:
==Kolonitiden==
 
Cuba blev opdaget den [[28. oktober]] [[1492]] af [[Christoffer Columbus]] på dennes første rejse og blev af ham kaldt for Juana, men hverken dette navn eller dem, som senere blev givet øen (Fernandina, Santiago og Ave Maria), kunne fortrænge de indfødtes egen benævnelse. I datiden var Cuba delt i ni selvstændige riger under lige så mange kaziker. I 1511 udrustede Columbus' søn Diego en ekspedition under [[Diego Velasquez]] for at kolonisere øen, hvilken efter ubetydelig modstand erobredes, hvor efter flere større byer anlagdes og negerslaver indførtes.<ref>[http://runeberg.org/nfac/0340.html ''Nordisk Familjebok'', 1800-talsutgåvan, bind 3 (1880), sp. 667]</ref>
 
Da Columbus opdagede øen, var den beboet af omkring en halv million indianere (skøn varierer mellem 200.000 og 1 million – det sidstnævnte skyldes biskop Las Casas), hvilke skildredes som milde og fredelige, i fysisk henseende spænstige, med behagelige træk. De ernærede sig overvejende af [[fisk]], [[majs]] og frugt, dyrkede [[bomuld]], [[majs]], [[batat]]er, [[tobak]], [[ananas]] og [[maniok]], fremstillede grove [[lerkar]] og våben af sten og havde ikke andre husdyr end [[hund]]en. De var ikke kannibaler som befolkningen på nogle andre vestindiske øer.<ref name="runeberg.org">[http://runeberg.org/nfbe/0506.html ''Nordisk Familjebok''; Uggleupplagan, bind 5 (1906), sp. 932]</ref>
 
=== Center for slaveriet ===
 
Allerede i 1520 var øen i en blomstrende tilstand. Men efter 1539 begyndte undertrykkelsen af indianerne, og allerede i 1560 var disse stort set udryddede. Fra denne tid aftog velstanden stadig mere, og [[Filibustero|filibusternes]] sørøverier fremkaldte stor usikkerhed på kysterne. Den gamle hovedstad, Santiago, blev opgivet til fordel for Habana, som i 1584 blev stærkt befæstet og i 1633 blev guvernørens sæde. Desuden forstyrredes øen ofte af englændere, franskmænd og hollændere. I 1762 erobredes Habana af englænderne, som i 1763 byttede det mod [[Florida]]. I 1717 blev [[tobak]]shandelen et [[statsmonopol]], og i forbindelse dermed skete flere oprør, ligesom [[smugleri]]et steg voldsomt, hvilket samlet havde til følge, at monopolet i 1740 blev overdraget til nogle købmænd i [[Cadiz]]. Efter den engelske erobring blev handelen noget friere, og i 1783 blev taget nye skridt i denne retning. Fra 1773 var Habana centrum for [[slavehandel]]en i hele [[spansk Amerika]]. I 1777 blev Cuba et særskilt generalkapitanat. Gennem disse og lignende tiltag oplevede Cuba en høj grad af blomstring, men med den stigende velstand voksede tillige selvstændighedstrangen hos såvel de sorte som de hvide.<ref name="Nordisk Familjebok 1880 p. 668">[http://runeberg.org/nfac/0340.html ''Nordisk Familjebok'', 1800-talsutgåvan, bind 3 (1880), sp. 668]</ref>
 
Den første folketælling blev foretaget i 1775 og gav til resultat 171.620 indbyggere.<ref>[http:// name="runeberg.org"/nfbe/0506.html ''Nordisk Familjebok''; Uggleupplagan, bind 5 (1906), sp. 932]</ref>
 
For tiden 1521-1853 beregnes indførslen af negerslaver til 644.000, deraf omkring 1/3 kvinder, hvortil kom under tiden 1853-80 over 200.,000 indsmuglede.<ref>[http:// name="runeberg.org"/nfbe/0506.html ''Nordisk Familjebok''; Uggleupplagan, bind 5 (1906), sp. 932]</ref>
 
