Ladogakanalen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Moeng (diskussion | bidrag) m Moeng flyttede siden Ladoga-kanalen til Ladogakanalen: titelkorrektion |
clean up, typos fixed: hundredevis → hundredvis ved brug af AWB |
||
Linje 5:
[[Fil:Ladojsky kanal 1.jpg|thumb|Nye Ladogakanal overgroet af ''[[Phragmites australis]]'']]
'''Ladogakanalen''' ({{lang-ru|Лaдожский канал}}, {{Lit|Ladozjskij kanal}}) er en historisk vandvej langs sydbredden af søen [[Ladoga]] i [[Leningrad oblast]] i [[Rusland]]. Kanalen sammenknytter floderne [[Neva]] og [[Svir]] og blev bygget for at undgå den farlige og stormfulde rute over Ladoga. Kanalen er 117
== Historie ==
Ladogakanalen var en af de første store [[Kanal (farvand)|kanal]]er, der blev bygget i Rusland. Den var et af [[Peter 1. af Rusland|Peter den Store]]s projekter, og det var ham, som beordrede bygningen af kanalen i 1718. Hurtig økonomisk udvikling i Rusland krævede en betydelig udvidelse af transportruterne i landet, især vandveje. En del af [[Vysjnij Volotsjok]]-vandvejen (1709), som knyttede floden [[Volga]] sammen med [[Østersøen]], gik over søen Ladoga. Ladoga-delen af vandvejen var en af de vanskeligste og farligste, efter som indsøen er udsat for vind og storme, som gennem årene havde ødelagt
Peter den Store bestemte, at for at undgå farten over den store og stormfulde indsø, skulle der bygges en kanal forbi den. Byggearbejderne startede i 1719. [[Aleksandr Mensjikov]] gav ansvaret for projektet til sin ven, general Skornjakov-Pisarev, men han måtte til sidst trække sig på grund af anklager om inkompetence, uforsigtighed og langsommelighed. Efteråret [[1723]] inspicerede zaren personligt byggepladsen, og han var meget misfornøjet med den manglende fremgang i arbejdet og gav ordre om at arrestere Skornjakov-Pisarev. Opgaven med at fuldføre kanalen blev givet til [[Burkhard Christoph von Münnich]], som i stor udstrækning anvendte soldater som arbejdskraft.
En 29 kilometer lang strækning mellem floden [[Volkhov (flod)|Volkhov]] og landsbyen Tsjornoje blev fuldført og åbnet for trafik i 1726. Dette satte også fart i det videre byggearbejde, da den færdiggjorte strækning blev brugt til at levere forsyninger til byggepladsen. Sluser blev bygget ved [[Sjlisselburg]] og [[Novaja Ladoga]] for at vedligeholde den nødvendige dybde i kanalen. Bygningen af kanalen blev fuldført i 1730, og i foråret [[1731]] kunne de første både sejle gennem kanalen mellem floderne Volkhov og Neva (den egentlige Ladogakanal).<ref name="nezjikhovskij"
Det viste sig imidlertid, at kanalen havde en dybde på mindre end en meter, betydelig mindre end Peter 1. havde forestillet sig. Dette var en stor skuffelse for regeringen. Selv om kanalen var et af de største vandbygningsanlæg i 1700-tallets Europa, så var den alligevel for lavvandet til at kunne opretholde trafik af betydning. [[Katharina den Store]] besluttede at udvide kanalen ved at bygge en ny strækning mellem floderne Volkhov og [[Sias]]. Dette projekt (også kaldet Sias-kanalen) blev gennemført mellem 1765 og 1802. Den tredje del af Ladoga-kanalen, som sammenknyttede floderne Sias og Svir (og kaldet Svir-kanalen), blev bygget mellem 1802 og 1810.<ref name="nezjikhovskij"
I løbet af 1800-tallet blev Ladoga-kanalen hvert år anvendt af omkring 15.000 fartøjer og 10.000 flåder med kurs mod Sankt Petersborg. Men kanalen blev efterhånden så fyldt med silt og slam, at [[Alexander 2. af Rusland|Alexander 2.]]s regering nåede frem til, at det var mere praktisk at bygge en ny kanal i stedet for at reparere de gamle anlæg. Nye Ladogakanal blev bygget mellem den gamle kanal og Ladoga fra 1866 til 1883.<ref name="nezjikhovskij"
Efterhånden, som Ruslands [[jernbane]]r blev udbygget, aftog kanalens betydning. Desuden medførte udbygningen af [[Volga-Østersøkanalen]], at fartøjerne blev større og bedre i stand til at besejle Ladoga. Dermed blev Ladoga-kanalerne undgået og begyndte at forfalde. Gamle Ladogakanal var tilgroet og var gået ud af brug i 1940. Nye Ladogakanal bliver endnu anvendt af mindre fartøjer.
|