Kritik: Forskelle mellem versioner

I positivistisk videnskabsteori skelner man mellem [[Objektivitet|objektiv]] og [[subjektiv]] kritik, hvor det første er en kritik, der søger at gennemføre strengt saglige synspunkter og støtter sig til en systematisk opfattelse af hele det emne, som det kritiserede tilhører. Tendentiøs og subjektiv kaldes en kritik, som fremfører en forudfattet mening og ser genstanden for kritiken fra f.eks. et konfessionelt eller politisk synspunkt. Negativ kritik opholder sig udelukkende ved det fejlagtige og forkastelige, mens den positive kritik søger at belyse sig emne alsidigt eller opholder sig ved det rigtige og prisværdige. I almindelig sprogbrug ligestilles kritik ofte med negativ kritik<ref>Øiestad, Guro: At give og tage imod kritik</ref>.

Til grund for kritik findes der altid en eller flere målestokke der afgør om kritikken kan retfærdiggøres.En målestok kan i flere [[videnskab]]er (f.eks. [[matematik]]) være faste og ubestridelige principper, mens andre som f.eks. [[litteraturkritik|litteratur]]- og [[kunstkritik]], æstetisk kritik, drejer sig om værdidomme, der kan anfægtes og måles for en modkritik. I videnskabelige fremstillinger er en kritisk behandling af [[årsag]]er, [[hypotese]]r og [[Videnskabelig metode|metode]]r sædvanligvis grundlaget for opstillingen af hver ny [[teori]], indtagelsen af hvert nyt standpunkt. Den almindeligvis negative betydning af ordet kritik stammer fra den tid, hvor den [[filologi]]ske kritik frem for alt gik ud på at undersøge beskaffenheden af de litterære [[antikken|antikke]] sprogmindesmærker. Denne kritik gik ikke bare på selve skrifternes ægthed eller uægthed, men også hvert udtryk og forms rigtighed ([[tekstkritik]]).