=== Oprørstider ===
 
I 1812 indtrådte et farligt negeroprør, og senere forekom sådanne adskillige gange, blandt andet i 1848, da frigivelsen af slaverne i de nærliggende franske kolonier i [[Vestindien]] også på Cuba fremkaldte en rejsning, som kostede mange tusinde slaver livet. På denne tid viste det sig tillige, at et stærkt parti blandt kreolerne stræbte efter politisk forbindelse med USA, samt at nordamerikanerne, især slaveejerne i [[Sydstaterne]], støttede disse bestræbelser. Flere gange blev opdaget sammensværgelser med dette mål, og i 1845 fremlagdes i senatet i Washington et forslag om at forhandlinger om Cubas afståelse skulle indledes med Spanien. Allerede i 1846 oprettedes et selskab, som tilbød den spanske regering 200 millioner dollars som betaling for Cuba. Den spanske ledelse afviste imidlertid dette tilbud, og en amerikansk friskare under oberst White gjorde sig da rede til at drage til øen, men den amerikanske regering forbød ekspeditionen i 1849.<ref>[http://runeberg.org/nfac/0340.html ''name="Nordisk Familjebok'', 1800-talsutgåvan, bind 3 (1880), spp. 668]<"/ref>
 
I 1840-erne begyndte man at indføre kinesiske kulier, men dette ophørte i 1873, da kineserne i alt for stort antal dukkede under som følge af rejsens besværligheder og klimaet samt da de som arbejdskraft viste sig langt underlegne negrene; i 1877 udgjorde kinesernas antal 43.811, men i 1899 blot 14.863.<ref name="Nordisk Familjebok 1906 p. 932">[http://runeberg.org/nfbe/0506.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 5 (1906), sp. 932]</ref>
 
1849–1851 gjorde en [[kreol]], [[Narciso Lopez]], med sine friskarer flere angreb mod Cuba, men vandt kun ringe støtte på øen og blev til sidst tilfangetaget og henrettet den 1. september 1851. Men på trods af denne ulykkelige udgang udslukkedes interessen for Cuba langt fra inden for unionen. Ved at indskrænke slavehandelen og frigive en del negre i 1854 forsøgte man fra spansk side at vinde en modvægt mod slavestaternes annekteringsbegær, men dette voksede ved dette tiltag i stedet for at mindskes. England og Frankrig forsøgte forgæves at formå USA at garantere Spanien besiddelsen af øen. I 1856, da [[James Buchanan]] blev USAs præsident, forventede man et afgørende skridt, men de indre stridigheder og [[den amerikanske borgerkrig]], som udbrød nogle år senere, trængte enhver tanke om en erobringspolitik i baggrunden. For de herskende klasser på Cuba bortfaldt tillige, da slavestaterne var blevet besejrede, den grund, på hvilken de tidligere havde følt sig dragne imod unionen.<ref>[http://runeberg.org/nfac/0340.html ''name="Nordisk Familjebok'', 1800-talsutgåvan, bind 3 (1880), spp. 668]<"/ref>
 
Kort efter den spanske september-revolution i 1868 brød kreolernes modvilje mod moderlandets vilkårlige styrelse ud i et oprør under ledelse af advokaten [[Manuel Cespédes]]. Senere blev Quesada leder for insurgenterne, omkring 30.000, og da begyndte en guerillakrig, som bredte sig øver største delen af øen.<ref>[http://runeberg.org/nfac/0340.html Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 3 (1880), sp. 668]</ref> Kreolerne krævede politisk ligestilling med moderlandet og tillige en mere lige skattefordeling, bedre forvaltning og frem for alt slaveriets afskaffelse. Men da den spanske regering nægtede at imødekomme reformpartiets fordringer, proklamerede dette parti i april 1869 Cubas selvstændighed og udnævnte Cespédes til præsident for den provisoriske regering. Kampen blev ført med hårdhed på begge sider, og store områder af Cuba blev ødelagte. Indtil 1876 skal denne kamp have kostet Spanien omkring 150.000 soldater. Efter [[Carlistkrigene|carlistoprørets]] undertrykkelse i Spanien i 1876 blev general [[Martinez Campos]] sendt med forstærkninger til Cuba, og i maj 1878 formåede hans efterfølger, Jovellar, at betvinge den sidste modstand.<ref>[http://runeberg.org/nfac/0341.html ''Nordisk Familjebok'', 1800-talsutgåvan, bind 3 (1880), sp. 669]</ref>
 
