Galla Placidia: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rsteen (diskussion | bidrag) →Formynder for Valentinian: Link Aelia Eudocia |
m clean up, typos fixed: idag → i dag ved brug af AWB |
||
Linje 38:
Galla Placidia opholdt sig de følgende år ved det vestromerske hof i [[Ravenna]]. Hendes halvbror, kejser Honorius, var kun en kransekagefigur, og den egentlige magt lå hos generalen Constantius. Han var i 414 [[consul]] for første gang, og søgte at cementere sin magt yderligere gennem et ægteskab med Galla. Den unge kejserdatter var ikke tilfreds med at være en brik i endnu et politisk spil, men da kejser Honorius på rigets vegne gjorde Constantius til consul igen 1. januar 417, benyttede kejseren ceremonien til at tage Gallas hånd og føre hende over til Constantius, hvorefter han erklærede de to for ægtefolk. Gallas protester var nytteløse.<ref>Heather (2005), side 256-257.</ref>
I ægteskabet med Constantius fødte Galla først datteren Justa Grata Honoria (i 417/418) og derefter sønnen [[Valentinian III|Valentinian]] (juli 419).<ref>Heather (2005), side 251.</ref> Man ved, at hun i disse år tog del i løsningen af kirkelige stridigheder: Da [[pave Zosimus 1.]] døde i december 418, blev der valgt to forskellige paver som hans efterfølger, [[Modpave Eulalius 1.|Eulalius]] og [[Pave Bonifacius 1.|Bonifacius]]. Galla Placidia støttede Bonifacius, og striden endte med, at begge kandidater blev bedt om at holde sig væk fra Rom, indtil sagen var afgjort på et kirkemøde. Eulalius nægtede, og det kostede ham pavetitlen.<ref>Kelly, side 39-40.</ref>
I januar 420 blev Constantius consul for tredje gang, og 8. februar 421 blev han officielt udnævnt til medkejser for Honorius. Han fik rang som ''augustus'' og Galla Placidia blev kejserinde (''augusta''). Constantius var nu en del af kejserfamilien, med en oplagt tronarving, og fremtiden tegnede lys. Skæbnen ville det imidlertid anderledes, han blev syg, og 2. september 421 døde han. Som nævnt havde kejser Honorius ingen reel politisk magt - den lå hos Constantius - og da han døde, opstod et tomrum, som Galla forsøgte at udfylde. I begyndelsen lykkedes det, men det gode forhold til broderen Honorius holdt ikke, og i slutningen af 422 forlod hun hoffet sammen med børnene, og tog til [[Konstantinopel]]. Kampen om pladsen som kejserens fortrolige gik straks i gang, men varede ikke længe, for Honorius blev syg og døde 15. august 423.
== Formynder for Valentinian ==
Galla Placidia og hendes børn var blevet godt modtaget i Konstantinopel, selv om hoffet i 421 havde nægtet at anerkende Constantius' kejsertitel og dermed også Gallas Placidias titel som kejserinde. Den østromerske kejser Theodosius havde i praksis overladt magten til sin søster [[Pulcheria]] i 414, og hun havde til gengæld fundet hustruen Athenais (med det officielle navn [[Aelia Eudocia|Eudocia]]) til ham.<ref>Norwich, side 140-142.</ref> Efter Honorius' død blev magtkampen i det vestromerske rige intensiveret. Vinderen blev førstenotaren Johannes, der blev kåret som kejser 20. november 423. Han var imidlertid uspiselig for hoffet i Konstantinopel. Det østromerske rige gik i gang med at udruste en ekspeditionsstyrke, og da den var samlet i Thessalonika, blev den unge Valentinian 23. oktober 424 udråbt som ''caesar'' over det Vestromerske rige , og Galla Placidias rang som ''augusta'' blev formelt anerkendt. Hæren drog op gennem Dalmatien og erobrede Salona (ved det nuværende Solin i [[Kroatien]]) og [[Aquileia]] i Norditalien. I begyndelsen af 425 blev Ravenna erobret, og Johannes blev henrettet i Aquileia i overværelse af Galla og Valentinian. Den 23. oktober 425 blev den seks-årige Valentinian i Rom kåret til kejser (''augustus'') over det Vestromerske rige.<ref>Heather (2005), side 259-260.</ref>
[[Fil:Ravenna 1978 037.jpg|thumb|right|upright=1.25|Galla Placidia fik bygget kirken ''San Giovanni Evangelista'' i [[Ravenna]]. Den er ombygget flere gange senere, men under kirkegulvet er der rester af mosaikker fra gulvet i den oprindelige kirke.]]
