HOFOR: Forskelle mellem versioner

Historien bag Københavns Energi går tilbage til [[1857]] og [[1859]], hvor Københavns Belysningsvæsen og Københavns Vandforsyning blev etableret.

Vandforsyningen etablerede gennem tiderne 8 vandværker, hvoraf nogle lå så langt væk fra København som [[Lejre]], [[Slangerup]] og [[Køge]] – og blev med tiden Danmarks største vandforsyning. Kun Københavns første vandværk er ikke længere i drift. Det stod færdigt 1859 og lå på det der dengang var voldanlægget og fungerede i 100 år. Dette vandværk fik leveret vand fra 14 kildepladser langs [[Harrestrup Å]]. Nogle af disse kildepladser fungerer stadig. Siden er antallet af vandværker udvidet støt sideløbende med Københavns vækst så 7 vandværker nu (2015) leverer vand til hovedstaden: [[Søndersø (Nordsjælland)|Søndersø]] Vandværk ved [[Farum]] (1891) blev i første omgang anlagt for at udnytte overfladevandet, men siden fandt man store vandreserver langs søen og Tibberup Å. Herefter fulgte i en lind strøm Thorsbro Vandværk ved Ishøj (1905), Nybølle Vandværk og Islevbro Vandværk (1923), [[Marbjerg]] Vandværk (1934), Lejre Vandværk (1939), Slangerup Vandværk (1954) og Regnemark Vandværk (1964) ved Køge Å. Disse vandværker indvinder fra i alt 56 kildepladser som hver for sig kan være fra nogle hundrede meter til 7 kilometer lange og 40-100 meter brede. De strækker sig som bånd langs åer og vandløb. Herfra pumper pumpestationer grundvand op fra undergrunden til i første omgang vandværket. Indtil 1890'erne løb vandet i en åben rende (Kildevandsløbet) langs Harrestrup Å, gennem Damhussøen (som i virkeligheden er et gammelt, kunstigt vandreservoir) og Grøndalsåen ind til Sankt Jørgens Sø, som fungerede som vandreservoir indtil 1959. Rester af dette løb kan stadig anes flere steder langs åerne fra Harrestrup Landsby til Åboulevarden, tydeligst i Krogebjergparken og Grøndalsparken. I dag (2015) foregår vandtransporten i store underjordiske rør. Antallet af kildepladser er højere idet flere kildepladser har måttet lukke som følge af industriforurening og forurening fra landbruget. Flere kildepladser især i Lejre har desuden i nyere tid fået påbud om at reducere udvindingen af vand da denne er en trussel mod lokale åer, vandløb og søer. Denne trussel har i nyere tid ført til eksperimenter med overfladevand ved en af kildepladserne til Regnemark Vandværk. Det har dog ikke ændret ved at langt hovedparten af Københavns vand er grundvand. Vandet er gennem tiderne blevet opbevaret først i [[Damhus Sø|Damhussøen]] og [[Søerne|Sankt Jørgens Sø]], senere Cisternerne i [[Søndermarken]], [[Brønshøj]] Vandtårn (lukket), [[Bellahøj]] Højdebeholder (nedrevet), og Gladsaxe vandtårne (nedrevet). I dag opbevares vandet hovedsagelig på [[Tinghøj Vandreservoir|Tinghøj]] Højdebeholder i Gladsaxe. Vandet er så rent at man stort set kun behøver at ilte vandet, hvilket sker i mørklagte haller. Københavns Energi stod for vandforsyningen frem til fusionen i 2013 mellem vandselskaberne i København og syv omegnskommuner. Efter fusionen blev det nye navn HOFOR, der står for Hovedstadsområdets Forsyningsselskab..

I [[1998]] blev Københavns Vandforsyning og Afløbskontoret slået sammen til Københavns Vand. Året efter skiftede Københavns Belysningsvæsen navn til Københavns Energi, og i [[2001]] fusionerede Københavns Energi og Københavns Vand til Københavns Energi. [[Københavns Borgerrepræsentation]] besluttede i [[2005]] at frasælge el-aktiviteterne, der fra [[1. maj]] [[2006]] blev overtaget af [[DONG Energy]]. Samtidig opsplittedes de enkelte områder i Københavns Energi i en række aktieselskaber, der alle ejes af Københavns Kommune.

HOFOR har også opført [[vindmølle]]r på ialti alt 40 [[Watt|MegaWatt]], og er godkendt af myndighederne til at undersøge 350MW vindmøller på havet.<ref>[http://www.hofor.dk/vind/om-hofor-vind/ Om HOFOR Vind]</ref>