Efter oprørets betvingelse 1878 udfærdigedes den 3. juli samme år et kongeligt dekret, ifølge hvilket øen fik samme kommunale og provinsrepræsentation som moderlandet. En lov, som gav slaverne frihed, men forpligtede dem til at endnu i 8 år være aflønnede tjenere hos sine hidtidige herrer, udfærdigedes den 8. maj 1880, men ved et kongeligt dekret af 7. oktober 1886 ophævedes denne de tidligere slaveejeres [[patronatsret]] over negrene, og de slaver, som endnu ikke havde fået frihed, fik den nu. Et kongeligt dekret af 13. april 1881 befalede indførelse af den spanske forfatning, dog forblev øen under ledelse af den spanske kolonialminister og generalkaptajn og fik ingen egen lovgivning. Modviljen mod afhængigheden af Spanien var stor og udviklede sig hos kreolerne til et inderligt had. De så sig nemlig tilsidesatte, idet alle statsembeder og andre stillinger blev forbeholdt spaniolerne, som til egen fordel udsugede øen. Republikanske idéer vandt stadig mere tilslutning, og et parti virkede for Cubas løsrivelse fra moderlandet og tilslutning til USA. Af sådanne stridsspørgsmål næredes et stort oprør, som fra 1894 atter hjemsøgte øen.<ref name="Nordisk Familjebok 1899 p. 339">[http://runeberg.org/nfat/0174.html ''Nordisk Familjebok'', 1800-talsutgåvan, bd. 20 (1899), sp. 339]</ref> Urolighederne fortsatte, og der pustedes til ilden fra USAs side. I 1894 opsagde USA handelstraktaten med Spanien, hvoraf fulgte lave sukkerpriser, som næsten ganske ødelagde Cubas sukkerproduktion. Under disse forhold var et oprør nærmest givet. Under ledelse af [[Maximo Gomez]] og [[Antonio Maceo]] dannedes en sammensværgelse over hele øen.<ref name="Vahl 1916, s. 334">Vahl (1916), s. 334</ref> Forgæves sendtes i april 1895 marskalk Martinez Campos med betydelige stridskræfter dertil. Uden - trods nye hjælpekorps - at have kunnet blot begrænse rejsningen, vendte han i januar 1896 tilbage til Spanien og fik som sin efterfølger general Weyler, som havde ry for at have en ubøjelig vilje. USAs præsident [[Grover Cleveland]] tilbød sin mægling på grundlag af Cubas selvstyre, men det spanske folk afviste stolt Amerikas indblanding og viste sig rede til at yde nye ofre af mandskab og penge oveni dem, som oprøret allerede havde krævet. I april 1896 blev fra insurgenternes side opgivet, at deres styrke udgjorde 82.000 mand med 58 kanoner, og for omtrent halvdelens vedkommende bevæbnede med geværer af nyere konstruktion. Den spanske regering sendte i tiden marts 1895–april 1896 omkring 8.500 officerere, 112.000 mand og 143 kanoner til øen.<ref>[http://runeberg.org/nfat/0174.html ''name="Nordisk Familjebok'', 1800-talsutgåvan, bd. 20 (1899), spp. 339]<"/ref>
 
