Korsør: Forskelle mellem versioner

 

I det 19. århundrede voksede byen betydeligt til, især efter at jernbanen var blevet anlagt og havnens betydning steg. I august—oktober 1857 led Korsør meget af [[koleraepidemien]], der bortrev over 200 mennesker.<ref name="Trap 1898 605"/>

 

Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring århundredeskiftet: 2 hvidtøls-bryggerier, 1 mindre dampsnedkeri, 1 dampbødkeri, 1 mindre skibsbyggeri med savmølle, 1 bådebyggeri med savmølle, 2 bogtrykkerier, alle i den gamle by; på Halskovsiden en højtliggende petroleumsbeholder til 10.000 tønder petroleum med pumpeledning fra [[bolværk]]et og med aftapningsanstalt, 1 jernstøberi med maskinværksted, og 1 teglværk med slemmeværk (40—50 mand) samt en vindmølle; umiddelbart syd for byen ligger en planteskole med stort rosendriveri, samt 2 vindmøller og en tagpapfabrik.<ref name="Trap 1898 602">[http://runeberg.org/trap/3-2/0636.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 602]</ref>