Abbediet Cluny: Forskelle mellem versioner

'''Abbediet Cluny''' (eller '''Cluni''' og '''Clugny''', latin: Cluniacum) blev grundlagt [[2. september]] [[909]] af [[Vilhelm 1. af Akvitanien|Vilhelm 1.]], greve af [[Auvergne]]. Han indsatte Berno som den første abbed og lagde det direkte under paven ([[Pave Sergius 3.|Sergius III3.]]). Klostret ligger nær [[Mâcon]] i det moderne franske departement [[Saône-et-Loire]] i [[Bourgogne]]. Området var dækket af skov og brugt til jagt. Abbediet og dets datterklostre blev i [[11. århundrede]] et forbillede for andre klostre og et centralt element i [[den gregorianske reformbevægelse]]. Den moderne by Cluny voksede frem omkring klostret, og mange bygninger fra dets storhedstid er stadig bevaret.

Byggeriet af den tredje kirke blev finansieret gennem den årlige ’’census’’"census", som kong [[Ferdinand 1.|Ferdinand 1. af Leon]] af Leon-Kastilien indførte mellem [[1053]] og [[1065]]. Han fastsatte den årlige betaling til 1,000 ''[[aurei]]'', og det var den største donation, som klostret hidtil har modtaget af en konge eller lægmand. Hans efterfølger [[Alfonso 6.|Alfonso 6. af Leon]] genetablerede aftalen i [[1077]] og bekræftede den i [[1090]], og beløbet blev fordoblet. Det var især modtagelsen af denne årlige sum, der gjorde det muligt for abbed Hugo i sidste del af 11. århundrede at igangsætte byggeriet af en kirke, som overgik alle andre tidligere i størrelse og pragt. De større donationer til Cluny betød, at opmærksomheden om de spanske kristne blev øget i hele Europa, og at det centrale Spanien blev bedre integreret i den vesteuropæiske kulturkreds. I begyndelsen af 12. århundrede kunne Leon-Kastiliens konger ikke længere afpresse helt så store beløb i den [[al-Andalus|muslimske Spanien]] som tidligere. Det forårsagede en akut økonomisk krise i Cluny, der også lammede ordenens politiske magt mellem [[1109]] og [[1125]].

I dag findes der ruiner af den [[romansk stil|romanske]] klosterkirke, der før opførelsen af Peterskirken i Rom var den største kirkebygning i Europa. Klostret blev delvist ødelagt under Huguenotkrigene og blev nedrevet som led i den franske revolution. Endnu findes abbedens palads i selve byen ved den [[Gotik|gotiske]] Notre Dame -kirke og nogle bevarede huse fra middelalderen. I Paris er abbedens residens, [[Hotel de Cluny]], fra 1334 bevaret, og det blev i 1833 omdannet til museum.