=== Den spansk-amerikanske krig ===
{{uddybende|Den spansk-amerikanske krig}}
 
Allerede under krigshandlingerne 1868-1878 fremstod [[José Martí]] som en ledende person, og han var allerede en folkehelt, da han i [[1895]] erklærede Spanien krig igen. Af handelsstrategiske grunde og i overensstemmelse med [[Monroedoktrinen]] gik USA med i krigen i 1898, og der efter var det [[spansk-amerikanske krig]] snart afsluttet. Krigen havde kostet 250.000-350.000 cubanere livet (befolkningen talte da omkring 1,5 millioner). Fredsaftalen blev underskrevet i [[Paris]] samme år.<ref> name="Vahl (1916), s. 334<"/ref>
 
Efter fredsslutningen styredes øen først af en midlertidig amerikansk guvernør. I 1900 sammentrådte en forsamling for at udarbejde en forfatning, og en sådan vedtoges 1901. Cuba blev der efter en republik, som dog kom til at stå i et vist afhængighedsforhold til USA. Den konstituerende forsamling havde ikke klargjort forholdet til USA, hvorfor USAs kongres tog sagen op og formulerede sine betingelser, at Cuba ikke skulle kunne overlade nogen tredietredje magt noget af sit landområde og ikke måtte optage statslån uden samtykke af USA, og at USA ligeledes skulle have ret til at have kulstationer på øen og til at gribe ind i republikkens styrelse i tilfælde af uroligheder. Da USA ikke ville trække sine tropper bort, før disse betingelser var antagne, måtte cubanerne gå ind på dem. Disse betingelser blev kendt som ''Platt Amendement'' ([[Platt-tillægget]]).<ref> name="Vahl (1916), s. 334<"/ref>
 
=== Befolkningen omkring århundredeskiftet ===
 
I 1887 blev indbyggertallet opgjort til 1.631.687 personer, men udgjorde i 1899 kun 1.572.797 personer, svarende til en mindskning siden 1887 på 3,6 %. Af indbyggerne var 51,8 % mænd. Tages i betragtning at øen da næsten var uden industri (fraset den som knyttede sig til jordbruget), var bybefolkningen forholdsvis stor: 47,1 %, når alle byer ned til 1.000 indbyggere medregnes. De største byer var Habana (235.918 indbyggere), [[Santiago]] (43.090 indbyggere), [[Matanzas]] (36.374), [[Cienfuegos]] (30.038), [[Puerto Principe]] (25.102) og [[Cardenas]] (21.940 indbyggere). De hvide udgjorde 67,9% og de farvede, til hvilke regnedes ikke blot negre, mulatter og andre halvblods, men også kinesere, 32,1 %. De farvedes antal var faldet såvel absolut som relativt siden 1841, da de udgjorde 58,5 %. Næsten 26 % af dem var frie. 1899 var 89 % af indbyggerne fødte på øen, 8 % i Spanien og 3 % i andre lande (mest Kina og Afrika). Som i andre lande var den fremmede befolkning talrigest i byerne (næsten 1/3 af denne fandtes i Habana). Med hensyn til civilstand var det i 1899 påfaldende, at kun 15,7 % var lovformeligt gifte (20,4 % af den hvide, 6,1 % af den farvede befolkning).<ref>[http://runeberg.org/nfbe/0506.html ''name="Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 5 (1906), spp. 932]<"/ref>
 
