Hellebæk: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m sprogret |
m clean up, typos fixed: Ialt → I alt ved brug af AWB |
||
Linje 40:
|landiso = DK
}}
'''Hellebæk''' er en by i [[Nordsjælland]] med {{vis indbyggere DK|217-10136}} ved [[Øresund]] cirka 5
Hellebæk er sammenvokset med [[Ålsgårde]] og var center for [[Hammermøllen]]s våbenindustri.
Senere blev våbenfabrikken erstattet af en klædefabrik.
I en krigssituation flytter regering og kongehus til en bunker i Hellebæk (''[[Regan øst]]''). Derefter gøres ''[[Regan Vest]]'' i [[Rold Skov]] klar i en atomsikret bunker, 60 m under jorden.
Linje 54:
=== Hammermøllen ===
Den første møllevirksomhed var en melmølle anlagt på Frederik IIs tid og formentlig for at forsyne Kronborg.
Fra 1576 findes en omtale i sundtoldsregnskaberne af arbejde med at rydde en mose på højre side af Hellebæks gård og bygge to dæmninger for "at driffve den Strøm, som plejer at løbe ned i Stranden, ind udvi Mølledammen og gøre en Grav derhos". Endvidere fremgår af regnskaberne, at både snedkere, tømrere, smede og andre håndværkere deltog i arbejdet på Hellebæks Mølle.<ref name="Thal1929">Thalbitzer (1929)</ref> I en befaling fra 9. december 1585 til Gert Rantzow, daværende befalingsmand på Kronborg fremgår, at kongen dette år nedsatte Matz v. Brunsvigs afgift 4 læster 3 pd rug årlig af de to møller ved Hellebæk. Der fandtes dette år således to møller ved Hellebæk.<ref name="Thal1929"/> En [[hammermølle]] blev anlagt omkring 1600 som en kobbermølle og grovsmedje og var i de næste år undertiden i privat eje, således var den en kort tid i hænderne på kobbersmed Henrik Ehm, der fra 1656 havde haft en kobbermølle ved Kronborg, men 1659 ombyttede den med [[Hammermøllen]] (Ehm ejede også en tid Holmegaard ved [[Hornbæk]], som han 1662 skødede til Eiler Holck til S. Elkjær, kommandant på Kronborg); han havde den dog kun til 1664. Hammermøllen blev nogle år senere omdannet til geværfabrik af Staten under navnet "Kronborg Geværfabrik" (Peter Westhof fik i 1669 kongeligt brev på at drive den som sådan), men den forfaldt i de næste år og var på forskellige hænder, snart som forpagtning, snart som eje (flere gange var virksomheden nedlagt), indtil krigskommissær Stephen Hansen fik den 1743 og bragte den til fremdrift. I 1765 købte staten den af ham for 120.000 rigsdaler, men den 3. maj 1769 solgtes den igen til baron (senere greve) [[C.E. Schimmelmann]] for 70.000 rigsdaler (efter at der året i forvejen havde været tale om at sælge den til [[J.F. Classen]]).<ref name="Trap57">[http://runeberg.org/trap/3-2/0071.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 57]</ref>
Gennem hele hammermøllens eksistens havde Hellebæk by kun oplevet en beskeden udvikling. I midten af 1800-tallet oplyses, at der i tilknytning til "Hammermøllen eller den Schimmelmannske Geværfabrik" hørte Værksteder, Officiant- og Arbeiderboliger, Hellebæk Capel og Skole". Ligeledes oplyses, at der i tilknytning til "Hellebækgaard ved Hellebæk, der tilhører det Schimmelmannske Fideicommis" hørte 52 huse.<ref>J.P. Trap: Kongeriget Danmark: Første Bind; Kjøbenhavn 1858, s. 79</ref> Omkring 1870 havde fabrikken ca. 100 fast ansatte.<ref>http://runeberg.org/trap/2-3/0071.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 3. Deel: Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 35</ref>
Linje 62:
=== Hellebæk Fabrikker ===
Den 1. april 1870 blev geværfabrikken nedlagt, da Hammermøllen med vandværk, bevilling på krohold og brændevinshandel bortsolgtes af Fideicommiset<ref name="Trap57"/>, og i [[1873]] blev ''Hellebæk Fabrikker'' stiftet som aktieselskab.
Allerede omkring [[1. verdenskrig]] var Hellebæk stort set udbygget. Yderligere udbygningsmuligheder fandtes ikke: mod nord var mulighederne afskårede af [[Kattegat]], mod øst, syd og sydvest af [[Hammermølle Skov]] (en del af [[Teglstrup Hegn]]). Kun mod vest var der yderligere udbygningsmuligheder for det samlede boligområde, men det var ikke på Hellebæks egen jord. Hellebæk var allerede inden [[1. verdenskrig]] vokset sammen med nabobyerne mod vest Ålsgårde, [[Apperup]], [[Boderne (Hellebæk Sogn)|Boderne]] og [[Ellekilde]]. I 1911 blev det opgjort, at den samlede bebyggelse omfattede 1.055 indbyggere, hvoraf 138 levede af landbrug, 54 af fiskeri, 539 af håndværk og industri, 101 af handel og 50 af transport. I 1916 blev det opgjort, at den samlede bebyggelse omfattede 150 gårde og huse med i alt 1.014 indbyggere.<ref>J.P.Trap (1920), s. 70</ref> Bebyggelsen omfattede da kirke, skole, kro, ''Hellebæk Fabrikker'' med ca. 200 ansatte og produktion af klædevarer og bomuldsvarer, børnesanatorium, station for 5. sjællandske kystpolitidistrikt, toldkontrolsted og jernbanestation.<ref>J.P.Trap (1920), s. 71</ref>
Linje 79:
| Ellekilde || align=right|- || align=right|92 || align=right|86 || align=right|74 || align=right|133 || align=right|- || align=right|- || align=right|- || align=right|-
|-
| '''
|}
<sub
Tyngdepunktet for det samlede byområde, der snart blev kaldt Hellebæk-Ålsgårde, var gennem hele mellemkrigstiden forsat Hellebæk især i kraft af fabrikken. Mod vest lå bebyggelsen fortrinsvis langs kysten samt langs vejen fra Ålsgårde til Hellebæk station. Syd for jernbanen var forholdene fortsat helt landlige.
| |||