Som formynder for Valentinian søgte Galla Placidia tilsyneladende at regere ved at lade tre forskellige generaler holde hinanden i skak. Den øverste var Felix, der kommanderede felthæren med rang af ''magister militum praesentalis'' og med base i Italien. Dernæst var det generalen [[Aëtius]], der ledede hæren i Gallien, og endelig var der Bonifacius, der kommanderede hæren i Nordafrika, og som havde en stor plads i kejserfamiliens hjerter, fordi han havde nægtet at anerkende Johannes som kejser. Magtdelingen begyndte at smuldre allerede i 427, da Felix anklagede Bonifacius for illoyalitet og beordrede ham til at møde op i Italien. Bonifacius nægtede, og han besejrede den hær Felix sendte til Nordafrika for at afsætte ham. Aëtius havde derimod succes i Gallien med at sætte visigoter og frankere på plads, og som belønning blev han i 429 kaldt til Italien som næstkommanderende for felthæren - under Felix. Den konstruktion var uholdbar, og det endte med, at Aëtius anklagede Felix og hans hustru for at have stræbt ham efter livet, og de to blev henrettet i maj 430. Så var der to generaler tilbage. Galla forsøgte at afbalancere situationen ved at kalde Bonifacius til Italien og udnævne ham til øverste general, mens Aëtius var i på inspektion i Gallien. Men Aëtius vendte tilbage til Italien i spidsen for en hær og de to generalers styrker tørnede sammen nær [[Rimini]]. Bonifacius sejrede, men blev dødeligt såret, og døde kort efter. Pladsen efter Bonifacius gik til hans svigersøn Sebastianus, og Aëtius flygtede til hunnerne, hvis sprog og konge han kendte fra et ophold som diplomatisk gidsel. I 433 kom Aëtius tilbage til Italien med en stor hær af hunniske lejetropper, og Sebastianus flygtede til Konstantinopel. Galla Placidia var herefter at betragte som en paradefigur for styret, på samme måde som hendes halvbror Honorius havde været det, og de officielle pliger ophørte i 437, da Valentinian fyldte 18 år og blev myndig.<ref>Heather (2005), side 261-262.</ref>
Linje 53:
Placidia var aktiv kristen og gjorde en indsats for at få bygget og udbygget flere kirker. Hendes første kirkebyggeri foregik i Ravenna. På en sørejse til byen var hendes skib kommet i uvejr, og Galla lovede at bygge en kirke i byen, hvis hun og familien blev reddet. Det skete, og resultatet blev kirken ''San Giovanni Evangelista'' ''("[[Apostlen Johannes]]")''. Senere stod hun for opførelsen af kirken ''Basilica di Santa Croce'' i samme by. I Rom ydede hun bidrag til at få genopbygget kirken ''San Paolo fuori le Mura'' (''"Den hellige [[Paulus]] udenfor murene"'') og hun støttede også kirkebyggerier i [[Jerusalem]] og Rimini.<ref name="Ralph W. Mathisen, Galla Placidia"/>
Den bygning i Ravenna, der
== Referencer ==
Linje 73:
{{Theodosianske dynasti}}
{{Antikken}}
{{autoritetsdata}}▼
{{Persondata <!-- Metadata: see [[Wikipedia:Persondata]]. -->
Line 83 ⟶ 85:
| PLACE OF DEATH = [[Rome]]
}}
▲{{autoritetsdata}}
{{DEFAULTSORT:Placidia, Galla}}
[[Kategori:Kvinder i Romerriget]]
| |||