=== Næringsliv ===
Linje 59:
Skønt kun 10 % af øen var opdyrket, var agerbruget hovednæringsvejen, i det 70 % af al indkomst stammede fra detta, og 90 %, når de industrier, som var baserede derpå, medregnes. Dets vigtigste produkter var sukker og tobak. Et svært afbræk led dyrkningen dels som følge af oprøret mod Spanien 1895–98, da både spanjolere og cubanere brændte alle sukker- og tobaksareler, dels på grund af sukkerprisens fald og, hvad tobakken angår, på grund af den alvorlige konkurrence fra [[Sumatra]], Filippinerne og andre tobakslande. Sukker dyrkedes, næsten enerådende, i området mellem Habana, [[Cienfuegos]] og [[Remedios]] samt ved [[Puerto Principe]] og [[Nuevitas]], tobak alene i [[Vuelta Abajo]], det vil sige i provinsen [[Pinar del Rio]] samt ved Nipebugten på den nordøstlige del af øen. Desudem forekom begge afgrøder i området sydvest for Habana, omkring [[Santa Clara]] og [[Holguin]] samt ved [[Bayamo]] og [[Manzanillo]]. Af hele det dyrkede areal, som 1899 blev opgivet til 362.230 [[hektar]] (mod 550.000 hektar i 1895), var 165.680 hektar (47,3 %) tilplantede med [[sukkerrør]] og 32.700 hektar (9,3 %) med tobak. Mens høstudbyttet af sukker for årene 1891–1895 i gennemsnit var 915.200 ton, steg det 1896–1900 årligt til blot 190.600 ton, men var i 1903 steget til mere end 1 million ton. Tobakshøsten gav 1894 28 million kg, 1898 blot 4,4 million, 1903 atter 26 million. Sukkerplantagerne var store, men tobak dyrkedes der imod i småplantager (''vegas'' 15.831 i 1899). Til bearbejdning af sukkerrøret fandtes i 1899 207 store fabrikker, så kaldte ''centrales'', deraf 73 i provinsen [[Santa Clara]], 72 i provinsen [[Matanzas]] og 42 i provinsen [[Santiago]]. Tobaksfabrikkerne var kun i Habana en storindustri (omkring 120). Af andre landbrugsprodukter udgjorde batater 11,3 % af det dyrkede areal, bananer 8,6 %, majs 7,3 %, kaffe 1,6 % (især i Sierra Maestra), kakaotræer og kokospalmer hver 1,4 % samt ris 0,5 % (alle opgivelser for 1899). Desuden dyrkedes europæiska sydfrugter, indigo og bomuld, sidstnævnte dog i ringe udstrækning. Storskoven blev beregnet til at udgøre 982.000 hektar, buskskoven 485.000 hektar. Dennes afkastning udgjorde 4,3 millioner kronor i 1901.<ref>[http://runeberg.org/nfbe/0507.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 5 (1906), sp. 933]</ref>
 
De store [[savanne]]r egnede sig fortræffeligt til kvægavl. 1895 var antallet kreaturer 2,5 millioner samt heste, æsler og muldyr 965.000, men en stor del af dem gik tabt under krigen med Spanien. Amerikanerne lod under sin treårige forvaltning indføre en stor mæängde kreaturer således, at Cuba i september 1903 havde 197.670 heste, 34.841 æsler og muldyr samt 1.456.000 kreaturer.<ref name="Nordisk Familjebok 1906 p. 934">[http://runeberg.org/nfbe/0507.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 5 (1906), sp. 934]</ref>
 
Bjergværksdriften var ubetydelig og indskrænkede sig efter, at kobberbrydningen i [[El Cobre]] i 1868 ophørte, hovedsagelig til brydning af [[jernmalm]] (i 1901 for 2,07 million kroner) samt noget [[mangan]] og lidt [[kobber]], lige som [[salt]] produceredees.<ref>[http://runeberg.org/nfbe/0507.html ''name="Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 5 (1906), spp. 934]<"/ref>
 
Industrien var begrænset til fremstilling af [[sukker]], [[melasse]], [[rom]], [[cigar]]er og [[cigaret]]ter.<ref>[http://runeberg.org/nfbe/0507.html ''name="Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 5 (1906), spp. 934]<"/ref>
 
Jernbanerne havde i 1903 en længde på 2.386 &nbsp;km.<ref>[http://runeberg.org/nfbe/0507.html ''name="Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 5 (1906), spp. 934]<"/ref>
 
Udenrigshandelen nåede i 1903 63,05 million dollars i import og 78,49 million dollars i eksport. De vigtigste eksportvarers værdi var dette år: sukker og melasse næsten 42 millioner dollars., tobak 26 millioner, frugt 2,9 millioner og mineraler 1,9 millioner dollars. Handelsomsætningen var størst med USA (25,7 million import, 60 million eksport), dernæst fulgte England (med henholdsvis 10,8 og 6,6), Spanien (9,1 og 1,3), Tyskland (3,9 og 5,3) og Frankrig (3,4 og l,1). Fra udlandet indkom i 1903 4.037 skibe på 5,35 million ton, og til udlandet afgik 3.973 skibe på 5,31 million ton.<ref>[http://runeberg.org/nfbe/0507.html ''name="Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 5 (1906), spp. 934]<"/ref>
 
