Versionen fra 7. dec. 2015, 16:52 redigér TorbenTT (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 1.493 edits m →‎Folkeafstemninger i Danmark ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 12. feb. 2016, 04:11 redigér fjern redigering Dan Koehl (diskussion \| bidrag) Patruljanter 2.473 edits m clean up, removed stub tag, typos fixed: folketinget → Folketinget (2) ved brug af AWB Gå til næste forskel →
Linje 2: '''Folkeafstemning''' vil sige, at en afgørelse om et givet lovforslag lægges ud til afgørelse blandt alle vælgere. I [[Danmark]] giver [[Grundloven]] adgang til både bindende og vejledende folkeafstemninger.<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=45902#P29 Danmarks Riges Grundlov] §§ 29 og 42</ref> Når et lovforslag er vedtaget af Folketinget, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer overfor formanden begære folkeafstemning om lovforslaget.<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=45902#P42 Danmarks Riges Grundlov] §42</ref> Ved grundlovsændringer samt ændring af valgretsalderen er folkeafstemning obligatorisk. Det samme gælder ved [[suverænitet]]safgivelse, med mindre der er 5/6 flertal i [[Folketinget]]. Denne type folkeafstemning, hvor folket kan bekræfte eller forkaste et forslag fra [[parlament]]et, kaldes '''referendum''', eksempelvis [[Rumæniens grundlov]] blev i 2003 ændret efter en folkeafstemning. Linje 10: Folkeafstemning i grænsespørgsmål som i [[Sønderjylland]] [[1920]] kaldes også '''plebiscit'''. Regionale og kommunale folkeafstemninger er i Danmark ikke hjemlet i Grundloven eller nogen anden lov og kan derfor kun være vejledende{{kilde mangler\|dato=Uge 41, 2014}}. I [[USA]] er der ikke folkeafstemninger på nationalt niveau. De enkelte [[delstat]]er bestemmer selv om der skal være mulighed for folkeafstemninger. I Californien har befolkningen en særdeles vidtgående mulighed for tage initiativ til folkeafstemninger idet 8 % af de registrerede vælgere kan sende love og delstatsforfatningsændringer til folkeafstemning uden at delstatsparlamentet har mulighed for at modsætte sig deres vedtagelse. == Folkeafstemninger i Danmark == Linje 21: Ved grundloven af 1953 blev den reglerne for grundlovsændringer (§ 88) lempet således at kravet om 45 % af vælgernes tilslutning blev nedsat til 40 %. Grundloven af 1953's § 42 indførte at en tredjedel af ~~folketinget~~Folketinget kan sende et vedtaget lovforslag til folkeafstemning. Reglen kan ikke benyttes for en række økonomiske love og love om [[Det danske kongehus\|Kongehuset]], om meddelelse af [[indfødsret]] eller om gennemførelse af bestående traktatsmæssige forpligtigelser. Reglen kan heller ikke benyttes for ekspropriationslove, som dog har deres egen mindretalsbeskyttelse i § 73 stk. 2. Reglen kan heller ikke benyttes mod vedtagelsen af en traktat, det kan dog vedtages ved lov (som så altså kræver et flertal og ikke en tredjedel) at vedtagelsen af en traktat skal sendes til folkeafstemning, for traktater der medfører suverænitetsafgivelse gælder dog § 20. § 29 stk. 2 bestemmer at valgretsalderen kun kan ændres ved folkeafstemning. § 20 stk. 2 bestemmer at suverænitetsafgivelse skal ske ved lov som skal sendes til folkeafstemning med mindre den vedtages med fem sjettedels flertal. Selvom de partier der støtter en suverænitetsafgivelse udgør fem sjettedele af ~~folketingets~~Folketingets medlemmer kan loven godt alligevel sendes til folkeafstemning efter denne paragraf, da det er den faktiske afstemning i folketingssalen der er afgørende. En folkeafstemning efter §§ 42, 20 og 29 medfører lovens bortfald hvis der er et flertal imod og dette flertal udgør mindst 30 % af vælgerne. Et upopulært forslag kan således alligevel vedtages hvis valgdeltagelsen er tilstrækkelig lav. Selvom et forslag bliver får den nødvendige opbakning ved en folkeafstemning medfører det ikke nødvendigvis at forslaget bliver lov idet regeringen kan undlade at stadfæste det. Optil folkeafstemningen om patentdomstolen foreslog Venstre således at regeringen skulle respektere et eventuelt nej-flertal selvom det var under de 30 % der ville medføre forslaget bortfald.<ref>[http://jyllands-posten.dk/politik/ECE6741317/loekke-vil-respektere-smalt-nej-i-folkeafstemning/ Jyllands Posten 20.05.2014 - http://jyllands-posten.dk/politik/ECE6741317/loekke-vil-respektere-smalt-nej-i-folkeafstemning/]</ref> Tilsvarende forsikrede Statsminister [[Lars Løkke Rasmussen]] op til folkeafstemningen om retsforbeholdet at regeringen ville respektere et nej uanset 30-procentsreglen.<ref>{{Cite news Linje 283: {{Danske folkeafstemninger}} {{valg}} ~~{{Samfstub}}~~ {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Folkeafstemninger\| ]]

Folkeafstemning: Forskelle mellem versioner