Hele området var besat fra 1517 til 1917 af [Det Ottomanske rige]. Efter 1. verdenskrig kom området under britisk forvaltning som [[Mandatområdet i Palæstina|mandatområde]] under [[Folkeforbundet]]. Det vestlige del af mandatområdet, det egentligaegentlige Palæstina vest for Jordan-floden, blev delvist åbnet for jødisk indvandring. I 1923 anerkendte den britiske regering det daværende [[emirat]] [[Transjordanien]]s ret til selvstyre, og i 1946 fik riget formel suverænitet over mandatområdet øst for Jordanfloden. I 1947 besluttede FN at foretage en deling af det resterende mandatområde, og Staten Israel oprettedes året efter, hvorefter tropper fra [[Den Arabiske Liga]] invaderede. Ved våbenstilstanden i april 1949 beholdt Transjordanien den mellemste del af det oprindelige Palæstina, den så kaldte Vestbred.<ref>Svensk uppslagsbok 1955 {{sv sprog}}</ref> Landets annektionanneksion af området anerkendtes dog kun af [[Storbritannien]] og afsluttedes efter Israels sejr i [[seksdageskrigen]] 1967. I 1988 frasagde Jordan sig alle territoriale krav på Vestbredden. Seks år senere, i 1994, indgik Jordan en fredsaftale med Israel.<ref name="Jordanien">{{Webbref |url = http://www.swedenabroad.com/sv-SE/Ambassader/Amman/Reseinformation/Reseinformation-Jordanien/ |titel = Reseinformation Jordanien }} {{sv sprog}}</ref>
Osloaftalen fra [[1993]] bestemte, at den endelige status for Vestbredden skal fastlægges i en fremtidig aftale mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre. I henhold til [[Interimsaftalen]] (Oslo II) trak Israel sig fra Område A på Vestbredden.