Budgettet for 1905-06 satte indkomsterne til 19,7 million dollars (deraf toldafgifter 17,8) og udgifterne til 19,14 million (deraf 6 million til forvaltningen, 3,9 million til undervisning, 4,8 million til almene arbejder). Efter som den cubanske republik ikke anerkendte de af den spanske regering gjorde gældsforpligtelser, var den uden statsgæld.<ref>[http://runeberg.org/nfbe/0507.html ''name="Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 5 (1906), spp. 934]<"/ref>
 
=== Mål, vægt og møntfod ===
 
Både spanske, engelske og amerikanske mål og vægt var i brug og såvel spansk som amerikansk møntfod, idet 1 peso sattes til 0,6, 1 peseta til 0,12, 1 real til 0,06 dollar.<ref>[http://runeberg.org/nfbe/0507.html ''name="Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 5 (1906), spp. 934]<"/ref>
 
== Selvstændig republik på amerikanske vilkår ==
 
I 1902 overtog [[Tomas Estrada Palma]] officielt regeringen som Cubas første præsident. I 1903 sluttedes en handelstraktat med USA, hvorved der tilstodes store gensidige toldnedsættelser.<ref> name="Vahl (1916), s. 334<"/ref> Forholdene i landet var imidlertid kaotiske, idet er foregik omfattende partikampe mellem magtlystne grupperinger, og regeringspartiet tillod omfattende valgsvindel ved valgene, hvilket fik oppositionen til at true med revolution. I 1906 udbrød imidlertid et åbent oprør, og da den cubanske regering ikke kunne dæmpe det, måtte præsidenten Estrada Palma overdrage styrelsen til USA. Den amerikanske præsidenten [[Theodore Roosevelt]] sendte de amerikanske kabinetsministre [[William Howard Taft]] og Bacon for at mægle en fred. Snart tilkaldte de militære styrker, Estrada Palma måtte træde tilbage, og den 29. september overtog Taft som provisorisk regent Cubas ledelse for den tid, som kunne kræves for at genoprette ro og orden samt almindelig tillid. Oprørerne nedlagde omgående deres våben, og allerede i oktober kunne Taft vende tilbage til USA efter at have overdraget ledelsen af den provisoriske styrelse til [[Charles E. Magoon]], der var tidligere guvernør over [[Panamakanalzonen]]. Den provisoriske regering gennemførte en række tiltag for at komplementere loven om præcisering af præsidentens rettigheder, reformering af provinsforvaltning og domstolsvæsenet med mere. Da ordnede forhold blev ansete for fuldt genoprettede, blev udråbt nyvalg til præsident og kongres, og den 28. januar 1909 blev Cubas styrelse atter overdraget til indenlandske myndigheder, lige som de amerikanske tropper forlod øen.<ref name="Nordisk Familjebok 1923 p. 189">[http://runeberg.org/nfco/0111.html ''Nordisk Familjebok'' (1923), sp. 189]</ref>
 
Den nye præsident [[José Miguel Gómez]] (1909–1913) tilhørte det liberale parti og måtte undertiden bekæmpe lokale uroligheder, blandt andet et negeroprør i 1912. Hans efterfølger, den konservative general [[Mario G. Menocal]] (1913–1921) opretholdt med styrke ro og orden, han forbedrede skolevæsenet og sundhedsvæsenet samt fik gennemført betydelige investeringer i samfærdselens forbedring og udvikling af landets naturlige ressourcer. Gyldigheden af hans genvalg i 1916 blev imidlertid bestridt af de liberale under den tidligere præsident Gómez’ ledelse, men dennes revolutionsforsøg mislykkedes.<ref>[http://runeberg.org/nfco/0111.html ''name="Nordisk Familjebok'' (1923), spp. 189]<"/ref>
 
