Georg Friedrich Nicolai: Forskelle mellem versioner

Her påbegyndte han ''Die Biologie des Krieges'', som fordømte [[krig]]sførelsen og blev oversat til flere sprog.<ref name="wz">[[Wolf Zuelzer]], "Nicolai, Georg Friedrich" i ''The World Encyclopedia of Peace''. Redigeret af [[Linus Pauling]], [[Ervin Laszlo]] og [[Jong Youl Yoo]]. Oxford : Pergamon, 1986. ISBN 0-08-032685-4 (Vol. 2, p. 42-46).</ref> Efter sænkningen af [[RMS Lusitania|Lusitania]] gjorde han sig bemærket ved under et middagsselskab at tage afstand fra såvel sænkningen som den tyske krigsførelse generelt, hvad der førte til endnu en forflytning, denne gang til [[Tucheler Heide]]. Da han klagede herover, blev han overført til [[Danzig]], hvor det krævedes at han aflagde [[faneed]]. Dette nægtede han, hvorefter han blev indkaldt som menig til [[Landstormen]] for at gøre tjeneste som sygehjælper. Her fik han færdiggjort ''Die Biologie des Krieges'', som han imidlertid havde svært ved at finde en forlægger til. Da det lykkedes ham at få bogen på forlag i Leipzig, blev den beslaglagt inden den var færdigtryk. Manuskriptet blev smuglet til Schweiz, hvor bogen udkom på Orell Füsslis forlag i 1917. [[Romain Rolland]] anmeldte den begejstret og blev siden venner med Nicolai.<ref name="wz"> </ref> Da Nicolai igen skulle overføres til en ny enhed og nu også uddannes i våbenbrug, flygtede han sammen med tre [[Spartakistforbundet|spartakistisk]] sindede flyvere til Danmark i to fly. Nicolai og hans pilot landede 20. juni 1918 i [[Vigerslev]] ved [[Valby Gasværk]], hvor de vakte en del opsigt. Han blev interviewet til ''[[Politiken]]'' og fik via [[Ossip Melnik]] kontakt til [[Georg Brandes]], som han under sit ophold i Danmark forsøgte at få med på sine planer om et tidsskrift, ''Das Werdende Europa'', som skulle samle fredselskere i hele Europa. Dette lykkedes kun delvist.