Pave Innocens 3.: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Raffael 083.jpg|thumb|Pave InnocentInnocens 3. på en [[fresko]]]]

'''Innocens III''' (eg. ''Lotario de' Conti'') ([[22. februar]] [[1161]] i [[Anagni]] – [[16. juli]] [[1216]] i [[Perugia]]) var [[pave]] fra [[8. januar]] [[1198]] til [[16. juli]] [[1216]]. Han var den første pave, der benyttede [[titel|titlen]] ''vicarius Christi'' ("[[Kristus|Kristi]] stedfortræder") om sig selv. <ref>"...with the decretals of Innocent III the papal vicarius Christi made its first official appearance," hentet fra E.H. Kantorowicz: ''The King's two bodies'', Princeton, 1957</ref>

Innocens III3. regnes traditionelt som den mægtigste af [[middelalderen]]s paver. Han var søn af grev Trasimund af Segni og nevø til [[pave Clemens 3.]] Under Innocens’ regering blev pavens [[status]] som den absolutte åndelige [[autoritet]] i den vestlige kristendom yderligere forstærket, mens kongernes verdslige magt ikke blev anfægtet. Et af de vigtigste resultater af hans indsats som pave var [[4. Laterankoncil]] i [[1215]], som forsøgte at fremme uddannelse, kirketugt og forkyndelse. OmkringHer 1200indførtes opstilledeogså pavedet Innocensårlige 3[[skrifte]]mål og særlige [[klædedragt]]er for [[jøder]] og [[muslim]]er. Han opmuntrede tidens lægprædikantbevægelser, og støttede [[Frans af Assisi]] og [[Dominikanerordenen]]. Omkring 1200 opstillede han bestemte regler for anvendelse af farver[[farve]]r i Roms kirker, regler som siden er blevet almindelige i vesterlandske kirker.

Han erklærede undertegnelsen af [[Magna Charta]] i England ugyldig, og fik besørget kong [[Johan uden Land]] [[Bandlysning|bandlyst]] i 1209. I 1213 blev kongen tvunget til at tage sit rige i [[len]] af pavestolen. Innocens blev også involveret i striden mellem familierne [[Welf]] og [[Hohenstaufen]] om magten i det [[Tysk-romerske rige]].