Under [[1. verdenskrig]] erklærede Cuba den 7. april 1917 krig mod Tyskland, og i 1918 blev indført almindelig værnepligt. Normale forbindelser med Tyskland blev genoprettede i oktober 1920. En ny, under amerikansk medvirken udarbejdet valglov af 1919 tillempedes første gang ved præsidentvalget i november 1920, hvor Gómez var liberal kandidat og hans tidligere vicepræsident, doktor [[Alfredo Zayas]], var kandidat for et af de konservative understøttet nationalt samlingsparti. Efter langvarige tvister om valgsvindel erklæredes Zayas valgt og tiltrådte den 20. maj 1921 sit embede. Kongressens langsommelighed ved behandlingen af en del påtrængende reformspørgsmål fremkaldte i 1922 nye advarsler fra amerikansk side.<ref>[http://runeberg.org/nfco/0111.html ''name="Nordisk Familjebok'' (1923), spp. 189]<"/ref>
 
=== Økonomisk udvikling ===
 
Amerikanske forretningsfolk søgte efter selvstændigheden til Cuba og indrettede jordbruget på sukkerdyrkning, hvorved en monokultur opstod; i 1920 udgjorde sukkereksporten 88,6 %, og landet blev derved helt afhængig af både USAs handel og af sukkerproduktionen.<ref>Eivor Halkjær, a.a., s. 17-20</ref> 1919–20 var 560.392 hektar tilplantede med sukkerrør, og samme år fandtes 192 sukkerfabrikker. Sukkerproduktionen var 3,7 millioner ton med en værdi af 1.005.45 million dollars. Tobaksprodukterne skønnedes at have en værdi på 2.37 millioner dollars samme år, og 1918–19 eksporteredes 135,29 millioner cigarer og 9,04 millioner æsker cigarretter. Honningshøsten var 8,41 millioner hektoliter og havde en skønnet værdi på 5,55 millioner dollars 1919–20. Produktionen af rom var 522,318 hektoliter til en værdi af 4,94 millioner dollars og af sprit 262,612 hektoliter til en værdi af 2,82 millioner dollars i 1919. Husdyrholdet var 3,97 millioner stykker kvæg, 779.496 heste og 64.570 muldyr samme år. Statsskovene omfattede omkring 1,76 millioner hektar. Råstofudvindingsområder omfattede 370.566 hektar, hvoraf jernmalm 164.889 hektar, kobbermalm 100.411 hektar, olie 41.426 hektar, manganmalm 17.144 hektar og asfalt 14.753 hektar. I 1920 fandtes på Cuba 314 handelsvirksomheder med 229,7 millioner dollars egenkapital.<ref name="Nordisk Familjebok 1923, sp. 188">[http://runeberg.org/nfco/0110.html Nordisk Familjebok (1923), sp. 188]</ref>
 
=== Befolkningsudvikling ===
Linje 107:
| Santa Clara || 21.411 || 657.697 || 31
|}
De største byer var Habana, Guantánamo, Santa Clara, Manzanillo, Pinar del Rio, Sancti Spiritus og Trinidad, der alle havde over 40.000 indbyggere. Immigrationen var meget stor og talte i 1919 80.448 personer, hvoraf 39.573 fra Spanien, 24.187 fra Jamaica, 10.044 fra Haiti, 1.236 var kinesere, 1.227 var nordamerikanere og 1.005 fra Puerto Rico.<ref>[http://runeberg.org/nfco/0110.html Nordisk Familjebok (1923), sp. 187]</ref> Emigranternes antal var i 1917 71.599 personer.<ref>[http://runeberg.org/nfco/0110.html name="Nordisk Familjebok (1923), sp. 188]<"/ref>
 
Folkeskoleundervisningen gik stærkt frem. Statsskoler havde 334.671 elever og 6.151 lærere i 1919; samme år oprettedes 223 nye skoler.<ref>[http://runeberg.org/nfco/0110.html name="Nordisk Familjebok (1923), sp. 188]<"/ref>
 
==Cuba under Fulgencio Batista==
Linje 134:
=== Næringsliv ===
 
I 1965 fandtes i alt 2,53 millioner sysselsatte, heraf i landbruget 39%.<ref name="Aagesen, s. 214">Aagesen, s. 214</ref>
 
Det samlede landbrugsareal blev i 1963 opgjort til 42.526 &nbsp;km<sup>2</sup>. Høsten i 1967 var fordelt på 40.000.000 ton [[sukkerrør]], [[batat]] og [[yams]] 230.000 ton, [[maniok]] 200.000 ton, [[majs]] 120.000 ton, [[tomat]] 110.000 ton, kartofler 93.000 ton, [[ris]] 93.000 ton, [[hirse]] 27.000 ton. Desuden blev høstet 167.000 [[appelsin]]er og andre [[citrusfrugt]]er, 100.000 tons [[ananas]] og 60.000 tons [[banan]]er. Husdyrholdet 1966/67 udgjorde 550.000 heste, 29.000 [[muldyr]], 3.000 æsler, 6.750.000 stykker kvæg, 1.900.000 svin, 230.000 får, 220.000 geder og 7.600.000 stykker fjerkræ.<ref> name="Aagesen, s. 214<"/ref>
 
[[Skovbrug]]et omfattede [[mahogni]] og [[ceder]]træ som de vigtigste træsorter. 2/3 af skovhugsten blev anvendt til brændsel.<ref> name="Aagesen, s. 214<"/ref>
 
[[Fiskeri]]et blev i 1967 opgjort til 63.300 ton.<ref> name="Aagesen, s. 214<"/ref>
 
[[Minedrift]]en var i 1967 10.800 ton [[krom]], 99.000 ton [[råolie]] og 100.000 ton [[salt]] og i 1966 5.400 ton [[kobber]], 31.000 ton [[mangan]], 25.977 ton [[nikkel]], 14.000 ton [[svovl]].<ref> name="Aagesen, s. 214<"/ref>
 
[[Industri]]en, der stort set var nationaliseret, talte i 1967 982 fabrikker med samlet 123.000 ansatte, modsvarende 90% af industriproduktionen.<ref>Aagesen, s. 214f</ref>
Linje 160:
=== Al magt til Fidel Castro ===
 
Den [[24. februar]] [[1976]] antoges en ny [[grundlov]], og statsledelsen gennemgik store forandringer. [[Semipræsidentialism]]en erstattedes af fuld [[præsidentialisme]], hvorved [[statschef]]en tillige blev [[regeringschef]]. I forbindelse dermed samledes magten formelt hos [[Fidel Castro]], som da blev præsident.
 
Dent økonomiske støtte fra Sovjetunionen forsvandt ved Sovjetunionens og østblokkens opløsning i [[1991]], hvilket sammen med blandt andet svær tørke bevirkede en kraftig økonomisk nedgang og udenrigspolitisk isolering.<ref>[http://www.wfp.org/country_brief/indexcountry.asp?country=192 FN World Food Programme, Cuba], siden læst 23 januar 2008</ref> I [[1992]] indførtes direkte valg til nationalforsamlingen men med kommunistpartiet som eneste tilladte parti.<ref>''Bonniers lexikon'', band 4, Stockholm 1994, s. 84</ref>
 
Flugten fra det autoritære og stagnerende land fortsatte, blandt andre forlod en datter af Castro Cuba i [[1993]]. <ref name="Alla Världens Länder 2000 Bonnier Lexikon">Alla Världens Länder 2000 Bonnier Lexikon</ref>
 
I februar [[2008]] meddelte [[Fidel Castro]], at han ikke ville stille op til flere genvalg, og den [[24. februar]] valgte nationalforsamlingen hans yngre broder [[Raúl Castro]] til ny præsident.
Linje 189:
 
{{Autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Cubas historie| ]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Cubas_historie"